Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3056257_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. august 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-07019
3750401
Besvarelse af spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1195 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse vil
medføre en væsentlig risiko for skade af politiets efterforskning og
forfølgning af it-relateret økonomisk kriminalitet.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1195: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvorfra de mange beløbsgrænser på det oversendte Actioncard om slutning på ressourcer stammer fra
Spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfra de mange beløbsgrænser
på det oversendte ”Actioncard om slutning på ressourcer”, som
oversendt i REU alm. del - svar nr. 73 under pkt. 4, stammer fra,
og hvornår de hver især er indført, samt om de er gældende i
hele landet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Det fremgår af Østjyllands Politis bidrag til REU Alm. del –
Bilag nr. 203 (folketingsåret 2024-25) om Rigsadvokatens
opfølgning på oplysninger afgivet til Folketinget om anvendelse
af beløbsgrænser i forbindelse med henlæggelse af sager om
økonomisk kriminalitet, at det lokale actioncard om slutning af
økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt) er udarbejdet i
Østjyllands Politis Afdeling for Økonomisk Kriminalitet.
Østjyllands Politi har i bidraget endvidere oplyst, at actioncardet
er en intern operationalisering i Afdelingen for Økonomisk
Kriminalitet af politikredsens lokale vejledning om
afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af straffesager
og har til formål at støtte politiets sagsbehandling.
Rigsadvokaten kan i forlængelse heraf henvise til REU Alm. del
Bilag nr. 255 (folketingsåret 2024-25) om Rigsadvokatens ”fast-
track”-undersøgelse af 11. juni 2025 af bl.a. actioncardet
”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)”
samt Statsadvokaten i Viborgs udtalelse med en vurdering af
bl.a. actioncardet.
2.
Det fremgår af punkt 4 i det lokale actioncard, at punktet
omfatter sager, der kan sluttes i politisøjlen, men som ikke er
omfattet af ressourceprojektet.
Rigsadvokaten har hertil indhentet bidrag fra Statsadvokaten i
Viborg, der har fremsendt følgende udtalelse fra Østjyllands
Politi:
ӯstjyllands Politi kan indledningsvis oplyse, at
politikredsen
i
overensstemmelse
med
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2., har udarbejdet en lokal
vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og
slutning af straffesager, hvori det er angivet, i hvilke
Side 2/7
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1195: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvorfra de mange beløbsgrænser på det oversendte Actioncard om slutning på ressourcer stammer fra
tilfælde kompetencen til bl.a. at henlægge visse straffesager
er uddelegeret fra anklagemyndigheden til politiet.
Det lokale actioncard om slutning af økonomiske sager på
ressourcer (2024 projekt), hvor beløbsgrænser på
henholdsvis 8.000 kr., 20.000 kr. og 70.000 kr. er nævnt i
pkt. 4, er udarbejdet i Østjyllands Politis Afdeling for
Økonomisk Kriminalitet. Actioncardet er en intern
operationalisering i Afdelingen for Økonomisk
Kriminalitet af politikredsens lokale vejledning om
afgørelseskompetence, henlæggelse og slutning af
straffesager og har til formål at støtte politiets
sagsbehandling. Det anførte i pkt. 4 beskriver således
tilfælde, hvor kompetence til at behandle visse sager er
delegeret fra anklagemyndigheden til politiet.
Den anførte beløbsgrænse på 8.000 kr. i actioncardets pkt.
4 er en gentagelse af det anførte i politikredsens
”Vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og
slutning af
straffesager”.
Det fremgår af vejledningens pkt. 1.2.4, at kompetencen til
at afvise/henlægge en anmeldelse uden egentlig
efterforskning efter retsplejelovens § 749, stk. 1, standse
efterforskning efter retsplejelovens § 749, stk. 2, opgive
sigtelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1 og 2, og
udstede bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832, i sager om
berigelseskriminalitet, der retter sig mod værdier under
8.000 kr. (bødeområdet) bortset fra åger, afpresning og
skyldnersvig (bødeområdet, § 287), delegeres til bl.a.
chargeret personale i politisøjlen, politi- eller
juristuddannede
specialkonsulenter
i
Efterforskningscenteret, fagansvarlige og førledere i
Efterforskningscenteret.
Herudover fremgår det af vejledningens pkt. 1.2.8., at
kompetencen til at træffe afgørelse om henlæggelse efter
retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, i sager om økonomisk
kriminalitet, der retter sig mod værdier under 8.000 kr.
