Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3045321_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. juni 2025
Politikontoret
Cenia Anne
Petersen
2025-06703
3742640
Spottog
Besvarelse af spørgsmål nr. 1166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1166 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke initiativer dommen giver anledning til i regi af Politi og Kriminalforsorgen, når Højesteret har afgjort, at nøgenvisitation i forbindelse med detentionsanbringelse ikke var lovligt?
Spørgsmål nr. 1166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Højesteret har netop afgjort, at nøgenvisitation i forbindelse
med detentionsanbringelse ikke var lovligt. Vil ministeren
redegøre for, hvilke initiativer dommen giver anledning til i regi
af Politi og Kriminalforsorgen? Der henvises til dom afsagt den
22. maj 2025 i BS-46114/2024-HJR.”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at Højesteret den 22. maj
2025 afsagde dom i sagen BS-46114/2024-HJR. Sagen angik spørgsmålet
om, hvorvidt en administrativ frihedsberøvelse og nøgenvisitation var
lovlig, herunder om nøgenvisitationen var i strid med artikel 3 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det fremgår af dommen om sagens baggrund, at appellanten blev anholdt
på Islands Brygge den 31. maj 2021 omkring kl. 19.30, fordi han ikke
oplyste korrekt navn, adresse og fødselsdato, da politiet i medfør af
retsplejelovens § 750 forlangte det. Appellanten blev taget med på Station
City, hvor politiet ændrede anholdelsen til en frihedsberøvelse efter
politilovens § 11, stk. 4, idet politiet skønnede, at appellanten på grund af
sin tilstand ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Han blev kl. 19.55
anbragt i detentionen, og kl. 21.05 blev han løsladt. Appellanten blev i
forbindelse med anbringelsen i detentionen nøgenvisiteret.
Højesteret fandt, at frihedsberøvelsen efter politiloven og den foreløbige
anbringelse i detention var lovlig, men at frihedsberøvelsen ikke burde have
været opretholdt efter kl. 20.10, hvorfor frihedsberøvelsen fra kl. 20.10 og
indtil løsladelsen kl. 21.05 ikke var lovlig.
Højesteret fandt endvidere efter en samlet vurdering af begivenhedsforløbet,
at nøgenvisitationen var i strid med artikel 3 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Højesteret udtalte i den forbindelse, at
politiet ikke havde oplyst tilstrækkeligt konkrete grunde, der gav anledning
til at antage, at det var nødvendigt at visitere appellanten nøgen som sket.
Højesteret lagde endvidere vægt på, at nøgenvisitationen blev udført under
magtanvendelse, hvor pågældende blev holdt nede og afklædt af flere
betjente. Dog fandt Højesteret efter en samlet vurdering af de foreliggende
oplysninger, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at politiet
under nøgenvisitationen af appellanten inspicerede ham mellem ballerne
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke initiativer dommen giver anledning til i regi af Politi og Kriminalforsorgen, når Højesteret har afgjort, at nøgenvisitation i forbindelse med detentionsanbringelse ikke var lovligt?
eller under penisforhuden, eller at han blev efterladt i detentionen uden
mulighed for at dække sig til.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet er i gang med at udarbejde en ny vejledning om
håndtering
af
berusede
personer,
herunder
om
detentionsanbringelse. Vejledningen har bl.a. til formål at
beskrive den praktiske udmøntning af de relevante retsregler på
området, herunder en nærmere beskrivelse af rammerne for
politiets visitation af personer i forbindelse med en
detentionsanbringelse.
Rigspolitiet er desuden i gang med at gennemgå Højesterets
dom af 22. maj 2025 med henblik på at sikre, at beskrivelsen i
den nye vejledning er i overensstemmelse med dommen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen skal indledningsvis
bemærke, at Højesterets afgørelse i sagen, som spørgsmålet
henviser til, omhandlede en visitation af en borger, der blev
frihedsberøvet kort tid forinden i medfør af bekendtgørelse om
detentionsanbringelse. Visitationen vedrørte således politiets
virksomhed.
Det kan generelt oplyses, at straffuldbyrdelseslovens § 60
indeholder regler om undersøgelse af den indsattes person og
opholdsrum. I medfør af § 60, stk. 1, kan kriminalforsorgen
uden retskendelse undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin
besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser
overholdes, eller at sikkerhedshensyn iagttages, herunder når
den indsatte indsættes i institutionen, hvis den indsatte
mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter, før og efter
besøg eller før og efter fravær fra institutionen eller
opholdsafdelingen.
Af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4 og 5, fremgår det, at
undersøgelse dog ikke må gennemføres, hvis det efter
indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb, ligesom undersøgelse skal foretages
så skånsomt, som omstændighederne tillader. Af stk. 6 fremgår
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke initiativer dommen giver anledning til i regi af Politi og Kriminalforsorgen, når Højesteret har afgjort, at nøgenvisitation i forbindelse med detentionsanbringelse ikke var lovligt?
det, at undersøgelse, der indebærer afklædning, kun må
foretages og overværes af personer af samme køn som den
indsatte. Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at
kriminalforsorgen er i gang med at udarbejde skriftlige
retningslinjer for, hvordan undersøgelse kan foretages så
skånsomt som muligt, og hvordan det sikres, at det tidsrum, den
indsatte er afklædt, og derved udsættes for nøgenhed, er af
kortest mulig varighed. Retningslinjerne forventes udsendt
inden udgangen af 2025.”
Side 4/4