Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3058473_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. august 2025
Økonomikontoret
Anna Rosdahl
Christiansen
2025-07714
3767688
Besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1288: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Politiskolen skulle sikre lokal udvikling: Men den optager ikke en eneste politielev i efteråret, vafo.dk, den 13. juni 2025
3058473_0002.png
Spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Politiskolen skulle
sikre lokal udvikling: Men den optager ikke en eneste politielev
i efteråret”, vafo.dk, den 13. juni 2025? Vil ministeren desuden
redegøre for udviklingen i antallet af politibetjente hhv. vest og
øst for Storebælt i perioden 2020-2025?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at antallet af
polititjenestemænd (inkl. politistuderende) i perioden 2020-
2025 er steget i politikredsene vest for Storebælt, mens antallet
af polititjenestemænd (inkl. politistuderende) er faldet øst for
Storebælt,
jf. tabel 1.
Udviklingen er endvidere påvirket af reformen af Rigspolitiet
samt etableringen af National Enhed for Særlig Kriminalitet
(NSK) fra 1. januar 2022, hvor en række opgaver og dermed
politibetjente blev flyttet mellem politikredsene, Rigspolitiet og
NSK.
Tabel 1
Antallet af polititjenestemænd ansat i politikredse henholdsvis øst og vest for
Storebælt, 2020-2025
Antal
polititjenestemænd
Politikredse øst for
Storebælt
Politikredse vest for
Storebælt
Øvrige dele af politiet**
I alt
Dec. 2020 Dec. 2021 Dec. 2022 Dec. 2023 Dec. 2024 Maj 2025*
5.516
4.252
1.532
11.300
5.590
4.284
1.530
11.404
5.373
4.251
1.740
11.364
5.372
4.261
1.789
11.422
5.434
4.315
1.831
11.580
5.493
4.357
1.821
11.671
Anm.: *Opgjort pr. 31. maj 2025. **Polititjenestemænd stationeret i Færøernes Politi, Grønlands
Politi, NSK, PET, Rigspolitiet og fastansatte polititjenestemænd på Politiskolen, indgår i
”øvrige dele af politiet” i tabellen. Politistuderende, der var stationeret i en politikreds, er
talt med i politikredsene.
Kilde: Rigspolitiet
Rigspolitiet oplever desuden en stor efterspørgsel blandt
polititjenestemænd i øst om at blive forflyttet til politikredsene
i vest.
Med aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023 blev det besluttet, at den samlede politistyrke skulle
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1288: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Politiskolen skulle sikre lokal udvikling: Men den optager ikke en eneste politielev i efteråret, vafo.dk, den 13. juni 2025
udvides med 450 betjente. Udvidelsen af politistyrken er fordelt
ud til politikredsene, hvorfor det varierer, hvornår den enkelte
politikreds har opnået den planlagte styrkelse, da det afhænger
af den lokale afgang og rekruttering.
Fordelingen af ansøgerne til henholdsvis uddannelsescenteret i
Brøndby og uddannelsescenteret i Vejle afhænger af, hvor
mange politistuderende de enkelte politikredse, henholdsvis øst
for Storebælt og vest for Storebælt, skal ansætte.
Rigspolitiet kan oplyse, at der er fire årlige optag til politiets
basisuddannelse med uddannelsesstart henholdsvis februar,
maj, august og november.
For optaget i november 2025 vil der alene blive optaget
politistuderende til politiets basisuddannelse på Politiskolens
uddannelsescenter i Brøndby og med efterfølgende stationering
på Sjælland. Det skyldes, at politikredsene vest for Storebælt har
nået målet for antallet af politibetjente i politistyrken. På de
øvrige optag til politiets basisuddannelse i 2025 (februar, maj og
august) er der optaget politistuderende til politiets
basisuddannelse på uddannelsescenteret i Vejle. Næste optag til
politiets basisuddannelse på uddannelsescenteret i Vejle
forventes at være i februar 2026.
Uddannelsescenteret i Brøndby har (med de aktuelle antal
egnede ansøgere) den fornødne kapacitet til at optage alle
egnede ansøgere, der ønsker stationering på Sjælland, hvorfor
det ikke er nødvendigt at anvende uddannelsescenteret i Vejle
ift. de politistuderende, som ønsker stationering øst for
Storebælt.
Endvidere forventes udvidelsen af politistyrken i al
væsentlighed at være gennemført øst for Storebælt ved
udgangen af 2025.”
Side 3/3