Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3048726_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. juni 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Frederikke Lemche
2025-07903
3771790
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AO-AS
fra Folketingets Retsudvalg den 26. juni 2025
Samrådsspørgsmål AO:
”Vil ministeren redegøre for PET’s og NSK’s brug af en
civil kilde til at indhente oplysninger om medier og
journalister, og hvordan dette er foreneligt med hensynet til
pressefrihed og kildebeskyttelse? Der henvises til tv-2
dokumentaren ”Den sorte svane”.”
Samrådsspørgsmål AP
”Vil ministeren redegøre for, hvilke kontrolinstanser der har
været orienteret om- eller godkendt PET’s brug af en civil
til at indhente oplysninger om journalister og medier, og om
ministeren finder det foreneligt med hensynet til
kildebeskyttelse og pressefrihed? Der henvises til tv-2
dokumentaren ”Den sorte svane”.”
Samrådsspørgsmål AQ
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det generelt sikres, at
efterretningstjenesternes brug af civile kilder ikke indebærer
omgåelse af de garantier, der gælder for journalister og
deres kilder?”
Side 1/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
Samrådsspørgsmål AR
”Hvordan ser ministeren på sagen om PET’s og NSK’s brug
af civile kilder i lyset af det aktuelle lovforslag om udvidede
beføjelser til PET, herunder den foreslåede adgang til større
mængder data og om personer uden konkret mistanke? Der
henvises til tv-2 dokumentaren ”Den sorte svane”.”
Samrådsspørgsmål AS
”Hvordan vil ministeren sikre, at nye beføjelser til PET, der
lægges op til med lovforslag om udvidelse af beføjelser til
PET, ikke underminerer grundlæggende rettigheder som
pressefrihed og retten til privatliv, og er ministeren åben for
at styrke de retssikkerhedsmæssige garantier i
lovforslaget?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Side 2/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålene.
Dagens samråd kommer i kølvandet på de to nye afsnit
af TV2’s udsendelse ”Den sorte svane”, som udkom
tidligere på måneden.
Og lad mig starte ud med at sige, at jeg har fuld forståelse
for, hvis man som borger synes, at afsnittene giver
anledning til kritiske spørgsmål. For de to nye afsnit
rejser nogle vanskelige spørgsmål og væsentlige
anklager i relation til politiets anvendelse af kilder.
Jeg kommer dog ikke i dag til at kommentere på de
konkrete episoder, som optræder i de to nye afsnit af
”Den sorte svane”.
Det skyldes, at politiets anvendelse af kilder er noget af
det mest sensitive arbejde i politiet, blandt andet fordi
viden om, hvem der hjælper politiet, kan få alvorlige
konsekvenser for de involverede.
Derfor er det helt fast praksis hos PET og politiet, at
myndighederne hverken be- eller afkræfter, om en given
Side 3/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
person har været kilde. Det gælder, uanset hvad
vedkommende selv siger offentligt.
Det er en praksis, som er helt nødvendig ikke kun af
hensyn til de konkrete personer, en omtale måtte vedrøre,
men af hensyn til alle, der samarbejder med politiet, og
skal kunne have fuldstændig vished for, at oplysninger
om deres samarbejde med myndighederne holdes
hemmelig – i sidste ende kan de pågældendes liv og
helbred være afhængig af denne hemmeligholdelse.
Det gælder i øvrigt generelt – som I ved – at sager, der
vedrører efterretningstjenesternes arbejde, drøftes i
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, som har
særlige rammer, når det gælder fortrolighed.
Derudover har Den Uafhængige Politiklagemyndighed
som bekendt besluttet at iværksætte en efterforskning i
relation til en række af de episoder, der fremgår af de nye
afsnit af udsendelsen ”Den Sorte Svane”.
Selv om jeg i dag ikke kommer til at kommentere på de
konkrete episoder, er det meget vigtigt for mig at få
understreget, at danskerne efter min opfattelse kan have
Side 4/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
stor tillid til dansk politi, som hver dag yder sit bedste
for, at Danmark er et trygt og sikkert land.
Som jeg havde lejlighed til at fremhæve i forbindelse
med et andet samråd i sidste uge, vil jeg gerne advare
mod, at vi på baggrund af mediedækning og enkeltsager
fremmer et billede af, at dansk politi ikke fungerer og
tilsidesætter de krav, som vi som samfund stiller til
politiet.
