Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3061063_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. september 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-08400
3785610
Besvarelse af spørgsmål nr. 1337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1337 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om, hvor mange personer dømt for seksualforbrydelser mod børn, der får pålagt tilhold, opholdsforbud eller andre særlige foranstaltninger som led i eller efter afsoningen af deres straf
Spørgsmål nr. 1337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer dømt for
seksualforbrydelser mod børn, der får pålagt tilhold,
opholdsforbud eller andre særlige foranstaltninger som led i
eller efter afsoningen af deres straf, vil ministeren desuden
redegøre for, i hvilken grad det i dag anvendes, at dømte for
seksualforbrydelser mod børn får forbud mod at færdes i
nærheden af f.eks. skoler, daginstitutioner eller svømmehaller,
og vil ministeren endvidere redegøre for, hvorvidt elektronisk
fodlænke benyttes eller kunne benyttes til at overvåge
overholdelsen af sådanne forbud mod at færden i områder med
børn?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om
antallet af personer, der er dømt for sædelighedskriminalitet
mod forurettede under 18 år, og som er blevet meddelt tilhold,
opholdsforbud eller andre særlige foranstaltninger som led i
eller efter afsoningen af deres straf.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a. hvor mange anmeldelser eller
afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det er i POLSAS ikke muligt at søge på, om personer, der er
dømt for sædelighedskriminalitet mod forurettede under 18 år,
er blevet meddelt tilhold eller opholdsforbud efter tilholdsloven
som led i eller efter afsoningen af deres straf, hvorfor de ønskede
oplysninger ikke kan tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra
POLSAS. Det vil således forudsætte en særdeles omfattende
manuel gennemgang af et stort antal sager, såfremt de ønskede
oplysninger skal tilvejebringes.
Rigsadvokaten har derimod trukket oplysninger fra POLSAS
vedrørende antallet af personer, der er dømt for
sædelighedskriminalitet begået mod forurettede under 18 år på
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om, hvor mange personer dømt for seksualforbrydelser mod børn, der får pålagt tilhold, opholdsforbud eller andre særlige foranstaltninger som led i eller efter afsoningen af deres straf
3061063_0003.png
gerningstidspunktet, og hvor gerningspersonen samtidig blev
idømt et forbud i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, jf. tabel
1 nedenfor.
Tabel 1. Antal personer med en fældende afgørelse for
sædelighedskriminalitet, hvor forurettede var under 18 år på
gerningstidspunktet, og hvor der er idømt et opholdsforbud,
boligforbud, besøgsforbud, kontaktforbud eller udrejseforbud, jf.
straffelovens § 236 (fordelt på år)
År
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025*
Total
Afgørelser
7
13
10
22
16
20
32
30
35
44
25
247
Bemærkninger
Det bemærkes, at opgørelsen delvist er baseret på tal fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis
usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke
et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på
dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil
der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af
oplysningerne i opgørelsen, idet der eksempelvis kan forekomme
efterregistreringer.
*Data er opdateret den 9. august 2025.
Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være
anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.
Opgørelsen på antal personer angiver hvor mange personer, der er faldet
afgørelse for. Samme person vil kun fremgå én gang per år, selvom denne
kan være tilknyttet flere forhold/sagskomplekser.
Datatrækket omfatter kun de sager, hvor der er registreret en forurettet under
18 år i sagen. I tilfælde af, at der ikke er registreret en forurettet på sagen, er
den ikke inkluderet. Det betyder, at antallet af sager kan være underestimeret.
Oplysningen om personen er idømt forbud i medfør af straffelovens § 236,
stk. 1, stammer fra Kriminalregisteret (KR). Datatrækket forudsætter således,
at der kan foretages et match i sagen mellem POLSAS og KR.
Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i Rigsadvokatens
standardmodel for anvendelse af data til ledelsesinformation.
Specialudviklede modeller testes altid, men der er fortsat en større risiko for
ikke-identificerede fejl end ved anvendelse af Rigsadvokatens
standardmodel. Data i tabellen er således forbundet med betydelig
usikkerhed.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om, hvor mange personer dømt for seksualforbrydelser mod børn, der får pålagt tilhold, opholdsforbud eller andre særlige foranstaltninger som led i eller efter afsoningen af deres straf
I tabellen er der søgt i anmærkning til afgørelsen efter specifikke ord. Hvis
disse ord er udeladt, stavet anderledes, forkert, forkortet eller et synonym er
anvendt, så fremgår disse ikke af modellen. Dette øger usikkerheden for
modellen.
De pågældende søgeord i anmærkning til afgørelsen er: '236, stk. 1' samt
variationer heraf.
Efter straffelovens § 236, stk. 1, kan der, når nogen dømmes for en række
nærmere opregnede seksualforbrydelser, ved dommen gives den
pågældende opholdsforbud, boligforbud, besøgsforbud eller udrejseforbud.
Det er desuden muligt at give tilhold og opholdsforbud efter lov om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning, jf. lov nr. 112 af 3. februar 2012 med senere
ændringer (tilholdsloven), når der bl.a. er begrundet mistanke om, at en
person har begået en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bl.a.
voldtægt eller anden seksualforbrydelse.
Den 1. juli 2025 trådte en forsøgsordning med elektronisk kontrol som
supplement til opholdsforbud efter tilholdsloven i kraft. Ordningen gælder
alene for opholdsforbud efter tilholdsloven og således ikke opholdsforbud
efter straffelovens § 236. For så vidt angår tilholdsloven er ordningen ikke
afgrænset til sager om stalking og partnervold, men forudsættes anvendt
navnlig i forbindelse med sådanne sager. Når Rigspolitiet og Direktoratet
for Kriminalforsorgen har gjort sig de fornødne erfaringer med ordningen,
vil det være relevant at overveje, om ordningen kan anvendes på andre
områder. For yderligere om afgrænsningen af forsøgsordningen henvises
der til besvarelse af 22. august 2025 af spørgsmål nr. 1310 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Side 4/4