Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3057453_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2025
Strafferetskontoret
Astrid Langholz Nathan
2025-07970
3773051
Besvarelse af spørgsmål nr. 1301 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1301 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om ministerens redegørelse af udviklingen i hadforbrydelser de sidste 5 år
Spørgsmål nr. 1301 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i hadforbrydelser de
sidste 5 år, herunder:
- Hvor mange sager, der er forsøgt anmeldt som hadforbrydelse?
- Hvor mange sager, der er blevet påført søgenøgler der relaterer
sig til hadforbrydelser?
- Hvor mange sager påført søgenøgler relateret til
hadforbrydelser, der er forsøgt indbragt for retten med påstand
om strafskærpelse som følge af hadmotiv?
- Hvor mange sager, der er faldet dom i, hvor det ved dom er
fastslået, at forbrydelsen var en hadforbrydelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at alle anmeldelser, som politiet
modtager, registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Rigspolitiet etablerede i 2015 en registreringsordning på
hadforbrydelsesområdet, som bl.a. betyder, at sager om
hadforbrydelser registreres i POLSAS ved, at sagen påføres en
søgenøgle. Søgenøglerne påføres ved sagens oprettelse eller
tilknyttes efterfølgende, hvis efterforskningen i sagen indikerer
et helt eller delvist hadmotiv.
Politiets registreringsordning baserer sig på en strafferetlig
afgrænsning af hadforbrydelser. De bestemmelser, der omfattes
af betegnelsen ’hadforbrydelser’, er straffelovens § 81, nr. 6
(strafskærpende omstændighed), § 266 b (hadefulde ytringer)
samt lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race
mv. (racediskriminationsloven). Registreringsordningen hviler
samtidig på et såkaldt forsigtighedsprincip, der tilsiger, at en
anmeldelse skal registreres som en hadforbrydelse, dvs.
tilknyttes en hadforbrydelsessøgenøgle, hvis det – ud fra sagens
konkrete omstændigheder og på det foreliggende grundlag – er
’overvejende sandsynligt’, at sagen vedrører en hadforbrydelse.
Der henvises desuden til Justitsministeriets besvarelse af 8.
november 2024 af spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende bl.a. registrering af hadforbrydelser og
til Justitsministeriets besvarelse af 18. september 2023 af
spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder til
at styrke registrering af hadforbrydelser.
Side 2/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om ministerens redegørelse af udviklingen i hadforbrydelser de sidste 5 år
3057453_0003.png
For så vidt angår udviklingen i hadforbrydelser de sidste 5 år,
herunder hvor mange sager der er blevet påført søgenøgler, der
relaterer sig til hadforbrydelser, kan Rigspolitiet henvise til
nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Antal sager tilknyttet en hadforbrydelsessøgenøgle
fordelt på motivkategorier 2020-2024*
Motiv-
Undermotiv
kategori
Antal sager
Racistisk
I alt
Nationalitet/etnicit
et
Race/hudfarve
Øvrige
racistisk
motiveret
Religiøst
I alt
Islam
Jødedom
Kristendom
Øvrige
trossamfund
og
menigheder
Hinduisme
Buddhisme
I alt
Seksualit Homoseksualitet
et og køn Transkøn/interkøn
LGBTI+ i øvrigt
Handicap
Ikke muligt at specificere
2020
635
360
115
142
103
194
87
79
25
2
1
0
79
63
15
1
2
2021
521
254
79
112
63
164
63
93
5
3
0
0
102
84
15
3
1
0
2022
487
300
128
143
73
101
50
37
11
5
0
0
104
85
19
14
5
0
2023
744
328
129
160
75
299
107
171
16
13
0
0
152
85
57
57
7
0
2024
877
394
175
152
104
356
113
222
15
20
1
0
179
134
27
40
14
0
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Data bearbejdet af
Rigspolitiet.
*
Hadforbrydelsessager (2020-2022) og sager med en
hadforbrydelsessøgenøgle (2023-2024). Rigspolitiet gør opmærksom på, at
opgørelsen er behæftet med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Der er således ikke
systemtekniske krav til anvendelsen af søgenøgler.
