Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060904_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2025
Strafferetskontoret
Kirstine Krogh Bisgaard
2025-09008
3802327
Besvarelse af spørgsmål nr. 1385 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1385 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Justitsministeriet skal anmode om, at bilaget behandles
fortroligt,
da det
indeholder oplysninger om enkeltpersoner private forhold, herunder
strafbare forhold.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: Spm. om ministerens holdning til rabat i drabssager ved flere forbrydelser i samme periode
Spørgsmål nr. 1385 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han vil ændre loven, så der
ikke gives rabat på drabssager, når der allerede er begået andre
forbrydelser i samme periode? Der henvises til artiklen »Jimmis
ekskone klager til minister over rabat i drabssag: Hvorfor skal
han slippe billigere, bare fordi han også er narkohandler?«,
sn.dk, den 18. juli 2025.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten om den
konkrete sag, der omtales i spørgsmålet. Udtalelsen fremgår af vedlagte
fortrolige bilag.
Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af straffelovens § 88, stk. 1, 1.
pkt., at hvis nogen ved en eller flere handlinger har begået flere
lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den
foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i
betragtning, den strengeste af disse.
Fastsættelsen af straffen efter straffelovens § 88 sker normalt på grundlag af
et princip om modereret kumulation. Det indebærer, at flere
lovovertrædelser til samtidig pådømmelse udløser en samlet straf, der er
mindre end summen af de straffe, som gerningspersonen ville være blevet
idømt, hvis hver enkelt overtrædelse var blevet pådømt særskilt. De enkelte
lovovertrædelser vil i sådanne situationer altså indgå med nedsat vægt, når
den samlede straf udmåles.
Strafudmålingen i en straffesag, hvor flere forhold er til pådømmelse
samtidig, sker efter en konkret vurdering af de enkelte forhold og helheden
af de forbrydelser, der er begået, herunder grovheden, forholdenes
ligeartethed mv. Domstolene foretager i almindelighed en
helhedsbedømmelse, hvilket indebærer, at der sædvanligvis tages
udgangspunkt i normalstraffen for den groveste forbrydelse, der kan
forhøjes under hensyntagen til de mindre grove forbrydelser, jf.
Straffelovrådets betænkning nr. 1424/2002 om straffastsættelse og
strafferammer I, side 437.
Bestemmelsen i straffelovens § 88 suppleres af § 89, som vedrører tilfælde,
hvor en person, som allerede er dømt, efterfølgende findes skyldig i én eller
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1385: Spm. om ministerens holdning til rabat i drabssager ved flere forbrydelser i samme periode
flere yderligere strafbare handlinger, som er begået forud for dommen. Efter
bestemmelsen skal der i disse tilfælde udmåles en tillægsstraf, hvis samtidig
pådømmelse af de pågældende forbrydelser ville have medført en højere
straf end den, der tidligere er udmålt.
Formålet med § 89 er så vidt muligt at tilvejebringe samme resultat, som
hvis forholdene havde været pådømt under samme sag, og straffen således
var blevet fastsat efter reglerne i § 88. Det kan således i visse tilfælde bero
på en tilfældighed, at de strafbare forhold bedømmes under flere sager og
ikke samlet under én sag.
2.
Der skal ikke herske tvivl om, hvordan regeringen ser på alvorlig
personfarlig kriminalitet. Kriminelle, som begår alvorlig personfarlig
kriminalitet, bør idømmes markant hårdere straffe, der i langt højere grad
afspejler forbrydelsens grovhed. Sådan kriminalitet går ikke kun ud over det
enkelte offer, men går også ud over sammenhængskraften og trygheden i
samfundet.
Jeg er derfor glad for, at regeringen og et bredt flertal blandt Folketingets
partier den 25. juni 2025 indgik en aftale om strafreform og
kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Selv om aftalen ikke indeholder en
ændring af reglerne om modereret kumulation, vil den indebære den største
samlede skærpelse af strafniveauet for personfarlig kriminalitet i nyere tid.
Side 3/3