REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1307: Spm. om hvilke kontrolmekanismer der konkret i sagen om Amira Smajic blev anvendt, for at sikre at hendes handlinger overholdt lovgivningen vedrørende civile agenter samt hvilke generelle kontrolmekanismer der anvendes ved brug af civile agenter

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. august 2025

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Frederikke Lemche

2025-08052

3775348

Besvarelse af spørgsmål nr. 1307 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1307 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Peter Hummelgaard

Emil T. H. Thomsager

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1307: Spm. om hvilke kontrolmekanismer der konkret i sagen om Amira Smajic blev anvendt, for at sikre at hendes handlinger overholdt lovgivningen vedrørende civile agenter samt hvilke generelle kontrolmekanismer der anvendes ved brug af civile agenter

Spørgsmål nr. 1307 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for hvilke kontrolmekanismer der

konkret i sagen om Amira Smajic blev anvendt, for at sikre at

hendes handlinger overholdt lovgivningen vedrørende civile

agenter samt hvilke generelle kontrolmekanismer der anvendes

ved brug af civile agenter”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til ministeriets besvarelse af

24. juni 2025 af spørgsmål nr. 1258 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,

hvor der redegøres for retningslinjerne for politiets anvendelse af

meddelere, og hvoraf det desuden fremgår, at National enhed for Særlig

Kriminalitet ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse – heller

ikke i fortrolig form – kan udtale sig nærmere om de forhold, der spørges til

i spørgsmålet, herunder be- eller afkræfte om en person har været meddeler

for politiet. Dette gælder, uanset om en person selv offentligt har oplyst at

have været meddeler for politiet.

Justitsministeriet har til brug for helt generel beskrivelse af Rigsadvokatens

retningslinjer om politiets anvendelse af meddelere og civile agenter

endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten kan indledningsvis oplyse, at der er fastsat

retningslinjer for politiets anvendelse af meddelere og civile

agenter i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om meddelere og

civile agenter.

Retningslinjerne, herunder navnlig om hvem der har ansvaret

for anvendelsen af meddelere og civile agenter, samt

procedurerne herfor bygger på et princip om, at det ikke er den

enkelte polititjenestemand, der skal træffe afgørelse om at

etablere et samarbejde med en meddeler eller indlede en aktion,

hvor der skal anvendes en civil agent, men derimod

tjenestestedet, der skal godkende et samarbejde med en

meddeler eller anvendelsen af en civil person som agent i en

konkret sag og føre en løbende kontrol med dette.

Alle politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet

(NSK) skal derfor også have fastsat retningslinjer for ansvaret

for arbejdet med henholdsvis meddelere og civile agenter.

Side 2/4

For så vidt angår

meddelere

forstås dette som en person uden

for politiet, der i et vist systematisk omfang efter aftale med

politiet gennem nogen tid giver informationer til politiet om

andre personers planlagte eller begåede kriminalitet eller i øvrigt

om personer, der tilhører et kriminelt miljø.

Kontakten med en person, der anvendes som meddeler,

etableres ofte med en polititjenestemand (benævnt

sagsbehandler), der under sit arbejde kommer i kontakt med

personen.

I hver politikreds skal der være en meddeleransvarlig, som har

det overordnede ansvar for samarbejdet med meddelere i den

pågældende politikreds. Det er den meddeleransvarlige, der

afgør, om en person kan være meddeler, eller om samarbejdet

med en meddeler skal afbrydes. Den meddeleransvarlige

beslutter, hvem der skal være sagsbehandler og skal også have

en række oplysninger om meddeleren, bl.a. hvordan

sagsbehandleren er kommet i kontakt med den pågældende

person, oplysninger om eventuel kriminalitet begået af personen

og tilknytning til et kriminelt miljø, samt hvorvidt og i givet fald

på hvilken måde sagsbehandleren har eller tidligere har haft

kontakt med personen. Den meddeleransvarlige skal herefter

løbende holde sig orienteret om samarbejdet med meddeleren.

Hvis den meddeleransvarlige beslutter, at en person kan

anvendes som meddeler, skal den meddeleransvarlige udpege en

såkaldt kontrollant. Kontrollanten er sagsbehandlerens

overordnede og har instruktionsbeføjelser over for

sagsbehandleren. Kontrollanten varetager den overordnede

polititaktiske styring af og kontrol med anvendelsen af

meddeleren.

Kontrollanten skal underrettes af sagsbehandleren om enhver

kontakt med meddeleren og om enhver oplysning, som

sagsbehandleren modtager fra meddeleren om planlagt eller

begået kriminalitet eller i øvrigt om et kriminelt miljø.

Sagsbehandleren

skal

som

udgangspunkt

indhente

kontrollantens godkendelse forud for enhver kontakt til

meddeleren, og kontrollanten skal i den forbindelse have

oplysning om formålet med kontakten, og hvorledes denne

påtænkes gennemført. Kontrollanten skal underrette den

meddeleransvarlige, hvis kontrollanten finder et fortsat

samarbejde med meddeleren betænkeligt.

Forud for et eventuelt samarbejde skal meddeleren bl.a. oplyses

om, at såfremt pågældende har begået eller vil begå kriminalitet,

vil det blive påtalt på samme måde som andres tilsvarende

kriminalitet. Såfremt den pågældende person ikke erklærer sig

Side 3/4

indforstået med vilkårene for samarbejdet, skal dette straks

afbrydes.

Politiet skal altid udfærdige skriftligt materiale i form af akter

om ethvert personligt møde, som politiet har haft med en

meddeler vedrørende meddelervirksomheden.

For så vidt angår

civile agenter

indeholder retsplejeloven i §§

754 a-754 e nærmere regler om politiets brug af agenter som led

i efterforskningen af lovovertrædelser. Bestemmelserne finder

ikke anvendelse på politiets anvendelse af meddelere.

Den afgørende forskel mellem en meddeler og en agent er, at

agenten efter aftale med politiet tager del i lovovertrædelsen,

således at politiet kan siges at foretage noget, der i objektiv

henseende svarer til medvirkenshandlinger, jf. straffelovens §

23. Agentforanstaltninger kræver endvidere rettens kendelse, jf.

retsplejelovens 754 c.

Kontrolforanstaltninger knyttet til brugen af civile agenter

svarer i vidt omfang til det, som gælder for brugen af meddelere.

Der skal således udpeges en sagsbehandler, en kontrollant og en

agentansvarlig, hvis roller og ansvar i vidt omfang svarer til det,

der gælder for meddelere.

For så vidt angår den agentansvarlige, som skal udpeges i hver

politikreds, gælder det dog, at ansvaret påhviler ledere på

advokaturchefniveau eller derover. Den agentansvarlige skal

endvidere udpege en anklager, som tilknyttes efterforskningen

af den konkrete straffesag, og som i tæt samarbejde med

kontrollanten skal varetage den overordnede polititaktiske

styring af og kontrol med anvendelsen af den civile agent i den

konkrete sag. Agenten skal desuden oplyses om, at de

handlinger, som den pågældende foretager efter aftale med

politiet, er straffri, men at andre kriminelle handlinger, den

pågældende begår eller har begået, vil blive påtalt på samme

måde som andres tilsvarende kriminalitet.

Det bemærkes for god ordens skyld, at Rigsadvokatens

retningslinjer for så vidt angår civile agenter p.t. er under

revision som konsekvens af ændring af retsplejelovens § 754 b,

stk. 2, ved lov nr. 665 af 11. juni 2024 (Gennemførelse af dele

af bandepakke IV).”

Side 4/4