Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3043292_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. juni 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-07107
3752861
Besvarelse af spørgsmål nr. 1231 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1231 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1234: Spm. om redegørelse for, om der lægges selvstændig vægt på, hvilken anklager i politiet der har truffet afgørelsen i sædelighedssager
Spørgsmål nr. 1231 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er er eksempler på, at de
jurister, som beskæftiger sig med klagesagerne for
sædelighedssager ved statsadvokaten, personligt kender de
jurister, der har truffet afgørelsen i politiet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg og
Statsadvokaten i København om en udtalelse.
Rigsadvokaten kan oplyse, at det er et grundlæggende princip,
at offentligt ansatte skal være upartiske, og at de skal træffe
beslutninger og afgørelser ud fra saglige hensyn. Dette gælder
også for ansatte i anklagemyndigheden. En offentligt ansat, der
træffer afgørelse på grundlag af uvedkommende hensyn – for
eksempel hvor vedkommende selv har en særlig personlig eller
økonomisk interesse i sagens udfald – vil derfor handle i strid
med sine tjenstlige pligter, jf. tillige forvaltningslovens § 3.
Alle anklagere bliver ansat med ansættelsesområdet
Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvilket betyder,
at anklagere har mulighed for at rokere mellem en række
stillinger inden for Justitsministeriets område. Når en anklager
har
gennemført
og
bestået
anklagemyndighedens
grunduddannelse og er vurderet turnusegnet, skal den
pågældende påbegynde et turnusforløb på to år. Turnus er en
forudsætning for fortsat ansættelse som anklager og skal finde
sted inden for de første 10 års ansættelse i anklagemyndigheden.
Turnusstillingerne findes primært ved de regionale
statsadvokater (Statsadvokaten i København og Statsadvokaten
i Viborg), i National Enhed for Særlig Kriminalitet, hos
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, hos Rigsadvokaten eller
i Rigspolitiet, i Justitsministeriets departement eller en anden
institution under Justitsministeriets område.
Det bemærkes, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at
statuere inhabilitet, at en medarbejder hos statsadvokaten kender
den jurist, der har truffet afgørelse hos politikredsen, idet det vil
afhænge af en konkret vurdering, om kendskabet udgør en
omstændighed, som er egnet til at vække tvivl om
vedkommendes upartiskhed.”
Side 2/2