Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3046628_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. juni 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2025-07140
3753591
von
Besvarelse af spørgsmål nr. 1174 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1174 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1174: Spm. om, ministeren vil redegøre for, om der er blevet eller kommer til at blive gjort noget for at forhindre retsforfølgelse af flygtninge, som er i strid med Flygtningekonventionen og Rigsadvokatens egen anbefaling
Spørgsmål nr. 1174 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er blevet eller kommer til
at blive gjort noget for at forhindre retsforfølgelse af flygtninge,
som er i strid med Flygtningekonventionen og Rigsadvokatens
egen anbefaling? Der henvises til artiklen ”Dansk
Flygtningehjælp: Asylansøgere straffes i strid med reglerne”,
Dagbladet Information, den 18. marts 2025.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten kan indledningsvis oplyse, at
flygtningekonventionens artikel 31 ikke indeholder et absolut
forbud mod, at asylansøgere kan straffes for dokument- og
personelfalsk i forbindelse med indrejse i landet. Det er således
en forudsætning, at de pågældende personer kommer direkte fra
et område, hvor deres liv eller frihed er truet, og at de
uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de
har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller
tilstedeværelse.
Med henblik på at sikre, at Danmark overholder sine
internationale forpligtelser i medfør af flygtningekonventionens
artikel 31, har Rigsadvokaten fastsat nærmere retningslinjer i
Rigsadvokatmeddelelsen for, hvordan anklagemyndigheden
skal håndtere denne type sager.
Det følger bl.a. af retningslinjerne, at der altid skal foretages en
konkret vurdering af, hvorvidt en eventuel straffesag på
baggrund af flygtningekonventionens artikel 31 bør afvente
asylsagens behandling. Anklagemyndigheden skal endvidere
altid
foretage
en
konkret
vurdering
af,
om
flygtningekonventionens artikel 31 i det konkrete tilfælde er til
hinder for, at en asylansøger kan straffes for dokument- og
personelfalsk. Det beror med andre ord på en nærmere vurdering
af de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag, om
konventionen er til hinder for, at der kan rejses en straffesag.
Det beror i sidste ende på domstolenes vurdering, om det
konkret vil være i strid med flygtningekonventionens artikel 31
at straffe en asylansøger for dokument- og personelfalsk.
Rigsadvokaten kan endvidere henvise til § 1, nr. 2, i
bekendtgørelse nr. 324 af 27. marts 2025 om politidirektørernes
og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale, hvoraf det bl.a.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1174: Spm. om, ministeren vil redegøre for, om der er blevet eller kommer til at blive gjort noget for at forhindre retsforfølgelse af flygtninge, som er i strid med Flygtningekonventionen og Rigsadvokatens egen anbefaling
fremgår, at tiltale kan frafaldes, når omstændighederne taler for
det, i sager mod asylansøgere eller mod deres nære slægtninge i
forbindelse med første indrejse i Danmark for bl.a. overtrædelse
af straffelovens § 171 og § 174 med hensyn til pas,
identitetspapirer eller lignende.
2.
Der er igennem årene afsagt en række domme og kendelser,
hvor domstolene har forholdt sig nærmere til rækkevidden af
flygtningekonventionens artikel 31 i relation til sager om
dokument- og personelfalsk, hvor den pågældende har været
asylansøger. Højesteret har for ganske nylig den 17. juni 2025
afsagt dom i sag 95/2024 om personelfalsk (straffelovens §
174), hvor Højesteret fandt, at en syrisk flygtning, som
efterfølgende havde fået asyl som konventionsflygtning i
Danmark, ikke kunne straffes for at have gjort brug af en anden
persons id-kort ved indrejsen i Danmark. Højesteret lagde efter
udlændingemyndighedernes afgørelse om at give tiltalte asyl til
grund, at han uanset sine ophold i Tyrkiet og Grækenland efter
sin udrejse fra Syrien måtte anses for at være kommet ”direkte”
fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet, jf.
flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1. Højesteret fandt, at
tiltalte også opfyldte de øvrige betingelser for at være omfattet
af flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, idet han
uopholdeligt havde henvendt sig til myndighederne og havde
godtgjort, at han havde haft rimelig grund til sin ulovlige
indrejse.
Rigsadvokaten vil nu overveje, hvilken opfølgning Højesterets
dom af 17. juni 2025 giver anledning til i relation til
anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten skal endvidere bemærke, at der på nuværende
tidspunkt verserer flere sager i Højesteret om
flygtningekonventionens artikel 31 og den nærmere fortolkning
af bestemmelsen.”
Side 3/3