Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3060957_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2025
Økonomikontoret
Emil Juel Stephens
2025-08415
3788582
Besvarelse af spørgsmål nr. 1343 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1343 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Nicolai Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1343: Spm. om politiet tilføres flere ressourcer, når politiet efter den 1. januar 2026 får til opgave at håndhæve de generelle parkeringsregler på motorvejsrastepladserne
Spørgsmål nr. 1343 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om politiet tilføres flere ressourcer, når
politiet efter den 1. januar 2026 får til opgave at håndhæve de
generelle parkeringsregler på motorvejsrastepladserne? I
bekræftede fald bedes ministeren oplyse omfanget af ressourcer,
der tilføres politiet. Der henvises til pressemeddelelsen ”25
timers parkeringsbegrænsning på statslige rastepladser
ophæves” offentliggjort af Transportministeriet den 7. juli
2025.”
Svar:
Med
Aftale om finansloven for 2018
af 8. december 2017 blev der indført
tidsbegrænset parkering for lastbiler på de statslige rastepladser på
motorvejsnettet, så lastbiler maksimalt må parkere der i 25 timer (25-timers
reglen). I den forbindelse modtog Færdselsstyrelsen 5,0 mio. kr. (2019-pl)
årligt i perioden 2019-2021 til parkeringskontrol. Håndhævelsen af 25-
timers reglen har været varetaget af Færdselsstyrelsens kontrolkorps, og
kontrolkorpset har i forbindelse med kontrollerne tillige håndhævet andre
relevante parkeringsregler på rastepladserne. Der blev ikke overført
bevilling fra Politiet og Anklagemyndigheden til Færdselsstyrelsen som led
i indførelsen af initiativet. Med
Aftale om finansloven 2022
af 6. december
2021 blev bevillingen videreført til og med 2025. Færdselsstyrelsens
kontrolkorps varetager parkeringskontrollen frem til 1. januar 2026.
Beslutningen om at afskaffe 25-timers reglen medfører en afskaffelse af et
dedikeret kontrolkorps. Opgaven med at håndhæve de generelle
parkeringsregler i færdselslovens § 121, stk. 1, på statslige
motorvejsrastepladser vil efter nytår alene blive varetaget af politiet. Der er
dermed tale om en tilbagevenden til tilstanden før etableringen af et
kontrolkorps i 2019.
Politiets håndhævelse af de generelle parkeringsregler i færdselslovens §
121, stk. 1, på statslige motorvejsrastepladser, vil blive prioriteret i forhold
til den enkelte politikreds’ daglige opgaveportefølje uden tilførsel af
yderligere ressourcer.
Side 2/2