Det bemærkes, at det fra og med 2022 har været muligt at
registrere en hadforbrydelse med et eller flere hadmotiver.
Antallet af hadmotiver er fra og med 2022 således ikke lig med
summen af det samlede antal hadforbrydelsessager. Det
bemærkes herudover, at der fra og med 7. oktober 2023 har
været en skærpet registreringsindsats i forhold til hændelser med
antisemitisk indhold, hvorfor tallene for 2023 og 2024 ikke
direkte kan sammenlignes med foregående års hadforbrydelser
tilknyttet søgenøglen ’Jødedom’.”
Side 3/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om ministerens redegørelse af udviklingen i hadforbrydelser de sidste 5 år
Justitsministeriet har derudover indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,
der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) om
antallet af sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand
om strafskærpelse i medfør af straffelovens § 81, nr. 6, samt
antallet af fældende domme vedrørende hadforbrydelser,
herunder hadforbrydelser mod LGBTQ+-personer, hvor der er
sket strafskærpelse i medfør af straffelovens § 81, nr. 6.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes
en selvstændig gerningskode for straffesager omfattet
afstraffelovens § 81, nr. 6, hvorfor de ønskede oplysninger ikke
kan tilvejebringes ved elektronisk udtræk fra POLSAS. Det vil
således forudsætte en omfattende manuel gennemgang, såfremt
de ønskede oplysninger skal tilvejebringes. Der kan derfor ikke
tilvejebringes data herom ved at søge på en gerningskode. Som
et alternativ er anmærkningen til afgørelser i KR anvendt til at
identificere sager, hvor straffen er skærpet efter straffelovens §
81, nr. 6.
Rigsadvokaten har derfor som alternativ trukket oplysninger fra
Kriminalregistret (KR) vedrørende antallet af fældende domme
i perioden fra 2015 til 2025, hvor ”81, nr. 6” er noteret i
anmærkningen til afgørelsen i KR som grundlag for
domfældelsen ved sagens afslutning, jf. tabel 1 nedenfor. Hvis
disse ord er stavet anderledes, forkert, forkortet eller et synonym
er anvendt, vil disse ikke fremgå af datatrækket. Dette øger
usikkerheden for data trukket ud fra denne model.
Idet det med denne metode alene er muligt at trække data på
fældende domme, er det ikke muligt at opgøre antallet af
nedlagte påstande om strafskærpelse i medfør af straffelovens §
81, nr. 6, i dataudtrækket.
Side 4/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om ministerens redegørelse af udviklingen i hadforbrydelser de sidste 5 år
3057453_0005.png
Tabel 1. Antal endelige, fældende domme, hvor
straffelovens § 81, nr. 6, fremgår af afgørelsens
anmærkning for perioden fra den 28. juni 2015* til den
28. juni 2025.
År
Antal afgørelser
2015
1
2016
3
2017
8
2018
13
2019
6
2020
8
2021
14
2022
26
2023
11
2024
15
2025
13
Total
121
På baggrund af oplysningerne i tabel 1 har Rigsadvokaten
efterfølgende foretaget et datatræk på antallet af fældende
domme med henvisning til søgenøglerne ”Seksuelt orienteret:”
eller ”LGBTI+” under et eller flere af dommens forhold, jf. tabel
2 nedenfor.
Det bemærkes, at søgenøglen ”Seksuelt orienteret:” blev
anvendt af politiet forud for 2021. Ved lov nr. 2591 af 28.
december 2021 blev ”kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika” indføjet i straffelovens § 81, nr. 6. Da
forhold
vedrørende
kønsidentitet,
kønsudtryk
eller
kønskarakteristika ikke vedrører seksualitet, blev kategorien
herefter omdøbt til ”LGBTI+” som en samlebetegnelse for sager
vedrørende seksualitet, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
Rigsadvokaten skal hertil bemærke, at søgenøgler er
foruddefinerede begreber, der anvendes af politiet til at berige
straffesager i POLSAS med yderligere data i forbindelse med
efterforskningen af sagen, og som løbende vurderes at kunne
give en analysemæssig værdi afhængig af den enkelte
kriminalitetsform. Der er ikke systemtekniske krav om
anvendelse af søgenøgler, og der sker løbende en revision af
søgenøglerne baseret på udviklingen i kriminaliteten.
