REU, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 1138: Spm. om at danne præcedens for andre sager om udvisning i forbindelse med vanvidskørsel, og vil ministeren kommentere på, at gerningsmandens gode personlige forhold angiveligt havde stor betydning for dommens udfald?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. august 2025

Strafferetskontoret

Jakob Laudrup

2025-07648

3778258

Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1138 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes en supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 1138 (Alm. del),

som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. maj

2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Supplerende svar på spørgsmål 1138: Spm. om at danne præcedens for andre sager om udvisning i forbindelse med vanvidskørsel, og vil ministeren kommentere på, at gerningsmandens gode personlige forhold angiveligt havde stor betydning for dommens udfald?

Spørgsmål nr. 1138 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om dommen mod fodboldspilleren, der

undgik udvisning efter vanvidskørsel på Kalvebod Brygge i

januar 2025, vil kunne danne præcedens for andre sager om

udvisning i forbindelse med vanvidskørsel, og vil ministeren

kommentere på, at gerningsmandens gode personlige forhold

angiveligt havde stor betydning for dommens udfald? Vil

ministeren desuden oplyse dommene fra alle lignende sager om

vanvidskørsel i forhold til forbrydelsens alvorlighed og

gerningsmandens personlige forhold? Der henvises til artiklen

”Huescas-dom ankes ikke”, Tipsbladet.dk, den 19. maj 2025.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om

en udtalelse.

Statsadvokaten i København har oplyst, at sagen vedrørte en

hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent af den tilladte

hastighed efter færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. stk. 1, jf.

§ 42, stk. 1. nr. 1, og kørsel uden at have erhvervet gyldigt

kørekort efter § 117 d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. Der var nedlagt

påstand om udvisning, frakendelse af førerretten og

konfiskation af køretøj.

Den tiltalte blev ved Københavns Byrets dom af 5. maj 2025

idømt fængsel i 20 dage og en bøde på 7.000 kr. for overtrædelse

af færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, og §

117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelse nr. 875 af

27. juni 2024 om kørekort § 126, jf. § 131, stk. 2. Den tiltalte

blev meddelt en advarsel om udvisning. Han blev endvidere

frakendt førerretten i 3 år fra den 25. januar 2025, ligesom hans

køretøj blev konfiskeret.

For så vidt angår spørgsmålet om udvisning, henviste

Københavns Byret til, at udvisning af tiltalte, der er mexicansk

statsborger, beror på en vurdering af artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatliv

og familieliv, herunder navnlig praksis fra den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og Højesteret.

For så vidt angår dansk retspraksis henviste byretten bl.a. til

dommene gengivet i U.2025.344 H og U.2025.1512 Ø. Byretten

fandt, at det i den foreliggende sag var afgørende for

Side 2/4

spørgsmålet om udvisning, at tiltaltes hastighedsovertrædelse

var begået ved en uagtsom handling i et forløb, som retten lagde

til grund varede i under 1 minut. Det blev desuden tillagt

betydning, at tiltalte under kørslen, bortset fra forholdet om

kørsel uden gyldigt kørekort, ikke tilsidesatte andre

lovbestemmelser. Retten fandt efter oplysningerne om tiltaltes

særdeles gode personlige forhold og de meget vidtrækkende

konsekvenser, som en ny tilsvarende lovovertrædelse ville have

for tiltaltes arbejde som professionel fodboldspiller, ikke

grundlag for at antage, at der er risiko for, at tiltalte fremover vil

begå ny kriminalitet. Den omstændighed, at tiltalte kun har

opholdt sig i Danmark i meget kort tid, og at tiltaltes tilknytning

til Mexico er betydeligt større end til Danmark, kunne således

under de foreliggende omstændigheder efter en samlet

vurdering ikke føre til en vurdering af, at en udvisning af tiltalte

ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Københavns Politi forelagde den 6. maj 2025 ankespørgsmålet

for Statsadvokaten i København. Statsadvokaten i København

besluttede, at sagen ikke skulle ankes, idet det på baggrund af

retspraksis og de samlede konkrete omstændigheder i sagen var

Statsadvokatens vurdering, at der ikke var rimelig udsigt til, at

landsretten ville komme til et andet resultat.

Rigsadvokaten kan oplyse, at det fremgår af de almindelige

principper for strafudmåling i straffelovens § 80, stk. 1, at der

ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i

retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed

og på oplysninger om gerningsmanden. Det fremgår endvidere

af straffelovens § 80, stk. 2, 2. pkt., at der ved vurderingen af

oplysninger om gerningsmanden skal tages hensyn til dennes

almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og

efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.

Rigsadvokaten kan i øvrigt oplyse, at der ikke føres en oversigt

eller lignende over domme om vanvidskørsel, hvor

gerningsmandens personlige forhold har haft betydning for

udvisningsspørgsmålet, hvorfor det ikke er muligt at oplyse

herom.

Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække

oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) og

Kriminalregistret (KR) om antallet af sager, hvor oplysninger

om gerningsmandens gode personlige forhold er indgået som en

formildende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

Side 3/4

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller

afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at Rigsadvokaten ikke har

mulighed for at trække oplysninger fra POLSAS om antallet af

sager, hvor oplysninger om gerningsmandens gode personlige

forhold er indgået som en formildende omstændighed i

forbindelse med strafudmålingen. Det er derfor ikke muligt ved

elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe de ønskede

oplysninger. Det vil således forudsætte en særdeles omfattende

manuel gennemgang af et betydeligt antal sager, hvis de

ønskede oplysninger skal tilvejebringes.”

Side 4/4