Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060955_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2025
Politikontoret
Emma Holst Villumsen
2025-08447
3789318
Besvarelse af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: MFU spm. til TV 2’s artikel Hvem er vanvidsbilisterne? Nye tal afslører over 1000 sigtelser mod én gruppe af 18. oktober 2024, at landets politikredse har rejst 3.965 sigtelser for vanvidskørsel frem til og med oktober 2024.
3060955_0002.png
Spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af TV 2’s artikel ”Hvem er vanvidsbilisterne? Nye
tal afslører over 1000 sigtelser mod én gruppe” af 18. oktober
2024, at landets politikredse har rejst 3.965 sigtelser for
vanvidskørsel frem til og med oktober 2024. Vil ministeren i
den forbindelse oplyse de opdaterede tal for antallet af årlige
sigtelser for vanvidskørsel? Ministeren bedes desuden oplyse,
hvor stor en andel af de årlige sigtelser, der vedrører tilfælde,
hvor føreren ikke selv er ejer af bilen, hvor stor en andel af de
årlige sigtelser hvor køretøjet har været lejet, og hvor stor en
andel hvor køretøjet har været leaset.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har foretaget et dataudtræk på sigtelser registreret
med søgenøglen vanvidskørsel i perioden fra den 31. marts 2021
til og med den 10. august 2025.
Antal sigtelser registreret med søgenøglen "vanvidskørsel" i perioden 31. marts
2021 til og med 10. august 2025
2021
Sigtelser med søge-
nøglen
"vanvidskørsel"
884
2022
1.301
2023
1.104
2024
919
2025
461
Ovenstående opgørelse er baseret på tal fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS), hvorfor opgørelsen er behæftet
med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det
bemærkes endvidere, at opgørelsen er baseret på dynamiske
data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil
der kunne ske ændringer afhængig af tidspunktet for udtrækket
af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme
efterregistreringer.
Herudover skal det bemærkes, at søgenøgler er foruddefinerede
ord og/eller begreber, der løbende vurderes at kunne give en
analysemæssig
værdi
afhængig
af
den
enkelte
kriminalitetsform. Der er ikke systematiske krav om
anvendelsen af søgenøgler, og der sker løbende en revision af
søgenøglerne baseret på udviklingen i kriminaliteten.
Søgenøgler kan anvendes på tværs af forskellige
kriminalitetsformer og dermed forskellige gerningskoder. Hvis
en sag ændrer karakter som resultat af efterforskningen, vil dette
også få betydning for de anvendte søgenøgler, der i større eller
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1344: MFU spm. til TV 2’s artikel Hvem er vanvidsbilisterne? Nye tal afslører over 1000 sigtelser mod én gruppe af 18. oktober 2024, at landets politikredse har rejst 3.965 sigtelser for vanvidskørsel frem til og med oktober 2024.
mindre grad skal ændres i takt hermed. Søgenøgler er således
velegnede i en efterforskningsmæssig sammenhæng, men er
ikke oprettet med henblik på brug til statistiske opgørelser. Det
bemærkes således, at opgørelse af antallet af sager på baggrund
af søgenøgler er forbundet med usikkerhed.
For så vidt angår spørgsmålet om ejerforhold, herunder om
køretøjerne har været lejet eller leaset, kan Rigspolitiet oplyse,
at det ikke er muligt ved et elektronisk udtræk i politiets
systemer at opgøre ejerforhold til køretøjerne. Dette vil kræve
en manuel gennemgang af alle sagerne for perioden fra
ikrafttræden af reglerne om vanvidskørsel og frem til datoen for
udtrækket.”
Side 3/3