Søgenøgler kan anvendes på tværs af forskellige
kriminalitetsformer og dermed forskellige gerningskoder. Hvis
en sag ændrer karakter som et resultat af efterforskningen, vil
dette også få betydning for de anvendte søgenøgler, der i større
eller mindre grad skal ændres i takt hermed. Søgenøgler er
Side 5/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om ministerens redegørelse af udviklingen i hadforbrydelser de sidste 5 år
3057453_0006.png
således velegnede i analysemæssig kontekst, men er ikke
oprettet med henblik på statistisk brug.
Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at da der er tale om
en søgenøgle, som ikke er obligatorisk at anvende for politiet,
afhænger anvendelsesgraden af den enkelte sagsbehandler og
politikreds. Opgørelse på søgenøgler er derfor ikke en
konsistent metode til statistisk at opgøre det reelle omfang af
afgørelser, da en sådan opgørelse vil være behæftet med for stor
usikkerhed.
Hvis søgenøglerne ”Seksuelt orienteret:” eller ”LGBTI+” ikke
er anvendt under et eller flere af en doms forhold, fremgår
dommen således ikke af datatrækket. Dette øger usikkerheden
for data trukket ud fra denne model.
Tabel 2. Antal endelige, fældende domme, hvor
straffelovens § 81, nr. 6, fremgår af afgørelsens
anmærkning samt hvor søgenøglen "LGBTI+" eller
"Seksuelt orienteret:" er registreret under et eller flere af
afgørelsens forhold for perioden fra den 28. juni 2015* til
den 28. juni 2025.
År
Antal afgørelser
2015
0
2016
0
2017
4
2018
2
2019
1
2020
2
2021
2
2022
7
2023
3
2024
6
2025
8
Total
35
Bemærkninger:
Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR). Der
tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der
tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede
opdateringer, nye afgørelser mv. Grundet efterslæb i opdatering
af afgørelser på alle sagsområder i KR, anses data først for at
være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter
seneste afgørelsesdato.
Data er opdateret
den 28. juni 2025.
*Det bemærkes, at der i cirkulæret om registrering mv. i Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) er fastsat en
Side 6/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om ministerens redegørelse af udviklingen i hadforbrydelser de sidste 5 år
række frister for, hvornår registreringer i Kriminalregisteret skal
slettes. Som følge af disse slettefrister trækker Rigsadvokaten
generelt ikke data længere end 10 år tilbage. Der tages i den
forbindelse samtidig forbehold for, at der på grund af særlige
sletteregler vil kunne være afgørelser, som alligevel ikke
fremgår af datatrækket, fordi de er slettet fra Kriminalregisteret
på grund af for eksempel gerningspersonens alder eller
dødsfald.
Tallene er opgjort som endelige afgørelser, hvorfor verserende
ankesager ikke indgår. Afgørelser hvor ankefristen endnu ikke
er overskredet indgår ligeledes ikke.
Antal afgørelser angiver, hvor en person har modtaget en
afgørelse for hovedforholdet. (Svarende til antal personer per
hovedjournalnummer, datakilde KR-afgørelser).
Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i
Rigsadvokatens standardmodel for anvendelse af data til
ledelsesinformation. Specielt udviklede modeller testes altid,
men der er fortsat en større risiko for ikke-identificerede fejl end
ved anvendelse af Rigsadvokatens standardmodel. Data i
tabellen er således forbundet med betydelig usikkerhed.
Vedrørende datatrækket i tabel 2 over antallet af fældende
domme, hvor der er sket henvisning til søgenøglerne ”Seksuelt
orienteret:” eller ”LGBTI+” bemærkes det, at opgørelserne er
baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et
egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelserne er
baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke
er endelige. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af
tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelserne, idet
der for eksempel kan forekomme efterregistreringer.”
Side 7/7