Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3055316_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. august 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-07463
3761841
Besvarelse af spørgsmål nr. 1265 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1265 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Julie C. Gade Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1265: Spm. om Datatilsynet lækkes fortrolige oplysninger og, hvilke tiltag vil ministeren tage for at ændre det?
Spørgsmål nr. 1265 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – idet der ifølge Datatilsynet lækkes fortrolige
oplysninger hver anden dag hos politiet, hvilket kan få alvorlige
konsekvenser for truede ofre – redegøre for, hvilke tiltag vil
ministeren tage for at ændre det, jf. ”Når adressebeskyttelse
svigter: Stalkingofre er særligt udsatte”, fra pov.international
den 5. juni 2025?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet i det daglige
er vant til at modtage og behandle oplysninger, der er fortrolige
eller af andre årsager særligt beskyttelsesværdige. Politiets
ansatte er derudover underlagt tavshedspligt og er derved også
bekendt med behovet for at passe på oplysninger.
Særligt i forhold til politiets kontakt med borgerne er der
særskilt opmærksomhed herpå. Det gælder både navne- og
adressebeskyttelse samt andre situationer, hvor politiet har
fokus på at skærme oplysninger over for udefrakommende.
Politiet behandler imidlertid meget store mængder oplysninger,
herunder som led i anvendelsen af politiets mange forskellige it-
systemer både inden for og uden for strafferetsplejen. Politiet vil
derfor ikke kunne gardere sig helt imod, at der opstår
sikkerhedshændelser enten som følge af menneskelige fejl eller
systemtekniske forhold, men politiet bestræber sig på at undgå
sådanne situationer, herunder gennem indretningen af politiets
it-systemer, eksistensen af fyldestgørende interne retningslinjer
samt opfølgning på konkrete hændelser.
Politiet foretager anmeldelse af brud på persondatasikkerheden,
når det konkret skønnes, at en sikkerhedshændelse relateret til
personoplysninger har medført en risiko for en eller flere
personer og deres frihedsrettigheder. Politiet foretager også
anmeldelse i tilfælde, hvor politiet ikke ved, om hændelsen har
haft egentlige konsekvenser for personer, når blot politiet ikke
positivt kan afvise dette. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor et
brev er bortkommet i posten. Det bemærkes i den sammenhæng,
at det følger af Datatilsynets vejledning om håndtering af brud
på persondatasikkerheden fra maj 2025, at brud på
persondatasikkerheden som udgangspunkt skal anmeldes til
Datatilsynet, medmindre at det er usandsynligt, at bruddet på
persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers
rettigheder eller frihedsrettigheder.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1265: Spm. om Datatilsynet lækkes fortrolige oplysninger og, hvilke tiltag vil ministeren tage for at ændre det?
I forhold til antallet af politiets anmeldte brud på
persondatasikkerheden til Datatilsynet dækker disse over mange
forskellige typer af brud. Langt de fleste sager vedrører tilfælde
med bortkommet post, hvor en borger har oplyst ikke at have
modtaget et bødeforelæg eller andre standardiserede breve mv.,
der skulle være sendt til vedkommende.
For så vidt angår indsatsen med at nedbringe antallet af brud kan
det oplyses, at politiet som led i den almindelige indsats med at
reducere konsekvenserne af et brud på persondatasikkerheden
ser konkret på, hvad politiet kan gøre for at undgå lignende
tilfælde. Dette kan være alt fra it-mæssige systemændringer,
justering af instrukser og interne vejledninger til at undlade at
gøre noget, hvis fejlens karakter og eventuel risiko for
gentagelse ikke kalder på handling. Det vil således bero på en
konkret vurdering, hvordan et brud bedst undgås fremadrettet.
Derudover følger Rigspolitiet udviklingen vedrørende de brud,
der sker i politikredsene, med henblik på videndeling med
politikredsene for derved at sætte fokus på særlige typer af
brud.”
Side 3/3