Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3057755_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2025
Strafferetskontoret
Astrid Langholz Nathan
2025-07970
3773093
Besvarelse af spørgsmål nr. 1305 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1305 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1305: Spm. om initiativer for at sikre bedre støtte og opfølgning til ofre for hadforbrydelse
Spørgsmål nr. 1305 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han agter at tage initiativer for
at sikre bedre støtte og opfølgning til ofre for hadforbrydelser,
især i tilfælde med psykiske og fysiske eftervirkninger?”
Svar:
Som justitsminister ligger det mig meget på sinde, at alle borgere i Danmark
skal føle sig trygge. Det gælder uanset seksuel orientering, hudfarve, tro mv.
Regeringen og myndighederne har derfor et vedblivende fokus på, hvordan
vi kan forbedre indsatsen på hadforbrydelsesområdet generelt.
Det var bl.a. også derfor, at politiets og anklagemyndighedens indsats over
for ofre for hadforbrydelser blev styrket med flerårsaftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023. Styrkelsen er bl.a. sket ved
bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses
for at være en hadforbrydelse, gennem udarbejdelse af
informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser og organisationer,
der rådgiver ofre for hadforbrydelser. Materialet ligger tilgængeligt på både
Rigspolitiets og Anklagemyndighedens hjemmeside. Med finansloven for
2024 og 2025 er initiativerne i flerårsaftalen blevet videreført i 2024 og
2025.
Jeg deltager derudover gerne løbende i en dialog om, hvordan indsatsen på
hadforbrydelsesområdet kan forbedres.
Alle ofre for forbrydelser, herunder ofre for hadforbrydelser, skal opleve, at
samfundet er på deres side, og at retssystemet er indrettet på en måde, som
sikrer respekt for ofrene. Der er derfor også taget flere initiativer på området.
Det kan bl.a. nævnes, at der den 1. juli 2025 trådte nye regler i kraft, som
giver mulighed for, at en del af de offerbidrag, der ifølge lov om
Offerfonden skal betales af visse lovovertrædere, forlods via finansloven
kan anvendes til tilskud til bl.a. drift og administration af landets
offerrådgivninger. Offerrådgivningerne yder støtte til ofre for forbrydelser,
herunder vejledning om mulighederne for psykologhjælp, advokatbistand
og eventuelt vejledning om mulighederne for at søge erstatning.
Offerrådgivningerne har således en vigtig funktion og yder en væsentlig
indsats for ofre for kriminalitet, herunder også ofre for hadforbrydelser.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1305: Spm. om initiativer for at sikre bedre støtte og opfølgning til ofre for hadforbrydelse
Det fremgår desuden af den aftale om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi 2026-2030, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik
den 25. juni 2025, at aftalepartierne vil fordoble offerbidraget fra 500 kr. til
1.000 kr., og at merprovenuet som følge heraf skal disponeres til nye tiltag,
der kommer ofre til gode.
Side 3/3