Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3049152_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juli 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Simone Athene Rahbek
2025-06986
3749844
Besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1188: Spm. om ministeren vil redegøre for kapacitetsproblemerne med fodlænken, idet socialrådgivere beretter om, at det ikke kan lade sig gøre visse steder i landet at få folk i fodlænke?
Spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for kapacitetsproblemerne med
fodlænken, idet socialrådgivere beretter om, at det ikke kan lade
sig gøre visse steder i landet at få folk i fodlænke?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra
Kriminalforsorgen Øst og Kriminalforsorgen Vest, hvoraf
fremgår, at dømte, der opfylder betingelserne for enten afsoning
eller udstationering med fodlænke, får mulighed for det. Dette
gælder både front door-ordningen, hvor kriminalforsorgen kan
give tilladelse til, at en fængselsstraf på op til 6 måneder kan
afsones på bopælen, og back door-ordningen, hvor dømte i den
sidste del af afsoningen kan udstationeres til egen bopæl med
fodlænke.
Det bemærkes dog, at data fra kriminalforsorgens
ledelsesinformationssystem
viser
en
stigning
i
sagsbehandlingstiden på fodlænkeområdet for så vidt angår
front door-ordningen, hvilket bl.a. skyldes, at antallet af
ansøgninger om afsoning med fodlænke er steget. Det fremgår
videre af kriminalforsorgsområdernes bidrag, at den øgede
sagsbehandlingstid kan betyde, at dømte i nogle tilfælde kan
opleve, at der går længere tid, inden afsoningen med fodlænke
omfattet af front door-ordningen påbegyndes.
Det kan oplyses, at det ikke er muligt at lave en tilsvarende
opgørelse vedr. sagsbehandlingstiden for udstationering med
fodlænke (back door-ordningen). Det fremgår dog af
kriminalforsorgsområdernes bidrag, at der i visse tilfælde kan
opleves ventetid i forbindelse med udstationering med fodlænke
efter back door-ordningen.
Kriminalforsorgsområderne har fokus på det øgede antal sager
og er i gang med at iværksætte tiltag, herunder allokering af
ressourcer og optimering af sagsgange, med henblik på at
nedbringe
sagsbehandlingstiden
og
sikre
hurtigere
iværksættelse.”
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den
25. juni 2025 sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1188: Spm. om ministeren vil redegøre for kapacitetsproblemerne med fodlænken, idet socialrådgivere beretter om, at det ikke kan lade sig gøre visse steder i landet at få folk i fodlænke?
Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet en aftale om en
strafreform, der skal udgøre rammerne for kriminalforsorgens
økonomi for perioden 2026-2030. Det indgår bl.a. i aftalen, at
mulighederne for afsoning med fodlænke og udstationering til egen
bopæl med fodlænke skal udvides, når der ses bort fra domme om
personfarlig kriminalitet.
Det fremgår samtidig af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at det
ikke må være langvarig sagsbehandling, der står i vejen for
udnyttelsen af muligheden for udstationering, og at der skal ses på,
hvordan sagsbehandlingstiden kan forkortes. Det er derfor helt
naturligt et område, som vil have mit og kriminalforsorgens fokus i
den kommende tid.
Side 3/3