Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3044802_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. juni 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Nikolaj Mielcke Siekstele
2025-06707
3754597
Besvarelse af spørgsmål nr. 1161 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1161 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1161: Spm. om ministeren vil redegøre for, om den nævnte undersøgelse af de norske forhold vedrørende børn af indsatte nogensinde blev gennemført?
Spørgsmål nr. 1161 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om den nævnte undersøgelse af de
norske forhold vedrørende børn af indsatte nogensinde blev
gennemført? Der henvises til REU alm. del – bilag 17 (2021-
22).”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Folketingsbeslutning nr. B 165 om at give børn af indsatte
bedre rammer for besøg blev vedtaget den 23. juni 2020 og
pålagde regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle
komme med anbefalinger og forslag til at forbedre vilkårene og
rammerne for, at børn kan besøge forældre, der sidder i fængsel.
Arbejdsgruppens
Rapport om bedre rammer for besøg mv. for
børn af indsatte
blev den 14. oktober 2021 oversendt til
Folketingets Retsudvalg (bilag 17 – REU Alm. del).
Direktoratet for Kriminalforsorgen har forstået spørgsmålet
således, at der henvises til, at følgende fremgår af rapporten:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen vil som følge af
opdraget i folketingsbeslutningen foretage en
grundig afdækning af, om og i givet fald hvordan
der kan ændres i de nuværende regler, hvis det
politisk besluttes at tilnærme de danske regler til de
norske regler om udgang for indsatte med børn, og
herved øge de indsattes muligheder for at få udgang
til at besøge deres børn/få en bedre kontakt med
deres børn.”
I rapporten har Direktoratet for Kriminalforsorgen
sammenholdt de norske og danske regler om udgang af hensyn
til de indsattes mindreårige børn. Det konstateres, at
mulighederne for udgang minder om hinanden, men at der er
enkelte forskelle.
Af rapporten fremgår det videre, at Direktoratet for
Kriminalforsorgen vil foretage en afdækning af, om og i givet
fald hvordan der kan ændres i de nuværende regler, såfremt det
politisk besluttes at tilnærme de danske regler til de norske
regler om udgang for indsatte med børn.
Der ses ikke i regi af
Aftale om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025
at være forudsat en yderligere afdækning af, om og i
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1161: Spm. om ministeren vil redegøre for, om den nævnte undersøgelse af de norske forhold vedrørende børn af indsatte nogensinde blev gennemført?
givet fald hvordan der kan ændres i de nuværende regler med
inspiration fra de norske regler om udgang for indsatte med
børn.
Det bemærkes dog, at der som led i udmøntning af
Aftale om
kriminalforsorgens økonomi 2022-2025
blev ændret i
udgangsvejledningen, således at det blev muligt for indsatte at
få udgang til eget barns fødselsdag til og med 18 år frem for de
tidligere 15 år.”
Side 3/3