Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3043434_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. juni 2025
HR-kontoret
Freja Bruun
2025-06485
3736336
Besvarelse af spørgsmål nr. 1146 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1146 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. maj 2025. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1146: Spm. om ministeren vil indføre et fast rotationsprincip blandt betjente, så man sikrer, at betjente ikke gør tjeneste i samme belastede boligområde mere end fx 5 år
Spørgsmål nr. 1146 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren indføre et fast rotationsprincip blandt betjente -
og ikke alene et rotationsprincip i konkrete situationer - så man
sikrer, at betjente ikke gør tjeneste i samme belastede boligom-
råde mere end fx 5 år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af flerårsaftalen for poli-
tiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at det er
vigtigt, at lokalbetjentenes tætte kontakt til borgerne sker i fuld
overensstemmelse med politiets opgave som retshåndhævende
myndigheder. Det følger endvidere, at det derfor er afgørende,
at politiet fastholder fokus på at reagere på den kriminalitet, der
bliver begået i eksempelvis udsatte boligområder. Politikred-
sene skal herefter rokere sine medarbejdere, hvis det vurderes,
at der er konkret risiko for ubalance mellem opbygning af lokale
relationer og retshåndhævelsen.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at det følger af den alminde-
lige ledelsesret og -pligt, at ledelsen skal reagere på uhensigts-
mæssig adfærd hos en medarbejder med nødvendige og propor-
tionelle tiltag. Et tiltag kan være at rokere medarbejderen til an-
dre arbejdsopgaver.
Rokeringer i de ovennævnte tilfælde sker på baggrund af en
konkret og individuel vurdering, hvori der indgår en række for-
skellige hensyn, herunder arbejdets karakter, medarbejderens
erfaring, behov for specialisering, om stillingen er generelt eller
konkret udsat og medarbejderens egne forhold mv.
Rigspolitiet har ikke aktuelle planer om at indføre et generelt
rotationsprincip, hvor medarbejderne skal rokere efter et fast an-
tal år. Et fast rotationsprincip kan være meget uhensigtsmæssigt
i forhold til en fornuftig anvendelse af ressourcer og kompeten-
cer. Det vil derudover være vanskeligt at vurdere, hvor ofte der
skal ske rokering, da behovet bl.a. kan være forskelligt i forhold
til de konkrete arbejdsopgaver og fra medarbejder til medarbej-
der. Rigspolitiet vurderer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt
og formålstjenstligt at behandle behovet for rokering individu-
elt.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1146: Spm. om ministeren vil indføre et fast rotationsprincip blandt betjente, så man sikrer, at betjente ikke gør tjeneste i samme belastede boligområde mere end fx 5 år
Den 1. juni 2024 trådte et nyt cirkulære i kraft om sikring af
politikredsenes lokale overblik over og opfølgning på klager
over politiet, straffesager mod politiets ansatte og magtanven-
delse. Cirkulæret pålægger de enkelte politikredse at have et
struktureret overblik, og derudover skal politikredsen foretage
opfølgning på det lokale overblik ved en konkret stillingtagen
til oplysninger om dispositionsklagesager, adfærdsklager og
straffesager mod ansatte i politikredsen, der behandles af Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, samt indberetninger om
magtanvendelse og reagere rettidigt og tilstrækkeligt, hvis der
skulle vise sig behov for det. Her kan et tiltag være rokering til
andre opgaver, såfremt det i de konkrete tilfælde er sagligt og
proportionelt.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet er i gang
med at udarbejde en politik for opgavetilpasning. Politikken
skal netop være med til at sætte fokus på, at det kan være gavn-
ligt at rokere til andre arbejdsopgaver i politiet, særligt hvis en
medarbejder er beskæftiget med opgaver, der kan være bela-
stende.”
Side 3/3