Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3048526_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. juni 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-06723
3743215
Besvarelse af spørgsmål nr. 1171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1171 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1171: Spm. om, ministeren vil oversende kataloget af begrundelser fra politikredsen til henlæggelse af sager om kriminalitet begået af en gerningsmand i udlandet
Spørgsmål nr. 1171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af svaret på spørgsmål 1013 bedes Sydøstjyllands
Politi oplyse, hvor mange sager der er lukket med henvisning
til, at DK ikke har juridiktion i sagen. Ministeren bedes
oversende kataloget af begrundelser fra politikredsen til
henlæggelse af sager om kriminalitet begået af en gerningsmand
i udlandet”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om at
indhente en udtalelse fra Sydøstjyllands Politi.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at Sydøstjyllands Politi bl.a.
har oplyst følgende:
”Der er på baggrund af anmodningen indhentet udtalelse
fra politikredsens Efterforsknings- og analyseenhed og
relevante medarbejdere i advokaturen for Specielle sager,
økonomiske sager. Der er endvidere ved opslag i POLSAS
foretaget manuel gennemgang af de sager, som
Efterforsknings- og analyseenheden har udfundet ved at
have foretaget en søgning med søgekriterierne,
”straffemyndighed”,
”POLSAS-dokument”
og
”Sydøstjylland” for perioden 1. januar 2020 til den 2. juni
2025.
Der er herefter sket en gennemgang af de sager, hvor der er
truffet afgørelse, og det kan på den baggrund oplyses, at der
i perioden fra den 1. januar 2020 til den 2. juni 2025 er
afgjort i alt 21 journalnumre, hvor det af afgørelsen
fremgår, at der er lagt vægt på, at ”forholdet efter
oplysningerne i anmeldelsen er begået uden for Danmark
og ikke er undergivet dansk straffemyndighed”.
Der er fundet enkeltstående fejl, der dog ikke ses at være
systematiske fejl for perioden. Der vil blive fulgt op på de
enkeltstående tilfælde med henblik på at vurdere, om det
giver anledning til kvalitets- og legalitetsmæssige tiltag,
herunder genoptagelse.
Det kan oplyses, at Sydøstjyllands Politi ikke efter det
oplyste har et katalog af begrundelser vedrørende
henlæggelser af sager om kriminalitet begået af en
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1171: Spm. om, ministeren vil oversende kataloget af begrundelser fra politikredsen til henlæggelse af sager om kriminalitet begået af en gerningsmand i udlandet
gerningsmand i udlandet, men benytter formuleringen fra
Rigsadvokaten, som beskrevet i vedlagte bilag 3 og 7
udsendt den 12. juli 2016 i forbindelse med Opfølgning på
Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af
straffesager.
Disse begrundelser ses indsat i POLSAS som
standardbegrundelse, som kan vælges i tilfælde af
henlæggelse.””
Side 3/3