Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3042419_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juni 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-07101
3752785
Besvarelse af spørgsmål nr. 1229 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1229 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1229: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke øvrige opgaver der varetages af studerende, og hvad baggrunden er herfor
Spørgsmål nr. 1229 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke øvrige opgaver der
varetages af studerende, og hvad baggrunden er herfor?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg,
Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig
Kriminalitet om en udtalelse.
Statsadvokaterne har oplyst, at juridiske studentermedhjælpere
hos statsadvokaterne behandler sager inden for en række
forskellige sagsområder. Hovedområderne er erstatningssager,
aktindsigtsager, diverse klagesager, tiltalefrafald og sager
omfattet af den Uafhængige Politiklagemyndigheds
kompetence (DUP-sager). Endvidere bistår juridiske
studentermedhjælpere i nogle tilfælde med at lave udkast til
udtalelse til Kriminalforsorgen vedrørende prøveløsladelse samt
udkast til udtalelse til Procesbevillingsnævnet.
Endelig bistår studentermedhjælperne bl.a. med juridisk
informationssøgning, udarbejdelse af materialesamlinger til
brug for hovedforhandling af sager ved retten og anonymisering
af domme.
Der
er
ikke
sagsområder,
hvor
de
juridiske
studentermedhjælpere på egen hånd træffer afgørelse, idet
studentermedhjælperne typisk bistår med sagsbehandlingen ved
at gennemgå sagen, indhente manglende sagsakter eller
supplerende oplysninger samt udarbejde udkast til afgørelse
eller udtalelse. Alle udkast til afgørelser og udtalelser
gennemgås, kvalitetssikres og underskrives af en anklager.
Juridiske studentermedhjælpere passer desuden lejlighedsvis
receptionen ved embederne, ligesom de i begrænset omfang
besvarer henvendelser fra parter f.eks. om forventet
sagsbehandlingstid og andre praktiske forhold.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der omhandler baggrunden for, at
de studerende varetager opgaver hos statsadvokaten, henvises der til den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1228 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Side 2/2