Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3054755_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. august 2025
Politikontoret
Christian Terp Møller
2025-07169
3754020
Besvarelse af spørgsmål nr. 1248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1248 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1248: Spm. om redegøre af hvor mange uopklarede sager om seksuelle forbrydelser politiet har sikret DNA-spor fra gerningsstedet
Spørgsmål nr. 1248 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, i hvor mange uopklarede sager om
seksuelle forbrydelser politiet har sikret DNA-spor fra
gerningsstedet, og angive, i hvor mange af disse sager politiet
har foretaget slægtsforskning? Vil ministeren endvidere
redegøre for, i hvor mange af sagerne med DNA-spor fra
gerningsstedet, der er indtrådt strafferetlig forældelse, og
kommentere, om forældelsesreglerne giver udfordringer i
forhold til strafforfølgning med
de
nye
moderne
efterforskningsmetoder,
herunder
slægtsforskning, og om dette giver ministeren anledning til
nærmere overvejelser af reglerne for strafferetlig forældelse i
sager om seksuelle forbrydelser?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået spørgsmålet som et spørgsmål om
slægtskabssøgning, idet politiet endnu ikke har gjort brug af
genetisk slægtsforskning. Rigspolitiet kan herefter oplyse, at
politiet i dag foretager slægtskabssøgning ved brug af
oplysninger i Det Centrale DNA-profilregister (DNA-registret).
Slægtskabssøgning er et efterforskningsredskab, hvor der
foretages manuel søgning efter mulige nære slægtsrelationer til
en formodet gerningsperson ved sammenligning af et DNA-spor
(en sporprofil) med eksisterende DNA-profiler (personprofiler)
i DNA-registret. Eventuelle positive resultater af søgningen vil
herefter indgå i politiets efterforskning.
Folketinget vedtog den 11. juni 2025 et lovforslag om ændring
af retsplejeloven, hvorefter politiet fra 1. juli 2025 vil kunne
anvende genetisk slægtsforskning i uopklarede sager om bl.a.
terror, voldtægt eller drab ved at fremsende oplysninger fra et
dna-spor til sammenligning med oplysninger fra en kommerciel
dna-baseret slægtsforskningsdatabase. Såfremt der ved
sammenligningen fremkommer et resultat, vil politiet gennem
traditionelle slægtsforskningsmetoder forsøge at udfinde
relevante slægtsrelationer, som politiet kan undersøge videre i
efterforskningen i den hensigt at identificere en formodet
gerningsperson. Disse slægtsrelationer kan være mere fjerne,
end hvad der kan fremkomme ved slægtskabssøgning.
For så vidt angår politiets anvendelse af slægtskabssøgning er
det ikke muligt elektronisk at trække oplysninger fra politiets
systemer
om
antallet
af
uopklarede
sager
om
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1248: Spm. om redegøre af hvor mange uopklarede sager om seksuelle forbrydelser politiet har sikret DNA-spor fra gerningsstedet
seksualforbrydelser, hvori politiet har sikret DNA-spor fra
gerningsstedet, idet oplysninger om sikring af DNA-spor, eller
om, hvorvidt en sag er uopklaret, ikke er registreret som søgbare
oplysninger. Besvarelsen af spørgsmålet vil derfor kræve en
manuel gennemgang af et meget stort antal sager. NSK har
oplyst, at der pr. 13. juni 2025 er foretaget slægtskabssøgning i
29 straffesager i alt, og at otte af disse vedrører
seksualforbrydelser.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Det er ikke ved elektronisk datatræk muligt at tilvejebringe
oplysninger om, hvorvidt der i sager vedrørende
seksualforbrydelser, der er registreret med afgørelsestypekoden
”forældet”, jf. straffelovens § 93, er sikret DNA-spor fra
gerningsstedet.”
2.
Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til hurtigt og
effektivt at efterforske og opklare forbrydelser. Regeringen ønsker derfor,
at politiet skal benytte de værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder,
teknologier mv. giver mulighed for. Dette omfatter også anvendelsen af
slægtsskabssøgning og genetisk slægtsforskning.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at politiet – efter opfordring fra min
forgænger i september 2022 – er begyndt at bruge politiets eget dna-register
til at søge efter slægtsrelationer i relevante sager (slægtsskabssøgning).
Derudover har regeringen – som det også fremgår af Rigspolitiets udtalelse
– i indeværende folketingssamling fremsat et lovforslag, som tilvejebringer
en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning
som efterforskningsmiddel i dansk politi. Lovforslaget blev vedtaget af
Folketinget den 11. juni 2025 og trådte i kraft den 1. juli 2025.
Erfaringer fra udlandet har vist, at genetisk slægtsforskning kan være et
effektivt redskab til at opklare meget alvorlige forbrydelser, som ikke har
kunnet opklares ved brug af andre efterforskningsmetoder, herunder ved at
søge i politiets eget dna-register. Genetisk slægtsforskning er således set
anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser,
ligesom metoden i 2020 blev anvendt i forbindelse med et pilotprojekt i
Sverige til brug for opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab.
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1248: Spm. om redegøre af hvor mange uopklarede sager om seksuelle forbrydelser politiet har sikret DNA-spor fra gerningsstedet
Jeg både håber og tror, at vi med værktøjet kan sikre, at flere
gerningspersoner bliver stillet til ansvar for deres grusomme handlinger.
Jeg kan i forhold til strafferetlig forældelse afslutningsvis oplyse, at
udgangspunktet efter straffeloven er, at forældelsesfristens længde afhænger
af strafferammen for den pågældende lovovertrædelse, og at
forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare virksomhed er
ophørt. For en række lovovertrædelser, som er begået mod personer under
18 år, er der fastsat særlige regler, som sikrer en længere forældelsesfrist, så
det fortsat er muligt at gøre strafansvar gældende mod gerningspersonen,
selv om offeret først er i stand til at anmelde forholdet, efter at den
pågældende er blevet voksen. Derudover er det sådan, at overtrædelser af
straffelovens bestemmelser om bl.a. incest og voldtægt ikke forældes, hvis
overtrædelsen er begået mod en person under 18 år.
Forældelsesfrister i straffesager er almindelige, bl.a. fordi sagerne bliver
sværere at opklare, jo længere tid der går. Bevisbyrden bliver sværere at
løfte, og risikoen for forkerte afgørelser bliver større. Det kan også være
tilfældet, selv om der eksempelvis er dna-spor i en sag, da der kan være brug
for yderligere bevisførelse. Der er således gode retssikkerhedsmæssige
grunde til, at vi har forældelsesfrister, og eventuelle ændringer af
forældelsesfristerne kræver derfor grundige overvejelser.
Side 4/4