Jeg vil minde om, at vi i Danmark har et politi, som består
af dedikerede og dygtige mennesker, som hver dag går
på arbejde for at sikre vores alle sammens tryghed. Det
må vi ikke glemme i denne debat. Det er ikke
ensbetydende med, at der ikke kan ske fejl, og at der ikke
kan være eksempler på forhold, som vi mener skal være
anderledes. Derfor skal vi selvfølgelig både i medierne
og politisk diskutere de spørgsmål, som en udsendelse
som ”Den sorte svane” rejser i forhold til politiets
arbejdsmetoder. Det er klart.
Jeg vil nu starte med at besvare spørgsmål AO, AP og
AQ, som vedrører PET’s og NSK’s brug af civile kilder
særligt i forhold til medier og journalister, og den kontrol
som gælder for myndighedernes brug heraf. Jeg vil i
Side 5/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
forhold til politiet redegøre for retningslinjerne for den
gruppe af kilder, som formelt betegnes meddelere.
Herefter vil jeg besvare spørgsmål AR og AS, der
handler om regeringens forslag om ændring af PET-
loven.
[PET’s og politiets brug af kilder og meddelere]
Retningslinjerne for politiets brug af meddelere findes i
Rigsadvokatmeddelelsen om meddelere og civile
agenter.
Ved en meddeler forstås efter retningslinjerne en person
uden for politiet, der efter aftale med politiet – typisk
gennem nogen tid – giver oplysninger til politiet.
En meddeler vil i praksis typisk være en person, der
færdes i eller er tilknyttet et kriminelt miljø, og som efter
aftale med politiet i en periode giver politiet oplysninger
om planlagt eller begået kriminalitet inden for miljøet.
Oplysningerne gives til den pågældendes sagsbehandler
– i praksis også kaldet kildefører – som har til opgave at
opretholde kontakt og samarbejde med meddelere. Der
tilknyttes altid en primær og sekundær sagsbehandler til
en meddeler. Selve etableringen af forholdet skal
Side 6/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
godkendes af den person i politikredsen, der har det
overordnede ansvar for samarbejdet med meddelere.
Kriminalitet, som meddeleren begår eller har begået, vil
blive påtalt på samme måde som andres tilsvarende
kriminalitet,
og
meddeleren
medmindre
må
ikke
udøve
i
agentvirksomhed,
betingelserne
retsplejeloven for det er opfyldt.
Derudover
gælder
et
særligt
kontrolsystem
for
meddelere. Det vil jeg vende tilbage til om lidt.
For så vidt angår PET’s kildearbejde er det flere steder i
forarbejderne
til
PET-loven
forudsat,
at
efterretningstjenesten kan bruge kilder.
PET’s
brug
af
kilder
skal
selvsagt
ske
i
overensstemmelse med PET-loven og de retningslinjer,
som PET i medfør heraf har fastsat. Disse retningslinjer
er klassificerede og bygger i vidt omfang på
Rigsadvokatens retningslinjer.
[Generelt om forholdet mellem den frie presse og
politiet]
Side 7/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
Og i forhold til mediernes arbejde og politiets brug af
meddelere i den sammenhæng vil jeg gerne slå fast;
mediernes arbejde er ikke generel genstand for
efterforskning i politiet. Det er som det helt klare
udgangspunkt ikke politiets opgave at holde øje med,
hvordan medierne bedriver journalistisk arbejde. Og det
forventer jeg selvfølgelig, at politiet efterlever helt
generelt og i relation til politiets føring af meddelere.
Den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati,
og journalister skal kunne udføre deres arbejde frit uden
at frygte for, at deres lovlige journalistiske arbejde bliver
genstand for politiets efterforskning.
Når det er sagt, skal medierne selvfølgelig – ligesom alle
os andre – overholde de love og regler, der nu engang
gælder her i landet.
[Om vigtigheden af kilder]
Politiets brug af kilder er afgørende for myndighedernes
mulighed for at efterforske alvorlig kriminalitet, da
oplysninger kan bidrage til at afdække og dokumentere
forbrydelser. Kilder er også af afgørende betydning for
PET i forhold til at kunne identificere og imødegå
konkrete trusler.
Side 8/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
Det kan således i visse miljøer være vanskeligt for
myndighederne at indhente oplysninger på anden måde
end ved brug af kilder.
Det gælder eksempelvis på terrorområdet eller i
bandegrupperinger, hvor myndighederne beskæftiger sig
med lukkede og til tider meget sikkerhedsbevidste
kriminelle miljøer. Kilder i de miljøer kan være
afgørende for, at politiet får adgang til vigtige
oplysninger. Og de pågældende, som er en del af de
miljøer, vil derfor typisk selv være kriminelle.
