Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3036809_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. juni 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2025-06313
3732051
von
Besvarelse af spørgsmål nr. 1127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1127 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1127: Spm. om kendelse der forekommer at være i strid med forretningsordenen for Retslægerådet – tage skridt for at få denne ændret
Spørgsmål nr. 1127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar
2025 har afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var
ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en
arbejdsskadesag, var inhabil, idet denne kendelse forekommer
at være i strid med forretningsordenen for Retslægerådet – tage
skridt for at få denne ændret?”
Svar:
Det følger af retsplejelovens § 61, at ingen må handle som dommer i en sag,
når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl
om dommerens fuldstændige upartiskhed.
Der er fastsat regler om inhabilitet for medlemmer af Retslægerådet i § 4 i
forretningsordenen for Retslægerådet, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17.
december 2001 som ændret ved bekendtgørelse nr. 442 af 29. april 2024.
Det følger af § 4, stk. 1, i forretningsordenen, at den, der er inhabil i forhold
til en sag, ikke må medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag,
og at inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.
Det følger af § 4, stk. 2, i forretningsordenen, at bestemmelsen i stk. 1 ikke
gælder, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige
vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den
pågældendes sted under sagens behandling.
I Højesterets kendelse afsagt den 10. januar 2025 (sag nr. BS-33979/2024-
HJR) fandt Højesteret på baggrund af Retslægerådets funktion og den
betydning, som rådets udtalelser normalt tillægges af domstolene, at
princippet i retsplejelovens § 61 tillige finder anvendelse på Retslægerådets
medlemmer og sagkyndige i de sager, hvor rådet afgiver udtalelser til
domstolene.
Højesteret har således fastslået, at i de tilfælde, hvor Retslægerådet afgiver
udtalelser til domstolene, skal spørgsmålet om inhabilitet behandles efter
princippet i retsplejelovens § 61.
Det er Justitsministeriets vurdering, at forretningsordenen for Retslægerådet
bør ændres for at afspejle den gældende retstilstand, der er fastslået i
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1127: Spm. om kendelse der forekommer at være i strid med forretningsordenen for Retslægerådet – tage skridt for at få denne ændret
Højesterets kendelse af 10. januar 2025. Der pågår et arbejde i
Justitsministeriet med henblik herpå, og det forventes, at et udkast til
ændring af forretningsordenen kan sendes i offentlig høring efter
sommerferien.
For så vidt angår spørgsmålet om betydningen af Højesterets kendelse i
forhold til allerede afgjorte sager henvises der til den samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 1126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3