Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3042407_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juni 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Simone Athene Rahbek
2025-06404
3734325
Besvarelse af spørgsmål nr. 1132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1132 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1132: Spm., om der er lidt for store problemer med sundhedsbetjeningen i Jyderup, når f.eks. en indsat mister sit barn under graviditeten, og der angiveligt kan gå 17 dage for at få foretaget en røntgen af en brækket fod?
Spørgsmål nr. 1132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren overveje, om der er lidt for store problemer med
sundhedsbetjeningen i Jyderup, når f.eks. en indsat mister sit
barn under graviditeten, og der angiveligt kan gå 17 dage for at
få foretaget en røntgen af en brækket fod?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Det er dybt ulykkeligt, at en kvinde har mistet sit ufødte barn,
mens hun var indsat i Jyderup Fængsel.
Når hændelser som denne sker i kriminalforsorgens
institutioner, giver det altid anledning til en grundig
gennemgang af hændelsesforløbet med henblik på en afdækning
af, om der er sket fejl i forbindelse med kriminalforsorgens
sundhedsbehandling af indsatte. Selv om kriminalforsorgen
ikke konstaterer fejl i forbindelse med afdækningen af et
hændelsesforløb, undersøges det, om bl.a. instrukser og praksis
på et givent område kan forbedres for at forhindre lignende
hændelser i fremtiden.
Hændelsen i Jyderup Fængsel har givet anledning til, at
Kriminalforsorgen Øst har iværksat en række nye tiltag for at
sikre gravide indsatte en god og sikker sundhedsbehandling.
Således er samarbejdet mellem Jyderup Fængsel og Holbæk
Sygehus i forbindelse med indsatte kvinders graviditetsforløb
blevet styrket. Herudover er der udpeget en sygeplejerske
tilknyttet fængslet som graviditetsansvarlig.
Endvidere er der udarbejdet en procedurebeskrivelse, hvoraf det
bl.a.
fremgår,
at
gravide
indsatte
efter
første
graviditetsundersøgelse altid skal kunne kontakte Holbæk
Sygehus ved bekymring eller utryghed i forbindelse med deres
graviditet. For at sikre, at gravide indsatte har kendskab til dette,
udleveres laminerede kort med direkte telefonnummer og øvrig
information om direkte kontakt til Fødeafdelingen på Holbæk
Sygehus.
2.
Vedrørende den del af spørgsmålet der omhandler ventetiden
på røntgenundersøgelse, skal direktoratet indledningsvist
bemærke, at det nævnte eksempel ikke relaterer sig til en
episode i Jyderup Fængsel, men til en episode i en af
kriminalforsorgens institutioner i Kriminalforsorgen Vest. Der
henvises til justitsministerens fortrolige bilag til besvarelse af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1132: Spm., om der er lidt for store problemer med sundhedsbetjeningen i Jyderup, når f.eks. en indsat mister sit barn under graviditeten, og der angiveligt kan gå 17 dage for at få foretaget en røntgen af en brækket fod?
19. maj 2025 af spørgsmål nr. 924 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
I forbindelse med akut opståede skader hos en indsat foretager
kriminalforsorgens sundhedsfaglige personale altid en
vurdering af, om der er behov for behandling, som
kriminalforsorgens sundhedsenheder ikke kan varetage. I de
tilfælde, hvor der er behov for akut behandling, som ikke kan
tilbydes i kriminalforsorgen, henvises de indsatte til bl.a. de
regionale akutmodtagelser.
I forhold til den konkrete sag, som der henvises til i spørgsmålet,
blev der på baggrund af den indledende undersøgelse af
kriminalforsorgens sundhedsfaglige personale ikke fundet
indikation for røntgenundersøgelse. På grund af vedvarende
smerter blev der foranlediget en røntgenundersøgelse, der viste
et ikke-behandlingskrævende brud.
3.
Direktoratet kan afslutningsvist oplyse, at kriminalforsorgen
generelt har stor fokus på en god sundhedsbetjening af de
indsatte. Sundhedsenhederne vurderer desuden løbende, om der
er behov for nye tiltag med henblik på at sikre, at de indsatte får
en nødvendig, relevant og patientsikker sundhedsbehandling i
kriminalforsorgens institutioner.
Hertil kommer, at kriminalforsorgen følger Sundhedsstyrelsens
anbefalinger og vejledninger på sundhedsområdet om bl.a.
sygdomme og behandling samt ansvarlig medicinering mv.
Kriminalforsorgen er i lighed med det øvrige sundhedsvæsen
underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med
sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på
sundhedsområdet. De indsatte har mulighed for at klage til
Styrelsen for Patientklager over kriminalforsorgens
sundhedsfaglige
behandling
og
forhold
vedrørende
patientrettigheder for derved at få prøvet, om der er begået fejl i
forbindelse med kriminalforsorgens sundhedsbehandling af
dem.
For så vidt angår utilsigtede hændelser i forbindelse med
sundhedsbehandling
opfordres
kriminalforsorgens
sundhedspersonale til at indberette sådanne hændelser til
kriminalforsorgens sundhedsenheder med henblik på læring, så
lignende fejl kan undgås i fremtiden. Der henvises i den
forbindelse til indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af
5. maj 2025 af spørgsmål nr. 905 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.”
Side 3/3