Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3036811_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. juni 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2025-06313
3732051
von
Besvarelse af spørgsmål nr. 1126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1126 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1126: Spm. om, hvor mange sager, der har været inhabile læger efter de kriterier Højesteret har angivet i kendelsen de sidste 10 år?
Spørgsmål nr. 1126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – på baggrund af at Højesteret den 13. januar
2025 har afsagt en kendelse om at en lægekonsulent, der var
ansat i Ankestyrelsen og afgav votering i Retslægerådet i en
arbejdsskadesag, var inhabil, og da Retslægerådet ikke på
nuværende tidspunkt har meldt ud, hvor mange sager der har
været afgjort, hvor han og andre læger var inhabile – oplyse hvor
mange sager, der har været inhabile læger efter de kriterier
Højesteret har angivet i kendelsen de sidste 10 år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Retslægerådet, der har oplyst følgende:
”1. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og
farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om
enkeltpersoners retsforhold, jf. § 1 i lov nr. 60 af 25. marts 1961
om retslægerådet.
Retslægerådets udtalelser er vejledende. Det er derfor op til den
myndighed, eksempelvis en domstol, der anvender rådets
udtalelse, at vurdere, hvor meget vægt der skal lægges på rådets
udtalelse.
Det fremgår af Højesterets kendelse af 10. januar 2025, at
Højesteret, på baggrund af Retslægerådets funktion og den
betydning, som rådets udtalelser normalt tillægges ved
domstolene, tiltrådte, at princippet i retsplejelovens § 61 finder
anvendelse på Retslægerådets medlemmer og sagkyndige i
sager, hvor rådet afgiver udtalelser til domstolene.
Den sagkyndige, som Højesteret i kendelsen vurderede som
inhabil, havde ud over sin tilknytning til Retslægerådet været
ansat som lægekonsulent ved Ankestyrelsen siden 2010 og som
koordinerende lægekonsulent siden 2018. Højesteret fandt, at i
hvert fald under disse omstændigheder var den pågældende på
grund af sin tilknytning til Ankestyrelsen inhabil ved
behandlingen af Retslægerådets sag, selvom den pågældende
ikke havde deltaget i Ankestyrelsens forudgående behandling af
arbejdsskadesagen.
2.
Retslægerådet forstår Højesterets kendelse således, at
Højesteret i den konkrete sag tillagde det afgørende vægt, at den
pågældende sagkyndige siden 2018 havde varetaget en stilling
som koordinerende lægekonsulent i Ankestyrelsen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1126: Spm. om, hvor mange sager, der har været inhabile læger efter de kriterier Højesteret har angivet i kendelsen de sidste 10 år?
Den pågældende sagkyndige har siden 2018 medvirket i 25
sager ved Retslægerådet, hvor Ankestyrelsen er part i sagen.
Retslægerådet har ikke kendskab til, at der inden for de seneste
ti år har været andre sagkyndige for Retslægerådet, for hvem de
kriterier, der er lagt vægt på i Højesterets kendelse, har gjort sig
gældende.
Retslægerådet har ikke en opgørelse over udfaldet i de retssager,
hvor rådet har afgivet udtalelse, og Retslægerådet har heller ikke
en opgørelse, der viser, om de enkelte retssager er afgjort eller
fortsat verserer ved domstolene.
I de tilfælde, hvor sagen ikke er afgjort ved domstolene, kan den
pågældende domstol, eventuelt på foranledning af sagens parter,
bede om en ny udtalelse fra Retslægerådet. Retslægerådet vil
herefter behandle sagen og udpege nye sagkyndige, forudsat at
det er muligt at udpege nye sagkyndige med samme speciale.
I forhold til de sager, der er afgjort, kan sagens parter kontakte
den relevante domstol, der vil kunne tage stilling til, om sagen
skal behandles på ny. Hvis sagen behandles på ny, kan
domstolen anmode om en ny udtalelse fra Retslægerådet.
Det er i begge tilfælde i sidste ende domstolene, der tager stilling
til, om sagen skal forelægges for Retslægerådet på ny.
Foranlediget af Højesterets kendelse har Retslægerådet sikret, at
den pågældende sagkyndige ikke medvirker ved Retslægerådets
udtalelse i retssager, hvor Ankestyrelsen er part. Hertil kommer,
at Retslægerådet i alle rådets sager beder den enkelte
sagkyndige om at tilkendegive, om den pågældende er inhabil
og derfor ikke kan behandle sagen.”
Justitsministeriet kan forstå, at Ankestyrelsen er blevet orienteret om de 25
sager, som er nævnt i udtalelsen, hvor den pågældende sagkyndige siden
2018 har medvirket ved Retslægerådet, og hvor Ankestyrelsen er part i
sagen.
For så vidt angår spørgsmålet om Ankestyrelsens håndtering af allerede
afgjorte sager henvises der til Beskæftigelsesministeriet.
Side 3/3