Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060313_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
Strafferetskontoret
Astrid Langholz Nathan
2025-09005
3802276
Besvarelse af spørgsmål nr. 1379 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1379 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det kan være foreneligt med gældende lovgivning, at en kommunalt ansat mand gentagne gange og offentligt opfordrer til vold, truer danskere og jøder og hylder tvangsmæssig islamisering af mindreårige børn
Spørgsmål nr. 1379 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være foreneligt
med gældende lovgivning – herunder straffelovens
bestemmelser om trusler og hadefuld tale – at en kommunalt
ansat mand gentagne gange og offentligt opfordrer til vold, truer
danskere og jøder og hylder tvangsmæssig islamisering af
mindreårige børn? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilke
initiativer han agter at tage for at sikre, at personer, som åbent
og gentagne gange undergraver dansk lov og
sammenhængskraft, ikke længere kan udnytte vores tillid og
offentlige systemer til at sprede had og frygt? Der henvises til
REU alm. del – bilag 295.”
Svar:
1.
Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder
på Justitsministeriets område.
Jeg vil dog gerne generelt understrege, at det ligger mig meget på sinde som
justitsminister, at alle borgere i Danmark skal føle sig trygge. Det gælder
uanset national eller etnisk oprindelse, hudfarve, tro mv.
Regeringen og myndighederne har derfor et vedblivende fokus på, hvordan
vi kan forbedre indsatsen på hadforbrydelsesområdet generelt.
Det var bl.a. også derfor, at politiets og anklagemyndighedens indsats over
for ofre for hadforbrydelser blev styrket med flerårsaftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023. Styrkelsen er bl.a. sket ved
bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses
for at være en hadforbrydelse, gennem udarbejdelse af
informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser og organisationer,
der rådgiver ofre for hadforbrydelser. Med finansloven for 2024 og 2025 er
initiativerne i flerårsaftalen blevet videreført i 2024 og 2025.
Derudover trådte der den 1. marts 2025 nye regler i kraft, der skal styrke det
strafferetlige værn mod hadforbrydelser. Det indebærer, at straffen for
hadforbrydelser kan forhøjes med indtil det halve, hvis hadforbrydelsen er
begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode.
De nye regler blev indført ved lov nr. 201 af 25. februar 2025, der
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det kan være foreneligt med gældende lovgivning, at en kommunalt ansat mand gentagne gange og offentligt opfordrer til vold, truer danskere og jøder og hylder tvangsmæssig islamisering af mindreårige børn
gennemførte dele af aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme, som
regeringen indgik i juni 2024 sammen med de øvrige partier i Folketinget.
I februar 2025 præsentererede regeringen desuden en handlingsplan mod
racisme, der bl.a. indeholder en række initiativer mod hadforbrydelser og
racistisk motiveret ekstremisme. Som det fremgår af handlingsplanen,
omfatter initiativerne bl.a. øget samarbejde på tværs af instanser og kulturer,
øget fokus på politiets registrering af hadforbrydelser og styrket indsats mod
racistisk motiveret ekstremisme.
Derudover deltager jeg naturligvis gerne løbende i en dialog om, hvordan
indsatsen på hadforbrydelsesområdet kan forbedres.
2.
Jeg kan herudover generelt oplyse, at beskyttelsen af ytringsfriheden bl.a.
sikrer, at offentligt ansatte som udgangspunkt ikke må mødes med negative
ledelsesmæssige reaktioner på grund af ytringer, som fremsættes på egne
vegne. Sådan skal det være i et demokratisk samfund. Derfor vedtog et enigt
Folketing også tidligere i år forslag til lov om offentligt ansattes
ytringsfrihed (L 144), som trådte i kraft den 1. juli 2025. For en nærmere
beskrivelse af rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed kan jeg i øvrigt
henvise til Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
fra juli 2025.
Ytringsfriheden er dog ikke absolut, og offentligt ansatte skal – ligesom alle
andre borgere i landet – naturligvis overholde lovgivningen, herunder
straffeloven.
Justitsministeriet kan i den forbindelse generelt oplyse, at det fremgår af
straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse,
ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på
grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller
sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Det fremgår herudover af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden
derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. § 136, stk. 1, omfatter bl.a.
offentlig tilskyndelse til drab eller terrorisme. Bestemmelsen kriminaliserer
adfærd og ytringer, der ikke kan straffes efter de almindelige regler om
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det kan være foreneligt med gældende lovgivning, at en kommunalt ansat mand gentagne gange og offentligt opfordrer til vold, truer danskere og jøder og hylder tvangsmæssig islamisering af mindreårige børn
medvirken, f.eks. fordi der tilskyndes til en forbrydelse, som ikke er
tilstrækkeligt konkretiseret, jf. Straffelovskommissionens betænkning af
1923, spalte 241.
Det fremgår desuden af straffelovens § 136, stk. 2, at den, der offentligt
udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, dog ikke § 110 e (om utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund og forhånelse af
fremmede nationers flag mv.), straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Det vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder den
kontekst, som en udtalelse mv. er fremsat i, om straffeloven § 266 b, stk. 1,
eller § 136, stk. 1 eller 2, er overtrådt.
Side 4/4