Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3061069_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-08442
3789308
Besvarelse af spørgsmål nr. 1340 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1340 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1340: Spm. om, ministeren vil tilkendegive om strafudgangspunktet for æresrelateret drab, herunder ved forsøg og medvirken, efter ministerens holdning skal være livstid
Spørgsmål nr. 1340 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tilkendegive om strafudgangspunktet for
æresrelateret drab, herunder ved forsøg og medvirken, efter
ministerens holdning skal være livstid? Der henvises til
indlægget »Regeringen vil skærpe straffen for æresrelaterede
forbrydelser«, uim.dk, 2. juli 2025.”
Svar:
Det fremgår af straffelovens § 237, at den, som dræber en anden, straffes for
manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
Det følger af Højesterets praksis, at udgangspunktet for straffen for et
fuldbyrdet drab efter straffelovens § 237 er fængsel i 12 år, jf. bl.a.
Højesterets domme af 5. oktober 2009 i sag nr. 156/2009 (trykt i UfR 2010,
side 119) og af 6. oktober 2021 i sag nr. 48/2022 (trykt i UfR 2022, side 40).
Udgangspunktet kan fraviges i op- eller nedadgående retning afhængigt af
sagens konkrete omstændigheder.
I Danmark skal alle kunne tænke, handle og leve frit uanset baggrund.
Æresrelaterede forbrydelser er med til at fastholde mennesker i bestemte
religiøse, kulturelle og sociale strukturer mod deres vilje og indebærer
derfor en krænkelse af det enkelte menneskes frihed og ret til
selvbestemmelse. Det skal vi som samfund sige meget kraftigt fra over for.
Jeg vil derfor i et kommende lovforslag indføre en bestemmelse om, at det
ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende
omstændighed, at en forbrydelse helt eller delvis har et æresrelateret motiv.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Side 2/2