Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3057619_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Frederikke Lemche
2025-08078
3775346
Besvarelse af spørgsmål nr. 1306 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1306 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1306: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 26. juni 2025 om PET’s og NSK’s brug af civile kilder set i lyset af Den Sorte Svane – redegøre for hjemlen til at involvere den civile kilde i overvågningen af journalister?
Spørgsmål nr. 1306 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – i forlængelse af samrådet den 26. juni 2025
om PET’s og NSK’s brug af civile kilder set i lyset af ”Den Sorte
Svane” – redegøre for hjemlen til at involvere den civile kilde i
overvågningen af journalister?”
Svar:
Som jeg også tilkendegav i forbindelse med min besvarelse den 26. juni
2025 af samrådsspørgsmål nr. AO-AS (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg,
er det fast praksis hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) og politiet, at
myndighederne hverken be- eller afkræfter, om en given person har været
kilde. Dette gælder, uanset om en person selv offentligt har oplyst at have
været kilde for politiet.
Denne praksis er nødvendig, da sådanne oplysninger kan afdække forhold,
der kan skade PET’s og politiets opgaveløsning, herunder relationen til
samarbejdspartnere og muligheden for fremtidig rekruttering af kilder, samt
udsætte den pågældende kilde og andre kilder for betydelige fare.
Jeg kan dog generelt oplyse, at politiets anvendelse af civile personer til
agentvirksomhed er reguleret i retsplejelovens § 754 b, stk. 2, som blev
indført ved lov nr. 665 af 11. juni 2024 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
bandepakke IV), der trådte i kraft den 1. juli 2024. Det følger af
bestemmelsen, at civile personer efter aftale med politiet må udføre de
foranstaltninger, der er omfattet af retsplejelovens § 754 a om politiets
agentvirksomhed, når personen ikke på grund af afhængighedsforhold til
politiet eller andre omstændigheder må befrygtes ikke at ville udføre
opgaven på betryggende måde, herunder hvis der er risiko for overtrædelse
af provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1.
Politiets anvendelse af civile personer til agentvirksomhed forudsætter
indhentelse af retskendelse, jf. retsplejelovens § 754 c. Politiet vil ved
indhentelse af retskendelsen skulle redegøre for, at anvendelsen af en civil
agent er forsvarlig, herunder at vedkommende i fornøden grad kan
kontrolleres, og hvordan kontrollen i praksis vil skulle foregå.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1306: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 26. juni 2025 om PET’s og NSK’s brug af civile kilder set i lyset af Den Sorte Svane – redegøre for hjemlen til at involvere den civile kilde i overvågningen af journalister?
”PET kan oplyse, at PET’s anvendelse af kilder sker i
overensstemmelse med PET-loven og interne retningslinjer.
Retningslinjerne bygger i vidt omfang på de retningslinjer, der
for det øvrige politi er fastsat i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit
om meddelere og civile agenter. PET’s retningslinjer adskiller
sig imidlertid på nogle punkter fra Rigsadvokatens
retningslinjer for det øvrige politi og er klassificerede.
Kildeføring kan ifølge PET’s retningslinjer ske i samarbejde
med tjenestens danske eller udenlandske samarbejdspartnere,
herunder andre efterretningstjenester.
Retningslinjerne indeholder desuden bestemmelser om PET’s
brug af agenter. PET kan som led i en efterforskning af en
lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til eller
træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde en eller
flere personer til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse, der
er omfattet af straffelovens kapitel 12 samt §§ 111-115 og 118
– såkaldt agentvirksomhed. Retningslinjerne indebærer bl.a., at
enhver foranstaltning skal godkendes af chefen for PET på
baggrund af en skriftlig indstilling om baggrunden for, at der
foreligger begrundet mistanke om, at en overtrædelse af
straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 eller 118 er ved at blive
begået eller forsøgt begået, og hvilken bistand af afgørende
betydning for efterforskningen agenten skal yde.
Provokationsforbuddet gælder i den forbindelse og indebærer,
at agenten ikke må provokere nogen til at begå en
lovovertrædelse, som de ellers ikke ville begå.
PET kan ikke herudover inden for rammerne af et
folketingsspørgsmål oplyse nærmere om PET’s proces for
godkendelse af kilder eller om PET’s samarbejde med det
øvrige politi om kildeføring, ligesom PET ikke kan oversende
PET’s interne, klassificerede retningslinjer til Folketingets
Retsudvalg.