Det betyder også, at myndighedernes arbejde med
menneskelige kilder er noget af det sværeste og mest
sensitive. Det gælder både for den pågældende selv og
for politiet.
Derfor er det også meget væsentligt, at anvendelsen heraf
er underlagt kontrol.
[Kontrol med myndighedernes brug af kilder]
I forhold til politiets brug af meddelere gælder et særligt
kontrolsystem.
Side 9/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
Kontrolsystemet indebærer, at der i alle politikredse og
NSK er fastsat retningslinjer for, hvem der har det
overordnede ansvar for samarbejdet med meddelere i den
pågældende politikreds. Det er den meddeleransvarlige,
der afgør, om en person kan være meddeler – eller om
samarbejdet med en meddeler skal afbrydes.
Den meddeleransvarlige bestemmer, hvem der skal være
sagsbehandler.
Det
kan
f.eks.
være
den
polititjenestemand, der har etableret kontakten med
meddeleren, men den ansvarlige kan også bestemme, at
det er mere hensigtsmæssigt at overlade opgaven til en
anden polititjenestemand.
Der skal også udpeges en såkaldt ”kontrollant”.
Overordnet set kan det siges, at kontrollanten varetager
den overordnede polititaktiske styring af og kontrol med
anvendelsen af meddeleren. Konkret betyder det, at
kontrollanten skal instruere og føre kontrol med
samarbejdet mellem meddeleren og sagsbehandleren.
Kontrollanten skal som udgangspunkt vide alt, hvad
sagsbehandleren ved om meddeleren og kende til de
oplysninger, som meddeleren har givet politiet.
Side 10/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
Endelig er der så sagsbehandleren, som typisk indsamler
oplysningerne fra meddeleren.
Hele det her setup med en sagsbehandler – også i praksis
kaldet
kildeføreren,
en
kontrollant
og
en
meddeleransvarlig bygger på det princip, at det ikke er
den enkelte polititjenestemand, der beslutter, om der skal
være et samarbejde med en meddeler. Det er derimod
tjenestestedet – altså politikredsen – der skal godkende,
at der indledes et samarbejde, og føre en løbende kontrol
med det.
Endvidere
sammenhæng.
Der er også fastsat procedurer for brugen af og kontrollen
med PET’s brug af kilder, der fremgår af PET’s
retningslinjer. Det konkrete indhold af retningslinjerne er
dog klassificeret, så jeg kan ikke komme nærmere ind på
det inden for rammerne af et samråd.
For så vidt angår kontrollen med PET, har et meget bredt
flertal i Folketinget med virkning fra årsskiftet styrket
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes
er
der
der
er
forskellige
relevante
i
eksterne
denne
kontrolmekanismer,
Side 11/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
kompetenceområde, sådan at tilsynet nu også kan føre en
efterfølgende – dvs. bagudrettet – legalitetskontrol med
PET’s operative opgaver. Det gælder bl.a. muligheden
for at kontrollere om PET har hvervet og ført kilder i
overensstemmelse med retningslinjer på området eller
gældende regler i øvrigt.
Vi har altså et styrket uafhængigt organ, der fører tilsyn
med PET. Det er et tilsyn, som selv tilrettelægger dets
arbejde og kan tage sager op af egen drift.
Samtidig
blev
Folketingets
Udvalg
med
Efterretningstjenesterne styrket. Blandt andet ved at få
mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode
tilsynet om at undersøge konkrete sager, sagsforløb,
problemstillinger mv.
Derudover har vi den generelle politiklageordning, som
varetages af DUP’en. Hovedformålet med ordningen er
at undersøge, om der er grundlag for at pålægge
personale
i
politiet,
herunder
PET,
og
anklagemyndigheden et individuelt ansvar for en konkret
adfærd eller handling.
Side 12/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
Vi har i min optik et meget robust kontrol- og
klagesystem, når det kommer til politiet og PET. Og det
er netop dét system, som skal sikre, at politiet og PET
overholder de regler, der gælder for deres virksomhed,
herunder at de ikke i forbindelse med deres føring af
meddelere og kilder bryder eller omgår de regler og
retningslinjer, der gælder på området.
[Lovforslaget om ændring af PET-loven]
Nu vil jeg vende mig mod de sidste to spørgsmål, som
vedrører lovforslaget om ændring af PET-loven.
Lovforslaget indeholder flere elementer. Ét af disse er, at
der – som noget nyt – foreslås at fastsætte regler i PET-
loven om PET’s anvendelse af menneskelige kilder. Det
er en lovfæstelse af de regler, der gælder i dag.
