Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3042427_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juni 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-07019
3750401
Besvarelse af spørgsmål nr. 1198 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1198 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1198: Spm. om, ministeren vil sikre, at de sager, hvor studerende har været kontaktpersoner og gennemset beviser, kan genoptages
Spørgsmål nr. 1198 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren sikre, at de sager, hvor studerende har været
kontaktpersoner og gennemset beviser, kan genoptages? Vil
ministeren desuden oplyse, hvordan studerende er klædt på til at
se beviser igennem i voldtægts- og sædelighedssager og skrive
udkast til afgørelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af Rigsadvokatens bidrag til besvarelse af
spørgsmål nr. 1202 og 1204 (Alm. del) fra Folketinget
Retsudvalg, laver juridiske studentermedhjælpere alene udkast
til afgørelser, og afgørelserne gennemgås, kvalitetssikres og
underskrives af en anklager. Det forhold, at en juridisk
studentermedhjælper laver udkast til afgørelse, giver ikke
grundlag for genoptagelse.
Det bemærkes, at som det fremgår af Rigsadvokatens bidrag til
besvarelsen af spørgsmål nr. 1202 og 1203 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg kan juridiske studentermedhjælpere
være særskilt bemyndiget til at henlægge sager inden for
rammerne af Nationalt Center for It-relateret Kriminalitets
prioriterings- og styringsmodel af 1. marts 2023. Som anført er
der tale om sager uden sigtede, og denne særskilte bemyndigelse
til at træffe afgørelse giver – også henset til sagernes karakter –
ikke grundlag for genoptagelse.”
Justitsministeriet kan derudover henvise til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1235 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det bl.a.
fremgår, at statsadvokaterne har oplyst, at studentermedhjælperne som
udgangspunkt ansættes efter ca. 2 års anciennitet fra universitet. De oplæres
i behandling af klagesager, herunder i udøvelsen af det anklagerfaglige skøn
af, om der er beviser i sagen, som kan føre til, at en person findes skyldig i
retten, eller om sagen skal påtaleopgives eller henlægges. Dette sker ved
sidemandsoplæring, undervisning og sparring med specialanklagere og
gennem feedback i forbindelse med kvalitetssikring af deres arbejde.
Side 2/2