Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060062_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-08801
3798946
Besvarelse af spørgsmål nr. 1375 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1375 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1357: Spm. om, hvor ofte politiet kontaktes i tilfælde, hvor en kvinde har været på skadestuen efter vold i nære relationer
Spørgsmål nr. 1375 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, evt. med bidrag fra øvrige ministerier, redegøre
for, hvordan politiet og sundhedsvæsenet, f.eks. sygehus eller
lægeklinik, samarbejder i sager, hvor en voldsudsat har opsøgt
et sygehus eller en lægeklinik i forbindelse med at have være
udsat for grov vold og/eller drabsforsøg ved f.eks. kvælning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske
Regioner om et bidrag til at belyse, hvilken praksis der er for
samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og politiet i den slags
tilfælde.
Danske Regioner skal bemærke, at sundhedsvæsenet består af
flere typer aktører, herunder en lang række alment praktiserende
læger, praktiserende speciallæger og hospitalsafdelinger fordelt
i fem regioner. Hertil kommer, at et samarbejde mellem
sundhedsvæsnet og politiet foregår lokalt i de enkelte
politikredse. Det er således Danske Regioners vurdering, at der
ikke kan foretages en entydig og dækkende beskrivelse af
praksis for samarbejdet på området.
Det er dog Danske Regioners opfattelse, at det regionale
sundhedsvæsen og politiet samarbejder i relevant omfang og i
henhold til gældende lovgivning i tilfælde, hvor en person
opsøger behandling efter vold eller drabsforsøg. Dette
indebærer bl.a., at sygehuse m.v. i samarbejdet med andre
myndigheder følger de bestemmelser om videregivelse af
oplysninger om patienten til for eksempel politiet, som bl.a.
følger af sundhedslovens § 43, stk. 1 og stk. 2. Heraf følger bl.a.,
at helbredsoplysninger skal videregives med et samtykke fra
patienten. Oplysninger om patientens helbredsforhold kan dog
videregives uden patientens samtykke, hvis videregivelsen er
nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen
interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,
sundhedspersonen eller andre.
Det fremgår ligeledes af bestemmelsens stk. 3, at den
sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning,
afgør, hvorvidt videregivelse uden patientens samtykke er
berettiget.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1357: Spm. om, hvor ofte politiet kontaktes i tilfælde, hvor en kvinde har været på skadestuen efter vold i nære relationer
Justitsministeriet kan desuden henvise til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1357 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor der
redegøres for politiets samarbejde med sundhedsvæsenet i tilfælde, hvor der
skal udarbejdes en politiattest.
Side 3/3