En
nærmere
orientering
af
Folketinget
om
efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende
forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af et
folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne, der har særlige rammer vedrørende
fortrolighed og indseende med PET’s arbejde.
PET bemærker i den forbindelse, at det fremgår af § 2, stk. 5, i
lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
(lovbekendtgørelse nr. 937 af 26. august 2014 som ændret ved
lov nr. 666 af 11. juni 2024), at Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne underrettes om indholdet af de
retningslinjer, der er gældende for efterretningstjenesternes
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1306: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 26. juni 2025 om PET’s og NSK’s brug af civile kilder set i lyset af Den Sorte Svane – redegøre for hjemlen til at involvere den civile kilde i overvågningen af journalister?
virksomhed. Det gælder også PET’s retningslinjer vedrørende
kilder.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at retningslinjerne for politiets
anvendelse af kilder (herefter meddelere) og civile agenter
findes i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om meddelere og civile
agenter.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om meddelere
og civile agenter, at der i politikredsene skal fastsættes
retningslinjer for, hvem der har ansvaret for samarbejdet med
meddelere (den ”meddeleransvarlige”).
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
NSK har i forbindelse med oprettelsen af NSK i foråret 2022
udstedt interne retningslinjer for meddelerhåndtering. Det
fremgår heraf, at der er udpeget en meddeleransvarlig i NSK på
henholdsvis sektionsleder- og centerchefniveau i NSK’s
Efterretnings- og Analysecenter (EAC). En meddeleransvarlig
afgør, om en person må anvendes som meddeler. Funktionen
som meddeleransvarlig i NSK varetages som udgangspunkt på
sektionslederniveau, idet denne har det daglige ansvar for
driften af de meddelere, der føres i NSK, men begge
meddeleransvarlige kan godkende nye meddelere i deres
egenskab af denne funktion.
Det fremgår desuden af NSK’s interne retningslinjer, at der
afholdes månedlige og halvårlige fag- og legalitetsmøder i EAC
samt fire årlige møder mellem sektionslederen, centerchefen,
den ledende politiinspektør, chefpolitiinspektøren og
chefanklageren med henblik på at sikre legalitet i NSK’s arbejde
med meddelere.
Hvis den meddeleransvarlige beslutter, at en person kan
anvendes som meddeler, udpeger den meddeleransvarlige en
polititjenestemand (en ”kontrollant”), der er sagsbehandlerens
overordnede, til at instruere sagsbehandleren og føre kontrol
med dennes samarbejde med meddeleren. Kontrollanten
varetager således den overordnede polititaktiske styring af og
kontrol med anvendelsen af meddeleren. Kontrollanten skal
danne sig et indtryk af meddeleren og meddelerens pålidelighed.
Finder kontrollanten, at det er betænkeligt at fortsætte
samarbejdet med meddeleren, underretter kontrollanten den
meddeleransvarlige.
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1306: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 26. juni 2025 om PET’s og NSK’s brug af civile kilder set i lyset af Den Sorte Svane – redegøre for hjemlen til at involvere den civile kilde i overvågningen af journalister?
Den meddeleransvarlige skal i fornødent omfang løbende holde
sig orienteret om samarbejdet med meddeleren. Samarbejde, der
går ud over modtagelse af informationer fra meddeleren, må kun
foregå
efter
forudgående
godkendelse
fra
den
meddeleransvarlige.
Hvis
forudgående
godkendelse
undtagelsesvis ikke kan indhentes, og det er af afgørende
betydning at indgå i samarbejdet med meddeleren, skal den
meddeleransvarlige snarest muligt underrettes om samarbejdet
med meddeleren.
Hvis den meddeleransvarlige ikke godkender, at en person må
anvendes som meddeler, skal sagsbehandleren afbryde
forbindelsen med den pågældende person. Det samme gælder,
hvis den meddeleransvarlige senere beslutter, at samarbejdet
med en meddeler skal afbrydes.
NSK kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse –
heller ikke i fortrolig form – redegøre nærmere for politiets
konkrete arbejdsmetoder på meddelerområdet, herunder
politiets eventuelle samarbejde med PET på området.”
Side 5/5