Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3057671_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Frederikke Lemche
2025-08078
3776742
Besvarelse af spørgsmål nr. 1313 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1313 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd om PET’s og NSK’s brug af civile kilder set i lyset af Den sorte svane vil redegøre for myndighedernes brug af tilfældighedsfund
Spørgsmål nr. 1313 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd om PET’s og NSK’s
brug af civile kilder set i lyset af ”Den sorte svane” redegøre for
gældende regler for, hvordan en kildes ”tilfældighedsfund” kan
og skal håndteres af NSK og PET, herunder om sådanne fund
uden videre kan indgå i en eventuel sag uden en retskendelse?
Vil ministeren desuden oplyse, om kilden kan instrueres til at
afsøge eller opsøge yderligere ”tilfældighedsfund”, f.eks.
kopiere en harddisk?”
Svar:
Retsplejelovens kapitel 71 og 74 indeholder regler om henholdsvis indgreb
i meddelelseshemmeligheden m.v. og beslaglæggelse m.v. Udgangspunktet
for disse typer af tvangsindgreb i retsplejeloven er, at indgrebet kræver
retskendelse. Efter retsplejeloven tilkommer kompetencen til at gennemføre
disse tvangsindgreb politiet.
Retsplejeloven regulerer også politiets anvendelse af tilfældighedsfund, der
er fundet ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden eller ved en
ransagning, som vedrører en anden forbrydelse end den, der dannede
grundlag for det pågældende indgreb.
Det følger af retsplejelovens § 789, stk. 1, at hvis politiet ved et indgreb i
meddelelseshemmeligheden får oplysning om en lovovertrædelse, der ikke
har dannet grundlag for indgrebet, og som heller ikke kunne danne grundlag
for indgrebet efter reglerne i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781,
stk. 5, vil politiet kunne anvende oplysningen som led i efterforskningen af
den pågældende lovovertrædelse.
Det er desuden fastsat i retsplejelovens § 789, stk. 2, at oplysninger, der er
tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, ikke må anvendes
som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet
grundlag for indgrebet, og som heller ikke kunne danne grundlag for
indgrebet efter reglerne i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk.
5.
Det følger imidlertid af retsplejelovens § 789, stk. 3, at retten kan bestemme,
at tilfældighedsfund ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden kan
anvendes som bevis i retten, såfremt andre efterforskningsskridt ikke vil
være egnede til at sikre bevis i sagen, sagen angår en lovovertrædelse, der
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd om PET’s og NSK’s brug af civile kilder set i lyset af Den sorte svane vil redegøre for myndighedernes brug af tilfældighedsfund
kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og retten i øvrigt
finder det ubetænkeligt.
Herudover følger det af retsplejelovens § 800, stk. 1, at hvis politiet ved en
ransagning får oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dannet
grundlag for indgrebet, og som heller ikke kunne danne grundlag for
indgrebet efter reglerne i henholdsvis retsplejelovens § 794, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, § 795, stk. 1, nr. 1, eller § 799, stk. 1, vil politiet kunne anvende denne
oplysning som led i efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse,
men ikke som bevis i retten vedrørende lovovertrædelsen.
Det følger dog af retsplejelovens § 800, stk. 2, at retten kan give tilladelse
til at anvende et tilfældighedsfund, der er fundet ved ransagning i medfør af
retsplejelovens § 799, stk. 1, som bevis i retten, selv om fundet ikke vedrører
en lovovertrædelse, der kan danne grundlag for ransagningen. Det er en
betingelse herfor, at andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at
sikre bevis i sagen, sagen angår en lovovertrædelse, der kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover, og retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
Ifølge forarbejderne er formålet med reglerne om tilfældighedsfund at
modvirke, at et indgreb søges gennemført med henvisning til en mindre
velunderbygget mistanke om en grov lovovertrædelse, men reelt med
henblik på at skaffe bevis vedrørende andre lovovertrædelser, der ikke i sig
selv kunne have begrundet indgrebet, eller at der for at kunne gennemføre
indgrebet foretages en ubegrundet »oppustning« af en mistanke til at
omhandle en lovovertrædelse af en så kvalificeret art, at den efter loven kan
begrunde indgrebet. Der henvises til Strafferetsplejeudvalgets betænkning
nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og
anvendelse af agenter, side 113, og Folketingstidende 1984-85, tillæg A,
spalte 2976.
Side 3/3