Men jeg forstår det sådan, at der med spørgsmålene
sigtes til den del af lovforslaget, der omhandler PET’s
behandling af større sammenhængende datasæt.
Vi har allerede haft en del debat herom. Og senest havde
vi en teknisk gennemgang i Retsudvalget. Derfor tillader
jeg mig kort at opsummere hovedlinjerne.
Side 13/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
Formålet med denne del af lovforslaget er kort fortalt at
styrke PET’s evne til at opdage og forhindre blandt andet
terrorisme og spionage.
Med det formål er der lagt op til at understøtte PET’s
mulighed for at følge med den teknologiske udvikling og
kunne arbejde analysebaseret med større mængder af
data.
Som modvægt i forhold til PET’s arbejde med større
mængder af data er der i lovforslaget lagt op til en række
begrænsninger i forhold til, hvilke oplysninger der kan
indhentes, og hvad oplysningerne kan bruges til.
Blandt andet er der lagt op til, at oplysninger indhentet
som et større sammenhængende datasæt skal opbevares i
et særskilt miljø, hvor der gælder særlige regler for, hvad
man kan og ikke kan med oplysningerne.
Her kan PET for eksempel bruge et datasæt til at opspore
udenlandske spionnetværk, uden at det sætter sig spor.
På den måde vil russiske og iranske efterretningsagenter
få sværere ved at nå at lukke ned for deres aktiviteter,
inden PET får dem optrevlet.
Side 14/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
PET vil også kunne bruge et datasæt til at analysere og
følge med i de mørke afkroge af internettet og mere
effektivt finde frem til, hvem de særligt skal interessere
sig for i de radikaliserede miljøer. Og derved gøre PET i
stand til på et tidligere tidspunkt end ellers at opdage og
modvirke f.eks. planer om terrorhandlinger i Danmark.
Lovforslaget ændrer ikke på betingelserne for, hvornår
PET
kan
foretage
undersøgelser
rettet
mod
enkeltpersoner.
Så snart en behandling bliver rettet mod enkeltpersoner,
for eksempel hvis PET søger efter en bestemt person,
gælder de almindelige regler i loven. Altså de helt samme
regler, som gælder, hvis PET i dag søger efter en
enkeltperson på internettet eller indhenter oplysninger
om en enkeltperson fra andre forvaltningsmyndigheder.
Og lovforslaget ændrer heller ikke på betingelserne for at
behandle oplysninger, som kan være med til at afsløre
journalisters kilder. Det vil – ligesom i dag – kræve en
retskendelse at behandle sådanne oplysninger.
Side 15/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
3048726_0016.png
Der er altså ikke tale om, at der med lovforslaget er lagt
op til, at PET skal have udvidede beføjelser til at
overvåge enkeltpersoner. Og heller ikke journalister.
Regeringen mener, at det er fuldstændig afgørende, at vi
giver PET de rette værktøjer til at værne om danskernes
sikkerhed og tryghed. Det er både vigtigt og naturligt, så
vi sikrer, at PET ikke sakker bagud i forhold til dem, der
vil os det ondt.
Og det er i mine øjne et tungtvejende hensyn, som bør stå
centralt i den videre debat om lovforslaget.
Men jeg anerkender også, at der er et ønske om at drøfte
balancerne i lovforslaget, herunder hvilke oplysninger
PET
skal
kunne
indhente
som
et
større
sammenhængende datasæt. Og derfor har jeg som
bekendt anmodet om, at behandlingen af lovforslaget i
Folketinget bliver udskudt, så vi får lejlighed til at tage
de nødvendige politiske drøftelser.
[Afslutning]
Jeg vil gerne slutte af med at gentage min indledende
pointe. Nemlig, at vi i Danmark har et professionelt og
Side 16/17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1299: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 26/06-25
ansvarligt politi, der hver dag løfter en vigtig opgave med
at sikre tryghed og sikkerhed for danskerne.
For mig som justitsminister er det min allerhøjeste
prioritet at sikre danskernes tryghed og sikkerhed. Derfor
synes jeg også, at vi har en stor interesse i, at politiet har
gode muligheder og redskaber til at udføre deres arbejde.
Det skaber tryghed og sikkerhed for os alle.
Vi har i den forbindelse klare regler og retningslinjer og
et stærkt og robust kontrolsystem, og man kan have tillid
til, at politiet generelt følger reglerne og sikrer vores
tryghed og sikkerhed.
Tak for ordet.
Side 17/17