Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3046632_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. juni 2025
Strafferetskontoret
Mostafa Mohammadi
2025-06778
3745038
Besvarelse af spørgsmål nr. 1173 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1173 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private
forhold.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1173: Spm. om, ministeren er enig i, at strafudgangspunktet skal være frihedsstraf og ikke bøde, når man ulovligt trænger ind i et afspærret område i en dansk lufthavn
Spørgsmål nr. 1173 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tilkendegive, om ministeren er enig med
spørgeren i, at strafudgangspunktet skal være frihedsstraf og
ikke bøde, når man ulovligt trænger ind i et afspærret område i
en dansk lufthavn, og derved kan forstyrre flytrafikken og
luftforsvaret? Endelig bedes ministeren offentligt redegøre for
de 11 domfældtes nationaliteter, opholdsgrundlag og sociale
ydelser, samt oplyse, om de selv har dansk udstedte rejsepas, og
om disse rejsepas ses at være blevet registreret anvendt i en
lufthavn, og i givet fald om ministeren er enig med spørgeren i,
at man skal kunne udelukkes fra at få udstedt dansk pas til rejser
samt at rejse til og fra en dansk lufthavn, hvis man er dømt for
at forstyrre flytrafikken og sikkerheden i en dansk lufthavn? Der
henvises til indlægget »11 demonstranter, der i juni sidste år løb
ind på Roskilde Lufthavns område, er i dag fundet skyldige i
uberettiget indtrængen på privat område og idømt 10 dagbøder
a' 200 eller 400 kr.«, Midt- og Vestsjællands Anklagere, x.com,
den 27. maj 2025.”
Svar:
For så vidt angår den konkrete sag henvises der til vedlagte fortrolige bilag.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det følger af straffelovens af § 264,
stk. 1, nr. 1, at med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der
uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit
tilgængeligt sted.
Derudover følger det af straffelovens § 193, stk. 1, at den, der på retsstridig
måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige
samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg,
radio- eller fjernsynsanlæg, samfundsvigtige datasystemer eller anlæg, der
tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft
uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. stk. 2.
Jeg har ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre de to bestemmelser,
herunder strafniveauet for overtrædelse af bestemmelserne.
Justitsministeriet kan derudover generelt oplyse, at politiet efter paslovens
§ 2 kan nægte at udstede pas til en dansk statsborger eller inddrage et
allerede udstedt pas i en række tilfælde. Det er eksempelvis muligt for
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1173: Spm. om, ministeren er enig i, at strafudgangspunktet skal være frihedsstraf og ikke bøde, når man ulovligt trænger ind i et afspærret område i en dansk lufthavn
politiet at nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage et
allerede udstedt pas, når der er rejst sigtelse mod den pågældende for et
strafbart forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der på grund
af sagens beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til at antage, at
han vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet,
jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Politiet kan desuden nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller
inddrage et allerede udstedt pas, når den pågældende er idømt frihedsstraf,
som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation, som ikke er
erlagt, eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der på grund af sagens
beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til at antage, at han vil
unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet, jf.
paslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Det er også muligt for politiet at nægte udstedelse af pas til en dansk
statsborger eller inddrage et allerede udstedt pas, når der er grund til at
antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, jf.
paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Justitsministeriet kan endvidere henvise til, at et flertal i Folketinget den 11.
juni 2025 vedtog lovforslag nr. L 219 A om ændring af lov om pas til danske
statsborgere m.v. (Politiets fysiske inddragelse af pas). Loven træder i kraft
den 1. juli 2025.
Med det vedtagne lovforslag skabes der hjemmel til, at politiet kan inddrage
et allerede udstedt pas, når grundlaget for udstedelsen ikke længere består,
eller hvis passet er uretmæssigt udstedt. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke
planer om yderligere ændringer af paslovens regler om inddragelse og
udstedelse af pas.
Side 3/3