Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3048623_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juli 2025
Økonomikontoret
Anna Rosdahl
Christiansen
2025-06948
3765359
Besvarelse af spørgsmål nr. 1194 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1194 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Jakob Hüttel
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1194: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange biler mv. der henstår i Rigspolitiets varetægt og endnu ikke er solgt grundet uenighed mellem Rigspolitiet og Skattestyrelsen omkring momsbehandlingen
Spørgsmål nr. 1194 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange biler mv. der henstår i
Rigspolitiets varetægt og endnu ikke er solgt grundet uenighed
mellem
Rigspolitiet
og
Skattestyrelsen
omkring
momsbehandlingen, jf. REU alm.del - svar på spm. 1024? Vil
ministeren desuden redegøre for, hvor mange penge staten pt.
går glip af grundet Rigspolitiets uenighed med Skattestyrelsen
om momsbehandlingen på salg af konfiskerede Leasede og
gulplade erhvervskøretøjer? Vil ministeren redegøre for,
hvorfor Rigspolitiet åbenbart ikke er enig med Skattestyrelsen
om den momsmæssige behandling af de 2 ovennævnte
kategorier, idet det kan udledes, at Skattestyrelsen har en anden
opfattelse af, hvorledes den momsmæssige behandling af salg af
de nævnte konfiskerede køretøjer skal være end Rigspolitiet,
som jo ifølge ministerens anser salget for at kunne ske momsfrit
som følge af politiets myndighedsaktivitet. Og kan ministeren i
forlængelse af dette bekræfte, at man kan frigive salget af
hvideplader biler inden for rammerne af de nuværende regler?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det er Skattestyrelsen, der har
kompetence til at træffe afgørelse i momsspørgsmål. Derfor har
Rigspolitiet i efteråret 2024 af egen drift taget kontakt til
Skattestyrelsen for at få Skattestyrelsens vurdering af, hvorvidt
der skal betales moms ved salg af genstande, som politiet sælger
i forskellige sammenhænge, herunder ved salg af konfiskerede
biler. Rigspolitiet havde hidtil været af den opfattelse, at
sådanne salg ikke er momspligtige, bl.a. fordi salget sker som
led i politiets myndighedsudøvelse. Rigspolitiets henvendelse i
efteråret 2024 var forårsaget af, at momsspørgsmålet er
kompliceret, og at omfanget af politiets salg af biler er steget
betydeligt i årene efter, at indsatsen mod vanvidsbilisme blev
iværksat i 2021.
Efter Rigspolitiets henvendelse til Skattestyrelsen har der pågået
en dialog mellem Skattestyrelsen og Rigspolitiet, der har
afdækket forskellige forhold, der har betydning for momspligten
ved disse salg. Skattestyrelsen har bl.a. bedt Rigspolitiet om at
beskrive og vurdere betydningen af det lovgrundlag, der ligger
til grund for beslaglæggelse og konfiskationer i politiet.
Skattestyrelsen har samtidig bedt Rigspolitiet om at afdække det
økonomiske omfang af politiets salg af forskellige typer
genstande med forskellig lovhjemmel.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1194: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange biler mv. der henstår i Rigspolitiets varetægt og endnu ikke er solgt grundet uenighed mellem Rigspolitiet og Skattestyrelsen omkring momsbehandlingen
Rigspolitiet satte den 31. marts 2025 salg af konfiskerede biler i
bero i lyset af den igangværende afklaring af momsspørgsmålet.
Skattestyrelsen har den 12. juni 2025 i en vejledende udtalelse
vurderet, at der skal betales moms af hittegods og konfiskerede
genstande, herunder biler anvendt til vanvidsbilisme, som
politiet sælger på auktion.
Medio juni 2025 var 187 køretøjer omfattet af det berostillede
salg. Det bemærkes dog, at der altid vil være køretøjer i
venteposition, der afventer, at et eventuelt salg kan realiseres.
Salget genoptages snarest muligt, efter at alle politikredse er
blevet momsregistreret, med henblik på at der i forlængelse af
Skattestyrelsens vejledende udtalelse fremadrettet afregnes
moms ved salg af konfiskerede genstande og hittegods på
politiets auktioner.
Rigspolitiet har ikke mulighed for at opgøre de faktiske
omkostninger til især længere opbevaring som følge af
berostillelsen af salget af køretøjerne. Rigspolitiet vurderer dog,
at de omkostninger, der kan knyttes direkte til berostillelsen, vil
være begrænsede som følge af den relativt korte periode, hvor
køretøjerne har været opbevaret yderligere.
Skattestyrelsen har oplyst, at salg af køretøjer i henhold til
momsreglerne ikke er knyttet op på selve køretøjet, men
derimod på spørgsmålet om, hvorvidt sælger er momspligtig, og
om salget er momspligtigt. Det betyder, at det ikke har
betydning for momspligten, om der i relations politiets salg er
tale om leasede, gulplade- eller hvidepladebiler. Der henvises i
den forbindelse til Skatteministeriets besvarelse af 10. juni 2025
af spørgsmål nr. 401 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg.”
Der henvises desuden til REU Alm. del bilag nr. 260 (folketingsåret 2024-
25) om momspligt ved salg af genstande på auktion som oversendt til
Folketingets Retsudvalg den 23. juni 2025.
Side 3/3