(bødeområdet, § 287) bortset fra åger, afpresning og
skyldnersvig, er delegeret til særligt uddannet
politipersonale i visitationssektionen i kredsens Afdeling
for Økonomisk Kriminalitet.
Politikredsens ”Vejledning om afgørelseskompetence,
henlæggelse og slutning af straffesager” blev udstedt i
2017. Bemyndigelsen angivet i pkt. 1.2.4 har fremgået af
alle versioner af politikredsens lokale vejledning. Det
bemærkes, at denne delegation også eksisterede før
Side 3/7
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1195: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvorfra de mange beløbsgrænser på det oversendte Actioncard om slutning på ressourcer stammer fra
vejledningen i form af en såkaldt PD-meddelelse.
Bemyndigelsen angivet i pkt. 1.2.8 blev indsat den 5.
september 2024.
Beløbsgrænsen på 8.000 kr. og omfanget af den delegerede
kompetence for de ovennævnte sager omtalt i pkt. 1.2.4 og
1.2.8
er
fastlagt
i
overensstemmelse
med
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet
i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.3.3, hvoraf følgende
fremgår:
”3. Særligt bemyndigede medarbejdere
Endvidere kan særligt bemyndigede medarbejdere med
de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige
forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete
sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 749,
§ 721 eller § 722 samt udstede bødeforelæg efter
retsplejelovens § 832.
En sådan bemyndigelse kan navnlig komme på tale i
følgende tilfælde:
Mindre alvorlige straffelovsovertrædelser, f.eks.
hærværk, brugstyveri, butikstyveri og andre mindre
berigelsesforbrydelser, jf. straffelovens § 287, og hæleri,
jf. straffelovens § 290, stk. 1 (bødeområdet) […]”
Østjyllands Politi bemærker i den forbindelse, at det er
politikredsens opfattelse, at bødeområdet, som anført i
Rigsadvokatmeddelelsen, dækker værdier op til 8.000 kr.
Beløbsgrænserne på henholdsvis 20.000 kr. og 70.000 kr. i
actioncardets pkt. 4 er ligeledes en gentagelse af det anførte
i politikredsens ”Vejledning om afgørelseskompetence,
henlæggelse og slutning af straffesager” om delegation af
kompetence.
Det fremgår af vejledningens pkt. 1.2.8, at kompetencen til
at træffe afgørelse om henlæggelse efter retsplejelovens §
749, stk. 1 og stk. 2, for anmeldelser om IT-relateret
økonomisk kriminalitet (”NCIK-sager”) begået i Danmark,
hvor sagens værdi ikke overstiger 20.000 kr., anmeldelser
om forhold vedr. økonomisk kriminalitet begået i et andet
nordisk land, hvor det ikke er muligt at finde frem til en
gerningsmand, og hvor sagens værdi ikke overstiger 20.000
kr., og anmeldelser om forhold vedrørende økonomisk
kriminalitet begået i et land uden for Norden, hvor det ikke
er muligt at finde frem til en gerningsmand, og hvor sagens
værdi ikke overstiger 70.000 kr., delegeres til udvalgte
medarbejdere i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.
Side 4/7
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1195: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvorfra de mange beløbsgrænser på det oversendte Actioncard om slutning på ressourcer stammer fra
Denne delegerede kompetence blev tilføjet til kredsens
”Vejledning om afgørelseskompetence, henlæggelse og
slutning af straffesager” den 8. december 2022.
Der henvises i den forbindelse til det fortrolige bilag.
For så vidt angår beløbsgrænsen på 20.000 for delegation
af anmeldelser om IT-relateret økonomisk kriminalitet
(”NCIK-sager”) begået i Danmark, kan Østjyllands Politi
oplyse, at politikredsen i 2022 vurderede, at antallet af
verserende NCIK-sager i politikredsens Afdeling for
Økonomisk Kriminalitet gjorde det nødvendigt at delegere
afgørelseskompetence fra anklagemyndigheden til politiet
i videre udstrækning end tidligere.
Politikredsens tilsynsplan i 2022 fokuserede bl.a. på en
nedbringelse af antallet af verserende sager modtaget fra
NCIK, hvilket bl.a. skulle nås ved en yderligere delegation
af afgørelseskompetence, og en hurtigere visitation, så
sagsbeholdningen som udgangspunkt alene indeholdt
sager, der skulle arbejdes videre med. Det var som led i
dette arbejde, at ledere og fagansvarlige i sektionen fik
bemyndigelse til træffe afgørelse efter retsplejelovens §
749, stk. 1 og 2, om bl.a. at undlade eller indstille
efterforskningen vedrørende anmeldelser om IT-relateret
økonomisk kriminalitet (”NCIK-sager”) begået i Danmark,
hvor sagens værdi ikke overstiger 20.000 kr.
