Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3044782_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. juni 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Simone Athene Rahbek
2025-06883
3747485
Besvarelse af spørgsmål nr. 1177 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1177 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juni 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1177: Spm. om ministeren vil udvide den ambulante behandlingsordning til også at omfatte besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år, jf. straffelovens § 235?
Spørgsmål nr. 1177 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren udvide den ambulante behandlingsordning til
også at omfatte besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale
med personer under 18 år, jf. straffelovens § 235?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet kan indledningsvis oplyse, at den ambulante
behandlingsordning omfatter personer, der forventes at blive
idømt en ubetinget frihedsstraf fra 4-6 måneder og op til 1,5 år
for seksualforbrydelser, uden at forholdet omfatter vold eller
ulovlig tvang. Ordningen giver mulighed for at idømme en
betinget dom med vilkår om sexologisk/psykiatrisk behandling
som alternativ til ubetinget frihedsstraf. Et visitationsudvalg
foretager en vurdering af, om den pågældende er motiveret og
egnet til at gennemføre et eller flere vilkår som forudsætning for
at indgå i ordningen, og visitationsudvalget udarbejder en
indstilling til retten med forslag til vilkår, herunder eksempelvis
vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen, vilkår om
psykiatrisk/sexologisk behandling, vilkår om ophold på
institution og øvrige særvilkår.
Direktoratet kan til brug for besvarelsen henvise til
anbefalingerne
i
rapporten
”En
undersøgelse
af
behandlingsordningen – Delrapport 2 og 3” (2022) (REU Bilag
111 (Alm. del) Folketingssamling 2024-2025).
Det fremgår af undersøgelsens anbefalinger, at den ambulante
ordning med fordel kan udvides til også at omfatte andre typer
lovovertrædelser, herunder besiddelse og/eller distribution af
seksualiserede billeder af børn (jf. straffelovens § 235), idet der
i undersøgelsen ikke var forskel på recidivet for personer dømt
efter § 235 og personer dømt for kontaktovergreb, hvilket ifølge
undersøgelsen taler for, at disse to grupper kan indgå i den
ambulante behandlingsordning på lige fod.
Det bemærkes afslutningsvis, at kriminalforsorgen ikke har
foretaget en beregning af, hvordan en udvidelse af målgruppen
for den ambulante behandlingsordning til også at omfatte
personer dømt efter straffelovens § 235 vil påvirke
kriminalforsorgens kapacitet og bemanding – herunder i
Kriminalforsorgen i Frihed.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1177: Spm. om ministeren vil udvide den ambulante behandlingsordning til også at omfatte besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år, jf. straffelovens § 235?
2.
Justitsministeriet kan hertil oplyse, at personer, der er dømt for
overtrædelse af straffelovens § 210 om incest og kapitel 24 om
seksualforbrydelser, herunder straffelovens § 235, er omfattet af en
visitationsordning, hvis de er idømt en fængselsstraf på som udgangspunkt
mellem 3 måneder og op til 4 års fængsel (dog 5 år for voldtægtsdomme).
Visitationsordningen indebærer, at den dømte som udgangspunkt
indledningsvist anbringes på visitationsafdelingen på Herstedvester
Fængsel, hvor behandlingspersonalet søger at motivere den dømte til
behandling og foretager individuelle vurderinger af egnethed og motivation
hertil i løbet af opholdet på afdelingen. Efter visitationen vil den dømte blive
overført til videre afsoning og herfra modtage ambulant behandling, hvis
den pågældende vurderes egnet og motiveret.
Hvis den dømte efter et ophold på visitationsordningen ikke vurderes egnet
og motiveret til behandlingen, vil den pågældende som udgangspunkt blive
overført til videre afsoning på Nr. Snede Fængsels særafdeling for
seksualkriminelle, hvor motivationsprogrammet MOVE tilbydes. Denne
målgruppe vil således yderligere blive søgt motiveret til at indgå i
behandling under deres videre afsoning.
Personer, der er dømt for besiddelse eller udbredelse af seksuelt materiale
af personer under 18 år, jf. straffelovens § 235, er således i dag, under
betingelserne beskrevet ovenfor, omfattet af visitationsordningen, hvorefter
de har mulighed for at modtage ambulant behandling.
Jeg finder på den baggrund ikke anledning til på nuværende tidspunkt at
udvide behandlingsordningen.
Side 3/3