Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3057471_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2025
Strafferetskontoret
Astrid Langholz Nathan
2025-07970
3773092
Besvarelse af spørgsmål nr. 1304 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1304 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1304: Spm. om man bør kunne anmelde en forbrydelse som en hadforbrydelse
Spørgsmål nr. 1304 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om han mener, man bør kunne
anmelde en forbrydelse som en hadforbrydelse, og om det i
bekræftende fald giver anledning til konkrete initiativer fra
ministerens side, og i benægtende fald bedes ministeren
forholde sig til om han mener, at det afholder ofre fra at foretage
en anmeldelse, når det ikke er en mulighed at anmelde det som
en hadforbrydelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan henvise til Justitsministeriets besvarelse af 18.
september 2023 af spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at alle anmeldelser, som
politiet modtager, registreres i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS). I forbindelse med optagelse af anmeldelse, eller
snarest derefter, foretager politiet en afhøring af anmelder,
herunder med henblik på at afklare, om der i sagen er
omstændigheder, der kan indikere, at der foreligger et hadmotiv.
Såfremt dette er tilfældet, eller sagens øvrige omstændigheder i
øvrigt indikerer et hadmotiv, søger politiet i forbindelse med
efterforskningen at belyse et sådant motiv nærmere.
Det fremgår endvidere af besvarelsen, at der i 2015 blev indført
en moniteringsordning på hadforbrydelsesområdet, der bl.a.
betyder, at alle sager om hadforbrydelser registreres i POLSAS
ved, at sagen påføres en søgenøgle. Med henblik på at
understøtte moniteringsordningen samt at styrke politikredsenes
kapacitet til at identificere, registrere og monitere
hadforbrydelser har Rigspolitiet i juni 2023 opdateret
‘Vejledning om registrering af hadforbrydelser’ og udarbejdet
et nyt dataredskab til brug for politikredsene.
Det fremgår af ’Vejledning om registrering af hadforbrydelser’,
at anmelders og/eller forurettedes egen vurdering af baggrunden
for sagen, herunder tilstedeværelsen af et muligt hadmotiv, er
væsentlig i vurderingen af, om en konkret sag skal registreres
som en hadforbrydelse. Det beror dog på en samlet politifaglig
vurdering, om en konkret sag registreres som en hadforbrydelse
i POLSAS. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der vil være
tale om et grundlæggende brud med principperne for politiets
registreringsmåde, hvis forurettedes egen vurdering af den
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1304: Spm. om man bør kunne anmelde en forbrydelse som en hadforbrydelse
kriminalitet, som vedkommende har anmeldt, uagtet den
politifaglige og juridiske vurdering af gerningsindholdet, skulle
være afgørende for politiets registrering i POLSAS.”
Jeg finder på nuværende tidspunkt ikke anledning til at pålægge Rigspolitiet
at foretage ændringer i håndteringen af anmeldelser og den efterfølgende
registrering heraf. I sagens natur er det dog yderst vigtigt, at politiet fortsat
har fokus på at afdække og belyse mulige hadmotiver, således at en
eventuelt sigtet senere kan tiltales med påstand om strafskærpelse, jf.
straffelovens § 81, nr. 6. Derudover deltager jeg naturligvis gerne løbende i
en dialog om, hvordan indsatsen på hadforbrydelsesområdet kan forbedres.
Side 3/3