Østjyllands Politi påpeger i forlængelse af ovenstående, at
udvidelsen af bemyndigelsen til politiet til at behandle
NCIK-sager ikke stod alene. For det første gennemgik
anklagemyndigheden sammen med politikredsens
Afdeling for Økonomisk Kriminalitet proceduren for
visitation og henlæggelse. For det andet underviste
anklagemyndigheden de pågældende ledere og
medarbejdere i april 2022 i henlæggelse af sager efter
retsplejelovens § 749 for at sikre, at de fornødne
kompetencer hertil er til stede i sektionen. For det tredje
blev der foretaget to stikprøvekontroller med sektionens
henlæggelser i 2022, hvor der blev konstateret et væsentligt
kvalitetsløft af denne del af arbejdet i sektionen
sammenlignet med tidligere.
Østjyllands Politi foretog den 16. januar 2023
afrapportering på den lokale tilsynsplan for 2022 til
Statsadvokaten i Viborg. Ved e-mail af 21. februar 2023
godkendte statsadvokaten afrapporteringen. Den ovenfor
beskrevne udvidede bemyndigelse og baggrunden herfor
fremgår af den godkendte afrapportering af den lokale
tilsynsplan for 2022.
Side 5/7
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1195: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvorfra de mange beløbsgrænser på det oversendte Actioncard om slutning på ressourcer stammer fra
Østjyllands
Politi
bemærker
afslutningsvis,
at
bemyndigelsen til efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2,
til at behandle anmeldelser om IT-relateret økonomisk
kriminalitet (”NCIK-sager”) begået i Danmark, hvor
sagens værdi ikke overstiger 20.000 kr., ikke omfatter
henlæggelser ud fra ressourcemæssige overvejelser. Det er
således først senere, at der lokalt blev givet bemyndigelse
til udvalgte medarbejdere i Afdelingen for Økonomisk
Kriminalitet, til – ud fra en konkret vurdering af den enkelte
sag – at træffe afgørelse om henlæggelse efter
retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, ud fra ressourcemæssige
overvejelser, som dette nærmere er beskrevet i
politikredsens lokale vejlednings pkt. 1.2.8.”
3.
Rigsadvokaten kan i forlængelse heraf oplyse, at
Rigsadvokaten den 1. april 2025 har anmodet politikredsene om
at gennemgå alle gældende retningslinjer, vejledninger,
actioncards, instrukser mv., der indeholder kriterier for slutning
af sager, dvs. henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, samt at
gennemgå bemyndigelser og evt. andet materiale, hvor der er
sket delegering af kompetence fra anklagemyndigheden til
andre i politiet.
Det skal i forbindelse med gennemgangen vurderes, om
retningslinjerne mv. er inden for rammerne af gældende ret,
herunder
retsplejeloven
og
retningslinjerne
i
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen. Såfremt politikredsene finder, at dette
ikke er tilfældet, skal det straks bringes i overensstemmelse
hermed.
Når gennemgangen er foretaget, skal politikredsene indsende en
redegørelse til de respektive statsadvokater. Redegørelsen skal
beskrive, hvad gennemgangen har givet anledning til, herunder
oplyse om eventuelle ændrede retningslinjer mv. Alle
identificerede og gennemgåede retningslinjer mv. skal
medsendes til statsadvokaterne. Hvis der på baggrund af
gennemgangen er sket ændringer i retningslinjer mv., skal både
nye og tidligere versioner medsendes.
Statsadvokaterne vil herefter foretage en gennemgang af
redegørelserne og retningslinjerne mv. samt oversende en
samlet redegørelse og de pågældende retningslinjer mv. til
Rigsadvokaten, ligesom det i den forbindelse vil blive vurderet,
om der er anledning til præcisering af til hvem og hvilke sager,
som kan delegeres til andre end anklagemyndighedens
personale.
Når gennemgangen er afsluttet, vil Rigsadvokaten overveje,
hvad resultatet måtte give anledning til, herunder hvorvidt der
Side 6/7
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1195: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvorfra de mange beløbsgrænser på det oversendte Actioncard om slutning på ressourcer stammer fra
er behov for at foretage eventuelle ændringer i
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen.”
Der henvises afslutningsvis til vedlagte bilag, der skal behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse vil medføre en
væsentlig risiko for skade af politiets efterforskning og forfølgning af it-
relateret økonomisk kriminalitet.
Side 7/7