Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3049148_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juli 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-06968
3749260
Besvarelse af spørgsmål nr. 1192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1192 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1192: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor Sagsnummeret er: 4200-75179-00022-25 i første omgang blev henlagt, når Unisecure havde fortalt, der var sporingsudstyr i det stjålne?
Spørgsmål nr. 1192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor Sagsnummeret er: 4200-
75179-00022-25 i første omgang blev henlagt, når Unisecure
havde fortalt, der var sporingsudstyr i det stjålne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen den 11. februar
2025 modtog en anmeldelse om tyveri af værktøj, som efter det
oplyste var GPS-sporet. Det var på daværende tidspunkt ikke
muligt at spore værktøjet via GPS, og efterforskning af sagen
blev den 18. februar 2025 indstillet efter retsplejelovens § 749,
stk. 2.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at det fremgår af
politikredsens afgørelse om at indstille efterforskningen, at
politikredsen vurderede, at selv hvis efterforskningen fortsatte,
ville det ikke føre til, at der kunne sigtes nogen for noget
strafbart. Politikredsen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at
den hidtidige efterforskning ikke havde resulteret i spor,
vidneforklaringer eller andre beviser, der kunne identificere
gerningspersonen. Det fremgår desuden af afgørelsen, at sagen
kunne genoptages, hvis der kom nye oplysninger af betydning
for sagen.
Politikredsen blev den 21. marts 2025 kontaktet af anmelder, da
anmelder havde modtaget et GPS-signal fra værktøjet på en
adresse i Midt- og Vestjyllands politikreds. Midt- og
Vestjyllands Politi sikrede den 22. marts 2025 værktøjet fra den
pågældende adresse. Østjyllands Politi genoptog herefter
efterforskningen den 24. marts 2025, og sagen er fortsat under
efterforskning.”
Side 2/2