Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3047601_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3360
Doknr.
18926391
Dato
26-06-2025
Folketingets Retsudvalg har d. 26. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
1164 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 1164:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der sker i forhold til barnet, hvis en person
varetægtsfængsels for vold mod sit eget barn, men bliver løsladt inden
retssagen?”
Svar:
Når et barn eller en ung udsættes for vold og overgreb, gælder en række
regler, der har til formål at beskytte barnet og tildele hjælp og støtte.
Jeg kan oplyse, at kommunen skal træffe afgørelse om en børnefaglig
undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller der er
mistanke herom, jf. § 20, stk. 1, nr. 2 i barnets lov. Formålet er at sikre, at
sager om vold og overgreb altid bliver undersøgt grundigt.
Derudover skal kommunen træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse,
når et barn eller en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov
om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet og den
pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø
med barnet eller den unge, jf. barnets lov § 20, stk. 1, nr. 3.
Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller der har været
mistanke herom, skal kommunen til brug for den børnefaglige undersøgelse
benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. barnets lov § 125. I
børnehusene samles relevante myndigheder, herunder politi og
sundhedsvæsen for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats af høj kvalitet i
sager om overgreb.
Kommunen kan træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,
når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller
dens unges særlige behov for støtte, jf. barnets lov § 46. Herudover kan et
barn eller en ung anbringes uden for hjemmet uden samtykke, når der er en
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade. Dette kan blandt andet være på grund af overgreb, som barnet
eller den unge har været udsat for, jf. barnets lov § 47. Samtidig skal der være
en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets
eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
1
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1164: Spm. om, hvad der sker i forhold til barnet, hvis en person varetægtsfængsles for vold mod sit eget barn, men bliver løsladt inden retssagen?
3047601_0002.png
I det tilfælde at et barn bliver anbragt uden for hjemmet på grund af
omsorgssvigt, vold eller overgreb, har kommunen som udgangspunkt pligt til at
lave en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende i husstanden under
15 år, jf. barnets lov § 21, stk. 2.
Det følger endvidere af barnets lov § 51, stk. 3, at hvis kommunens indstilling til
børne- og ungeudvalget om anbringelse udenfor hjemmet, er begrundet helt
eller delvist i omsorgssvigt, vold eller overgreb og forvaltningen ikke påtænker
at indstille til børne- og ungeudvalget, at barnets eller den unges søskende i
husstanden under 15 år anbringes uden for hjemmet, skal indstillingen
indeholde en begrundelse herfor, som skal indeholde en beskrivelse af, hvilken
støtte som igangsættes for barnets søskende og familien.
Børn, der er fyldt 12 år, har desuden ret til,
uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke, at opsøge behandling af en
psykolog eller psykoterapeut, som følge af forældres misbrugsproblemer,
psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet
eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk
eller psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer, jf.
barnets lov § 41, stk. 1.
Dertil fremgår det ydermere af barnets lov § 41, stk. 2, at der ved fælles
forældremyndighed kun kræves samtykke fra den ene
forældremyndighedsindehaver, når et barn under 12 år tilbydes behandling af
en psykolog i offentligt eller privat regi eller i regi af
civilsamfundsorganisationer, som følge af at barnet har oplevet fysisk eller
psykisk vold i nære relationer.
Overordnet set gælder det altså, at hvis et barn eller en ung har været udsat for
vold eller der er mistanke herom, skal kommunen vurderer barnets eller den
unges behov for støtte. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af
sagen ud fra, hvad der er barnets behov. Det gælder uanset, hvor forælderen
befinder sig, herunder om forælderen er varetægtsfængslet eller løsladt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2