Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3057661_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-08692
3796658
Besvarelse af spørgsmål nr. 1359 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1359 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1359: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger fra hver politikreds om antallet af personer, som politiet vurderer, er i målgruppen for at få tildelt en omvendt fodlænke samt oplyse antallet af personer, der har fået tildelt en omvendt fodlænke i juli 2025
Spørgsmål nr. 1359 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren indhente oplysninger fra hver politikreds om
antallet af personer, som politiet vurderer, er i målgruppen for
at få tildelt en omvendt fodlænke samt oplyse antallet af
personer, der har fået tildelt en omvendt fodlænke i juli 2025,
hvor forsøgsordningen trådte i kraft? Ministeren bedes i sin
besvarelse foretage opgørelsen pr. politikreds.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis bemærke, at de tre politikredse
– som indgår i forsøgsordningen med elektronisk kontrol som
supplement til opholdsforbud – på nuværende tidspunkt er i
gang med at identificere aktuelle sager med henblik på at
vurdere, om de lever op til betingelserne for at kunne påbyde
elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at der pr. 1. august
2025 endnu ikke er sager i de tre politikredse, hvor personer er
påsat en fodlænke efter at være påbudt elektronisk kontrol som
supplement til opholdsforbud.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt for politiet at vurdere antallet af personer, der
befinder sig i målgruppen for at få påbudt elektronisk kontrol
som supplement til opholdsforbud. Rigspolitiet kan dog generelt
bemærke, at den umiddelbare målgruppe for elektronisk kontrol
som supplement til opholdsforbud er personer, som politiet
vurderer er i risiko for ikke at overholde et opholdsforbud, og
hvor personen udviser adfærd, der har en eskalerende eller
vedvarende chikanerende, truende eller voldelig karakter.
Samtidig skal den pågældende vurderes egnet til at bære en
GPS-fodlænke.
Rigspolitiet kan endeligt bemærke, at forsøgsordningen bl.a.
skal bidrage til at afklare en række forhold ved ordningen, som
vil skulle afprøves i praksis. Det gælder bl.a. teknologien og det
politioperative setup, men også den kontrollerede persons
medvirken og ageren og dermed målgruppen for ordningen.”
Justitsministeriet kan afslutningsvis henvise til ministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 1310 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2