Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060304_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
HR-kontoret
Jonas Beyer Strange
2025-09087
3803710
Besvarelse af spørgsmål nr. 1388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1388 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1388: Spm., om erfaringerne med kortvarigt forsøg med sikkerhedsfunktioner omkring 2006/2007 (som senere fik merituddannelse og blev fængselsbetjente)
Spørgsmål nr. 1388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kriminalforsorgen
kørte
kortvarigt
forsøg
med
sikkerhedsfunktioner omkring 2006/2007 (som senere fik
merituddannelse og blev fængselsbetjente). Vil ministeren
redegøre for erfaringerne hermed, samt hvorfor denne blev
droppet igen? Hvis der foreligger notitser, evalueringer eller
andet omkring dette, bedes det oversendt.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Institution Københavns Fængsler overtog omkring 2003 dele
af opgaverne omkring transport- og bevogtning af indsatte fra
politiet. Det drejede sig primært om transport til og fra
Institution Københavns Fængsler, transport til og fra retten samt
bevogtningsopgaven i retten.
På den baggrund blev der i 2003 i Institution Københavns
Fængsler indført en ny personalegruppe, de såkaldte
”sikkerhedsfunktionærer”, der skulle stå for den specifikke
opgavevaretagelse omkring transport og bevogtning. Opgaven
blev
herefter
udført
af
en
kombination
af
sikkerhedsfunktionærer og fængselsbetjente i Institution
Københavns Fængsler.
Sikkerhedsfunktionærer havde i institutionen begrænset kontakt
med de indsatte og måtte blandt andet ikke forrette
afdelingstjeneste, hvor der var placeret indsatte. Dette indebar,
at sikkerhedsfunktionærerne ikke måtte varetage opgaver som
f.eks. morgenvækning, celleeftersyn, madudlevering og
transport
af
indsatte
internt
i
institutionen.
Sikkerhedsfunktionærer varetog ud over transport- og
bevogtningsopgaver specifikke opgaver i institutionen omkring
statisk sikkerhed som f.eks. adgangskontrol, nøgleudlevering,
teknikvagt og skærmmonitorering samt runderinger.
I 2009 udfasede kriminalforsorgen sikkerhedsfunktionærer og
opkvalificerede de resterende sikkerhedsfunktionærer til
fængselsbetjente.
Baggrunden
herfor
var,
at
sikkerhedsfunktionærer ikke i tilstrækkelig grad kunne indgå i
den samlede opgaveløsning, idet de blandt andet ikke forrettede
afdelingstjeneste, hvilket begrænsede en fleksibel og optimal
anvendelse af personaleressourcerne. Kriminalforsorgen har til
brug for besvarelsen indhentet bidrag fra tidligere ledere i
Institution Københavns Fængsler, men er ikke i øvrigt i
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1388: Spm., om erfaringerne med kortvarigt forsøg med sikkerhedsfunktioner omkring 2006/2007 (som senere fik merituddannelse og blev fængselsbetjente)
besiddelse af evalueringer eller notitser om erfaringerne med
ordningen med sikkerhedsfunktionærer.
Det skal bemærkes, at personalesituationen i perioden med
sikkerhedsfunktionærordningen ikke på samme måde som i dag
nødvendiggjorde en bredere rekruttering af andre
personalegrupper.
Opgaven omkring transport- og bevogtning blev efter udfasning
af sikkerhedsfunktionærer i 2009 udført af fængselsbetjente, der
var ansat i ”Den
Centrale Afdeling”
i Institution Københavns
Fængsler.
I september 2018 indførte kriminalforsorgen en ny
personalegruppe, de såkaldte ”transportbetjente”, der er ansat i
Institutionen for Transport og Bevogtning, og som i dag,
sammen med et mindre antal fængselstjente, varetager opgaver
omkring transport og bevogtning af indsatte i samtlige af
kriminalforsorgens institutioner.
Transportbetjente blev indført, da kriminalforsorgen i januar
2019 fra politiet gradvist overtog opgaven med transport og
bevogtning af varetægtsarrestanter og siden marts 2021 også
transport og bevogtning af indsatte i samtlige af
kriminalforsorgens institutioner.
I forbindelse med den seneste politiske aftale om en strafreform
er det aftalt at indføre en helt ny personalegruppe i form af
”sikkerhedsbetjente”. Sikkerhedsbetjente skal varetage nogle af
de sikkerheds- og bevogtningsopgaver, som i dag varetages af
fængselsbetjente med henblik på at frigøre og aflaste
fængselsbetjente på afdelingerne. Dermed øges det samlede
antal uniformerede medarbejdere i fængsler og arrester.
Sikkerhedsbetjente vil skulle udføre opgaver som f.eks.
adgangskontrol, visitationer, celleeftersyn, afvikling af
gårdture, besøgsafvikling, runderinger mv. Opgaveløsningen og
varetagelsen vil variere i forhold til f.eks. matrikeltype og lokale
behov.
Når det kommer til opgaver, som involverer indsatte, f.eks.
afdelingstjeneste, vil sikkerhedsbetjente skulle arbejde på
foranledning af og sammen med afdelingens fængselsbetjente.
Sikkerhedsbetjente har dermed begrænset selvstændig kontakt
til indsatte.”
Side 3/3