Folketingets Retsudvalg
Betina Kastbjerg (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 3741
26. august 2025
Retsudvalget har i brev af 1. juli stillet følgende spørgsmål nr. 1322 (alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 1322:
”Vil
ministeren redegøre for ledighedsprocenten i EU generelt samt de enkelte EU-
lande?”
Svar:
I besvarelsen anvendes ledighedsbegrebet fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU),
der er en spørgeskemabaseret opgørelse, som følger fælles principper på tværs af
lande.
AKU-ledige er defineret som personer uden arbejde, som søger job og kan starte
med det samme. Den registerbaserede ledighed omfatter derimod dagpengemodta-
gere og jobparate kontanthjælpsmodtagere mv., dvs. personer med ret til ydelser
som følge af ledighed.
AKU-ledigheden er generelt højere og var 6,4 pct. for Danmark i 1. kvartal 2025
–
betydeligt over den registerbaserede ledighed på 2,9 pct. i 1. kvartal 2025,
jf. figur
1.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at relativt mange personer uden ret til dagpenge og
kontanthjælp søger job, herunder folkeskoleelever og studerende, der ønsker et fri-
tidsjob, selvforsørgede og personer på andre ydelser. Den højere ledighed i AKU
kan især henføres til unge.
AKU-ledighedsprocenten er opgjort som andel ledige ud af den samlede arbejds-
styrke blandt 15-74-årige.