Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060118_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-08796
3798932
Besvarelse af spørgsmål nr. 1371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1371 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1371: Spm. om, hvor mange overtrædelser af henholdsvis tilhold og opholdsforbud, der i gennemsnit ligger til grund for oprettelse af én sigtelse for overtrædelse af henholdsvis tilhold og opholdsforbud fordelt på de enkelte politikredse og samlet på landsplan
Spørgsmål nr. 1371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren på baggrund af antallet af sigtelser for
henholdsvis overtrædelse af tilhold og opholdsforbud oplyse,
hvor mange overtrædelser af henholdsvis tilhold og
opholdsforbud, der i gennemsnit ligger til grund for oprettelse
af én sigtelse for overtrædelse af henholdsvis tilhold og
opholdsforbud fordelt på de enkelte politikredse og samlet på
landsplan for årene 2021, 2022, 2023, 2024 samt 1. og 2. kvartal
2025?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at anmeldelser om mulige strafbare
forhold, der indgives til politiet, som det helt klare
udgangspunkt registreres i umiddelbar forlængelse af
anmeldelse i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på et
straffesagsjournalnummer. Det er i den forbindelse uden
betydning, om der umiddelbart kan identificeres en
gerningsperson eller foretages sigtelse. Hvis der er forskel på
gerningsindhold, gerningssted og/eller gerningstidspunkt, skal
der som udgangspunkt registreres flere anmeldelser end en.
Det betyder, at hvis en forurettet indgiver en anmeldelse til
politiet om overtrædelse af tilhold og/eller opholdsforbud, f.eks.
ved at have modtaget en lang række e-mails fra den udøvende
part over en given periode, skal politiet oprette et
straffesagsjournalnummer pr. overtrædelse (dvs. pr. modtaget e-
mail). Politiet skal foretage den nødvendige sagsbehandling i
hver enkelt sag og dermed også tage stilling til, om den anmeldte
skal sigtes i hver enkelt sag.”
Justitsministeriet kan desuden henvise til ministeriets samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 1370 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf antallet
af anmeldte overtrædelser af tilhold og opholdsforbud samt antallet af
sigtelser for overtrædelser af tilhold og opholdsforbud i perioden 2021-2025
(1. og 2. kvartal) fremgår.
Side 2/2