Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3048520_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. juni 2025
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Adam
Fussing
Schuppenhauer Clausen
2025-07160
3753875
Besvarelse af spørgsmål nr. 1190 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1190 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der kan gives en adgang for fogedretterne til at tjekke bl.a. indtægter ved Gældsstyrelsen?
Spørgsmål nr. 1190 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der kan gives en adgang for
fogedretterne til at tjekke bl.a. indtægter ved Gældsstyrelsen, så
disse, når de skal vurdere, om en skyldner kan betale, ved, om
han taler sandt, når han siger, at han ingen penge har, henset til
at skyldner i dag må sige på tro og love, at han ingen penge har,
men ingen ved, om han faktisk taler sandt.”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
1176 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår af besvarelsen, er det efter retsplejelovens §§ 497 og 498
overladt til fogedretten at bestemme bl.a., hvilke oplysninger skyldneren
under strafansvar skal give i en tvangsfuldbyrdelsessag, ligesom fogedretten
har adgang til at undersøge skyldnerens husrum og gemmer samt dennes
person, hvis sådan undersøgelse er nødvendig for gennemførelse af
tvangsfuldbyrdelsen. Som det også fremgår af besvarelsen, har
fogedretterne de senere år afsluttet omkring 300.000 sager om året.
Da det centrale for tvangsfuldbyrdelsen af pengekrav er at afklare, om der
findes udlægsegnede aktiver, findes det henset til den store mængde sager,
der behandles ved fogedretterne, uhensigtsmæssigt at indføre en ordning,
hvor fogedretten i hver sag vil skulle bruge tid på at kontrollere
indtægtsoplysninger, ligesom etableringen af en sådan adgang antageligvis
vil forudsætte systemtilpasninger hos såvel domstolene som
Gældsstyrelsen.
Side 2/2