Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3042360_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juni 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-07124
3753079
Besvarelse af spørgsmål nr. 1243 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1243 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1243: Spm. om, ministeren vil redegøre for den nærmere baggrund for, at borgere i sædelighedssager blev henvist til at kontakte en studentermedhjælp
Spørgsmål nr. 1243 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for den nærmere baggrund for, at
borgere bl.a. i sædelighedssager blev henvist til at kontakte en
studentermedhjælp, herunder a) om det var statsadvokatens
ledelse, der var ansvarlig for ordningen b) om ordningen blev
iværksat for at spare anklagerne for tid og c) hvilken uddannelse
og vejledning de studerende modtog for at kunne besvare de
telefoniske henvendelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg,
Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet om en udtalelse.
Statsadvokaterne oplyst, at henvendelser fra borgerne i mange
tilfælde vedrører praktiske eller formelle omstændigheder, som
eksempelvis bekræftelse på modtagelse af oplysninger,
klageadgang eller lignende, og at sådanne spørgsmål efter
statsadvokaternes opfattelse i vidt omfang kan besvares af en
studentermedhjælper, hvorimod spørgsmål om selve afgørelsen
bør besvares af en anklager.
Den beskrevne praksis med at anføre en studentermedhjælper
som kontaktperson er derfor nu ændret, således at der nu altid
angives en anklager, senioranklager, specialanklager, juridisk
chefkonsulent eller vicestatsadvokat som kontaktperson. De
studerende er ikke særskilt oplært i telefoniske henvendelser,
men oplæres bredt i behandling af klagesager ved
sidemandsoplæring, undervisning af og sparring med
specialanklagere, og ved feedback i forbindelse med
kvalitetssikring af deres arbejde.”
Justitsministeriet kan derudover henvise til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1196 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det bl.a.
fremgår, at de juridiske studentermedhjælpere hos statsadvokaterne i en
række sager har været anført som kontaktpersoner på afgørelser, hvilket har
baggrund i, at der i de koncepter, der anvendes i bl.a. afgørelsessager,
systemmæssigt og automatisk er blevet indsat navnet på den person, som
har lavet udkast til afgørelsen, selvom den endelige afgørelse og juridiske
kvalitetssikring er foretaget af en anklager. De pågældende koncepter, hvor
navnet på den person, der har oprettet dokumentet, har været genereret
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1243: Spm. om, ministeren vil redegøre for den nærmere baggrund for, at borgere i sædelighedssager blev henvist til at kontakte en studentermedhjælp
automatisk, har været anvendt siden indførelsen af sagsbehandlingssystemet
Platina i den centrale anklagemyndighed i 2016. Dette er nu ændret, således
at juridiske studentermedhjælpere ikke længere anføres som
kontaktpersoner.
Side 3/3