Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060064_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-08507
3791551
Besvarelse af spørgsmål nr. 1355 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1355 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1355: Spm. om, hvor mange strakstilhold og almindelige tilhold der er udstedt i sager om partnervold og stalking de seneste fem år fordelt pr år
Spørgsmål nr. 1355 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange strakstilhold og
almindelige tilhold der er udstedt i sager om partnervold og
stalking de seneste fem år fordelt pr år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om
antallet af strakstilhold og almindelige tilhold, der er udstedt i
sager om partnervold og stalking de seneste fem år.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse blandt andet hvor mange anmeldelser eller
afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det er i POLSAS ikke muligt at søge på, om en sag vedrørende
partnervold eller stalking har resulteret i, at der er udstedt
strakstilhold eller almindeligt tilhold, hvorfor de ønskede
oplysninger ikke kan tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra
POLSAS. Det vil således forudsætte en særdeles omfattende
manuel gennemgang af et stort antal sager, såfremt de ønskede
oplysninger skal tilvejebringes.”
For så vidt angår antallet af tilkendte strakstilhold og antallet af henholdsvis
anmodede og tilkendte tilhold og opholdsforbud generelt og reglerne for
udstedelse af strakstilhold kan Justitsministeriet henvise til ministeriets
samtidige besvarelser af henholdsvis spørgsmål nr. 1367 og 1368 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2