Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3057896_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. august 2025
Politikontoret
Cenia Anne Spottog
Petersen
2025-07736
3768018
Besvarelse af spørgsmål nr. 1283 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1283 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1284: Spm. om, hvor stor fokus der er på den kriminalitet, der forgår på sociale medier, hvor kriminelle kan udveksle kriminelle varer
Spørgsmål nr. 1283 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad vil ministeren gøre for at bekæmpe den kriminalitet, der
foregår på sociale medier, hvor man fuldt åbent kan efterspørge
hælervarer f.eks. fra detailhandlen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Dansk politi har en række forebyggende initiativer mod
kriminalitet, der relaterer sig til hæleri, og som udøves via en
købs- og salgsplatform eller et socialt medie. Dette kan f.eks.
være forebyggende kampagner på sociale medier samt
samarbejde med forskellige foreninger og eksterne
samarbejdspartnere med henblik på at styrke borgernes
opmærksomhed på snyd via f.eks. internetbaserede køb- og
salgsplatforme.
Politiet behandler løbende sager vedrørende mistanke om hæleri
fra online platforme, hvor typisk den forurettede har
identificeret stjålne effekter, som nu udbydes til salg. Når
efterforskninger i disse sager foretages, undersøges det også,
hvorvidt der er sket mere omfattende salg, som kræver
yderligere efterforskning, herunder også behov for målrettede
aktioner specifikt mod onlinesalg af hælervarer. Endvidere kan
politikredsenes Efterretnings- og Analyseenheder (EAE’er) i
relevant
omfang
udarbejde
oplæg
til
efterforskningsafdelingerne i tilfælde, hvor der er tegn på
kriminalitet begået på internettet. Dette har til formål at
understøtte og danne grundlag for konkrete indsatser og
efterforskninger.
Rigspolitiet kan derudover oplyse, at Nationalt Center for IT-
kriminalitet (NCIK) under National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK) arbejder med at imødegå udviklingen i den
stigende kriminalitet på nettet, herunder ved varetagelsen af den
nationalt koordinerende forebyggende indsats for it-relateret
økonomisk kriminalitet. Under denne indsats hører ligeledes
Politiets Online Patrulje, som NSK oprettede i april 2022 med
det formål at styrke politiets digitale tilstedeværelse. Politiets
Online Patrulje patruljerer på sociale medier og
gamingplatforme, hvor politiet kan gå i dialog med særligt børn
og unge, forebygge uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet
samt gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.”
Side 2/2