Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3061817_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
2. september 2025
Koncernudviklingskonto-
ret
Sagsbeh: Emma Natannia Hem-
Gadsbølle
Sagsnr.: 2025-09236
Dok.:
3808345
Besvarelse af spørgsmål nr. 1394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1394 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. august 2025. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Emil Verdier Hamberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1395: Spm. om formildelse pga. lang sagsbehandlingstid i alvorlige personfarlige sager 2021-2024 fordelt på retter
Spørgsmål nr. 1394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse antallet og andelen af domme i perioden
2021-2024, hvor lang sagsbehandlingstid indgår som formil-
dende omstændighed efter straffelovens § 82, stk. 2 (tidligere §
82, nr. 13), opgjort samlet og særskilt for hver enkelt byret, hver
af de to landsretter og Højesteret?”
Svar:
1.
Sagsbehandlingstiderne ved domstolene har i en årrække været udfor-
drede. Og det er selvsagt ikke tilfredsstillende, at der i nogle tilfælde gives
strafrabat til en gerningsmand på grund af lange sagsbehandlingstider ved
domstolene.
Der er de seneste år taget en række initiativer, som bl.a. skal understøtte en
kortere sagsbehandlingstid ved domstolene.
Eksempelvis indgik regeringen og samtlige partier i Folketinget den 22. no-
vember 2023 en flerårsaftale om domstolenes økonomi for 2024-2027, hvor
domstolene fik et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr.
over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere dom-
stolenes udfordringer.
Sidste år blev der gennemført flere lovændringer som led i flerårsaftalen.
Her udvidede vi bl.a. adgangen til at fremme en straffesag til dom uden den
tiltaltes tilstedeværelse (lov nr. 661 af 11. juni 2024), idet grænsen for, hvor-
når der kan afsiges udeblivelsesdom i retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3,
blev hævet fra 6 måneder til 1 år. Retten skal herefter fremme en straffesag
til dom i tiltaltes fravær, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 1 år, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og
retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig. Det er desuden en for-
udsætning for at fremme sagen efter § 855, stk. 3, nr. 3, at tiltalte er udeble-
vet uden dokumenteret lovligt forfald og har været lovligt indkaldt til rets-
mødet. Bestemmelsen skal bl.a. ses i lyset af udgangspunktet i retsplejelo-
vens § 853, 1. pkt., om, at tiltalte skal være personligt til stede i retten under
hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom.
Derudover blev der i 2021 under den daværende regering bl.a. indført et
skærpet dokumentationskrav for lovligt forfald i straffesager, så lovligt for-
fald nu skal dokumenteres – og ikke blot oplyses – forud for retsmødet. Det
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1395: Spm. om formildelse pga. lang sagsbehandlingstid i alvorlige personfarlige sager 2021-2024 fordelt på retter
blev endvidere gjort muligt at trække i tiltaltes offentlige ydelser, hvis til-
talte udebliver uden lovligt forfald.
Herudover bliver der løbende iværksat tiltag, som f.eks. at sager flyttes til
andre retter, så sagerne kan blive behandlet hurtigere. Sagsbunkerne er på
vej ned, men det kræver tid at vende udviklingen, og vi forventer derfor
først, at den fulde effekt af tiltagene i flerårsaftalen vil afspejle sig i sagsbe-
handlingstiden om nogle år.
Som jeg tilkendegav under besvarelsen af samrådsspørgsmål R (Alm. del) i
Folketingets Retsudvalg den 27. februar 2025, er jeg generelt meget åben
for at se på, om der skal tages yderligere tiltag for at undgå, at straffesager
trækker unødigt i langdrag.
Jeg ser i den forbindelse frem til Domstolsstyrelsens opdaterede analyse af
årsagerne til omberammelser og udsættelser af retsmøder, som forventes at
komme i efteråret 2025.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolene foretager i deres nuværende it-systemer ikke regi-
strering af, om lang sagsbehandlingstid har indgået som en for-
mildende omstændighed i en straffesag, jf. straffelovens § 82,
og Domstolsstyrelsen ligger således ikke inde med de data, der
efterspørges.
Med den kommende it-systemunderstøttelse af straffe- og skif-
tesager, der forventes færdigudviklet ultimo 2026, vil der ikke
fast blive indsamlet data om omfanget af strafrabat i straffesager
og årsagerne hertil. Denne data kan ikke automatisk dannes i
systemet, og det vil derfor betyde en permanent registrerings-
byrde for domstolene, såfremt denne information fast skal ind-
hentes.
Det forventes dog, at det nye straffe- og skiftesystem vil give
mulighed for, at der kan foretages ad hoc-dataindsamling via sy-
stemet. I givet fald vil det fx være muligt lejlighedsvis at ind-
samle oplysninger om omfanget af strafrabat og årsager hertil i
nærmere afgrænsede perioder.”
Side 3/3