Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3061198_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-09103
3803977
Besvarelse af spørgsmål nr. 1390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1390 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at bilaget behandles
fortroligt,
da bilaget
indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, herunder straf-
bare forhold.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1390: Spm. om at kommentere artiklen »Anklager mislykkes med forsøg på at udvise terrordømt på bagkant«, kristeligt-dagblad.dk, den 27. juli 2025
Spørgsmål nr. 1390 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Anklager mislykkes med
forsøg på at udvise terrordømt på bagkant«, kristeligt-
dagblad.dk, den 27. juli 2025, herunder sætningen:
»Afvisningen skyldes især et manglende forbehold fra
anklagemyndigheden selv. For selv om politiet kontinuerligt
efterforskede spørgsmålet om Shahiens statsborgerskab, tog
anklagemyndigheden under ankesagen i 2022 ikke forbehold for
efterfølgende at rejse en særskilt sag om udvisning«? Vil
ministeren på denne baggrund redegøre for, om skødesløshed i
anklagemyndigheden har medført, at en terrordømt udlænding
ikke kan udvises, og i bekræftende fald redegøre for, hvordan
den slags uhensigtsmæssigheder fremover kan forebygges,
f.eks. ved at der altid ved lov gælder et automatisk forbehold for
frakendelse af indfødsret og udvisning i terror- og bandesager,
således at enhver, der fremover tiltales i sådanne sager, altid
berettiget må forvente at kunne blive udvist, hvis det er muligt?
Vil ministeren endvidere redegøre for, hvorvidt det er muligt,
uafhængigt af terrordommen, at udvise den pågældende
udlænding administrativt?”
Svar:
For så vidt angår den konkrete straffesag henvises til det vedlagte fortrolige
bilag.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at der efter artikel 50 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder og
efter artikel 4 i 7. tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention gælder et forbud mod at blive
retsforfulgt eller straffet to gange. Efter disse bestemmelser skal
ingen i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller
dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken den pågældende
allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt.
Ved vurderingen af, om der foreligger gentagen
strafforfølgning, lægges der bl.a. vægt på, om den første
afgørelse er endelig, dvs. har opnået negativ retskraft. Det er
tilfældet, når der ikke længere er ordinære retsmidler til
rådighed, som f.eks. anke. Disse principper er bl.a. fastslået af
Højesteret i en dom af 21. januar 2019 (trykt som
U.2019.1415H).
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1390: Spm. om at kommentere artiklen »Anklager mislykkes med forsøg på at udvise terrordømt på bagkant«, kristeligt-dagblad.dk, den 27. juli 2025
Som bl.a. fastslået af Højesteret i en dom af 28. maj 2004 (trykt
som U.2004.2147H) kan anklagemyndigheden under visse
omstændigheder tillades at rejse en særskilt sag om udvisning,
hvor det f.eks. beror på en fejl, at der ikke blev nedlagt påstand
om udvisning i 1. instans, og hvor anklagemyndigheden inden
sagens afslutning ved endelig dom har taget forbehold om at
rejse en særskilt sag om udvisning. Højesteret fastslog i samme
afgørelse, at udvisning er en så indgribende retsfølge, at en tiltalt
ikke på grund af anklagemyndighedens fejl bør være afskåret fra
ved ordinær anke at opnå prøvelse i to retsinstanser.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis
anklagemyndigheden har truffet afgørelse om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald, kan strafforfølgningen mod den, der har
været sigtet, kun fortsættes, hvis f.eks. betingelserne for
genoptagelse efter § 975 er til stede. Efter retsplejelovens § 975
kan der, hvis retsforfølgning frafaldes, efter at tiltale er rejst,
uden at der afsiges dom i sagen, kun rejses tiltale, når bl.a. nye
beviser af vægt senere kommer for dagen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at
udtale mig om konkrete sager, som behandles ved domstolene.
Dette gælder også sager, som er eller kan komme under
behandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder
ministeriets underliggende myndigheder. Jeg vil derfor ikke
forholde mig til den konkrete sag, som spørgeren henviser til.”
Side 3/3