Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3061064_0001.png
Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1310
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-08056
3775437
Besvarelse af spørgsmål nr. 1310 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1310 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om, hvor mange personer dømt for seksualforbrydelser mod børn, der får pålagt tilhold, opholdsforbud eller andre særlige foranstaltninger som led i eller efter afsoningen af deres straf
Spørgsmål nr. 1310 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår denne forventer, at den i
strafreformen vedtagne ordning med fodlænke, træder i kraft
samt om det er muligt at fremskynde ikrafttrædelsen, og i
bekræftende fald hvorfor ministeren vælger ikke at fremskynde
den?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at forsøgsordningen med elektronisk
kontrol trådte i kraft den 1. juli 2025. Forsøgsordningen
gennemføres i tre politikredse og stiller GPS-fodlænker til
rådighed, så i alt 15 personer kan være under GPS-overvågning
på samme tid. De tre politikredse er på nuværende tidspunkt i
gang med at identificere aktuelle sager med henblik på at
vurdere, om de lever op til betingelserne for at kunne påbyde
elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud. Der er
således pr. 1. august 2025 ikke nogen sager, hvor der er påbudt
elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud.
Afgrænsningen af forsøgsordningen til 15 fodlænker og tre
politikredse skal ses i sammenhæng med, at forsøgsordningen
udgør et kompliceret setup med bl.a. ny teknik og flere manuelle
processer mellem politiet og kriminalforsorgen, som medfører
en række risici. Da ordningen samtidig er målrettet
personfarlige sager, hvor mulige fejl kan have alvorlige
menneskelige konsekvenser, har Rigspolitiet i forbindelse med
planlægning af forsøgsordningen lagt afgørende vægt på, at
politiet og kriminalforsorgen får tilstrækkelig tid til at teste
ordningen i et begrænset antal politikredse med et begrænset
antal fodlænker for at mindske risikoen for alvorlige fejl.”
Vi har set en fuldstændig afskyvækkende bølge af drab på kvinder i
Danmark den seneste tid. Det er dybt tragisk, og det tager regeringen meget
alvorligt.
Derfor er det også vigtigt, at forsøgsordningen med omvendt fodlænke
trådte i kraft den 1. juli 2025, så vi forhåbentlig sikrer, at opholdsforbud
overholdes i større omfang, end det er tilfældet i dag. Som det fremgår af
Rigspolitiets bidrag ovenfor, er det væsentligt, at ordningen bliver testet
grundigt, så vi er helt sikre på, at den virker som den skal. Myndighederne
skal være helt klar til at håndtere den nye ordning, og det er afgørende, at
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om, hvor mange personer dømt for seksualforbrydelser mod børn, der får pålagt tilhold, opholdsforbud eller andre særlige foranstaltninger som led i eller efter afsoningen af deres straf
den ikke giver ofrene en falsk følelse af tryghed. Det bemærkes i den
forbindelse, at fodlænkeproducenten Geosatis, der omtales i en artikel fra
bt.dk af 25. juni 2025, i en henvendelse til mig den 26. juni 2025 har ønsket
at nuancere udtalelserne i artiklen om muligheden for en hurtig
implementering af en landsdækkende ordning, som ifølge producenten i vid
udstrækning er taget uden for kontekst.
Når det er sagt, har regeringen – i lighed med mange andre partier i
Folketinget – et stort ønske om at indføre en landsdækkende ordning hurtigst
muligt. Regeringen har på den baggrund sammen med
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Alternativet indgået en aftale om en strafreform, hvor aftalepartierne bl.a. er
blevet enige om, at en andel af midlerne som følge af forhøjelsen af
offerbidraget fra 500 kr. til 1.000 kr. skal bruges på at sikre, at gps-
fodlænker hurtigst muligt kan anvendes i videre omfang end i den nye
forsøgsordning i sager, hvor de kan styrke beskyttelsesværnet mod bl.a.
stalking og partnervold. Justitsministeriet er i dialog med myndighederne
om udvidelsen af ordningen til at omfatte flere fodlænker og flere
politikredse, og jeg har bedt mit embedsværk om at sikre, at en udvidelse
sker så hurtigt som muligt.
Udover forsøgsordningen med omvendt fodlænke har regeringen iværksat
en række andre tiltag for at styrke indsatsen mod partnervold og partnerdrab.
Jeg kan i den forbindelse henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 1278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3