Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3022598_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. maj 2025
Strafferetskontoret
Mikkel
August
Buchwald
2024-16488
3559286
von
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål N
fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål N:
Ministeren bedes redegøre for, om den måde demensramte behandles i
retssystemet, hvor en demensramt ved dom kan ende med at blive anbragt
på en psykiatrisk afdeling, som ikke nødvendigvis har de fornødne og
nødvendige kompetencer og ressourcer til at pleje og behandle
demensramte mennesker, og blive pålagt at betale sagsomkostningerne,
bekymrer regeringen, og hvad regeringen i givet fald agter at gøre for at
afværge sådanne situationer fremover?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Side 1/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
Svar:
[Dagens samråd]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet, som jeg mener
sætter fokus på et vigtigt emne.
Som jeg vil komme nærmere ind på om lidt, er jeg enig
med spørgeren i, at der er brug for at se på, om det
strafferetlige
system
håndterer
demensramte
gerningspersoner godt nok.
Jeg vil redegøre for den del af spørgsmålet, der handler
om de demensramte personers møde med retssystemet i
perioden fra sigtelse til dom, herunder hvilke regler der
finder anvendelse.
Herefter vil indenrigs- og sundhedsministeren og
dernæst ældreministeren redegøre for den del af
spørgsmålet, der vedrører kompetencer og ressourcer til
pleje og behandling af dømte personer, der lider af
demens.
[Indledning]
Jeg vil gerne starte med at understrege, at det er en
forudsætning for et velfungerende retssamfund, at
samfundet kan have tillid til, at der sættes ind over for
Side 2/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
alvorlig kriminalitet, blandt andet for at forhindre, at der
bliver begået ny kriminalitet.
Det gælder i særdeleshed, når der er tale om alvorlig
personfarlig kriminalitet som eksempelvis grov vold,
voldtægt og vold med døden til følge.
Samtidig er det er helt afgørende, at det strafferetlige
system er indrettet på en måde, så vi kan håndtere alle
typer af gerningspersoner.
Alle mennesker er forskellige. Derfor vil der også være
variationer i de udfordringer og behov, som den enkelte
person har.
Mennesker, der lider af demens, har nogle helt særlige
udfordringer, som vi skal tage højde for i det
strafferetlige system.
[Relevant lovgivning på området]
Lovgivningen indeholder en række regler, der kan tages
i anvendelse, når demensramte gerningspersoner møder
retssystemet.
Når det kommer til varetægtsfængsling af demensramte
personer, så er der regler i retsplejeloven, som giver
mulighed for at beslutte, at det ikke skal ske i en arrest,
men f.eks. på en institution eller i et egnet hjem.
Side 3/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
Vi har også regler i straffeloven, der indebærer, at
personer med demens i visse tilfælde kan slippe for straf,
selv om de er skyldige i at have begået en forbrydelse.
Det gælder, hvis de på gerningstidspunktet erklæres
utilregnelige på grund af sindssygdom – som i
straffelovens forstand også omfatter ’svær demens’.
Denne vurdering baserer sig på en mentalerklæring, som
i visse tilfælde bliver forelagt Retslægerådet.
Men i sidste ende vil det være domstolene, der beslutter,
om
gerningspersonen
var
utilregnelig
på
gerningstidspunktet på grund af sin tilstand.
Hvis en gerningsperson med svær demens bliver
frifundet for straf, vil der kunne idømmes andre
foranstaltninger.
Det samme gælder gerningspersoner, der ikke lider af
demens i en sådan grad, at de er straffri.
Det kræver i begge tilfælde, at retten beslutter, at det vil
være formålstjenligt for at forhindre yderligere
lovovertrædelser.
Det er anklagemyndighedens opgave på baggrund af
lægefaglige vurderinger at nedlægge påstand om, at den
tiltalte skal idømmes andre foranstaltninger end
almindelig straf.
Side 4/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
Anklagemyndigheden kan blandt andet nedlægge
påstand om dom til anbringelse eller behandling i
psykiatrisk afdeling, en institution eller egnet hjem.
Anklagemyndigheden nedlægger dog som det klare
udgangspunkt ikke påstand om, at anbringelsen
eksempelvis skal ske på en specifik psykiatrisk afdeling
eller i en specifik institution.
Ansvaret for den konkrete placering er op til
kommunerne eller regionerne.
Ud over de allerede nævnte regler er der efter reglerne i
straffuldbyrdelsesloven i særlige tilfælde også mulighed
for helt eller delvist at afsone en ubetinget fængselsstraf
på f.eks. et hospital, en psykiatrisk afdeling eller en
institution uden for kriminalforsorgen, hvis den dømte
har behov for særlig behandling eller pleje.
Det forudsætter dog blandt andet, at der ikke er
afgørende hensyn til retshåndhævelsen, der taler imod
anbringelse uden for fængsel eller arresthus.
Reglerne indebærer en afvejning af på den ene side
hensynet til den enkelte gerningspersons behov og på den
anden side hensynet til trygheden i samfundet, herunder
at personer, der har begået alvorlig personfarlig
kriminalitet, ikke begår ny personfarlig kriminalitet.
[Handlingsspor]
Side 5/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
Som jeg startede med at sige, er jeg imidlertid enig med
spørgeren i, at der er brug for at se på, om det
strafferetlige
system
håndterer
demensramte
gerningspersoner godt nok.
Jeg har derfor – som det også fremgår af min besvarelse
af 5. maj 2025 af spørgsmål nr. 852 fra Folketingets
Retsudvalg – bedt Rigsadvokaten om at igangsætte en
dialog med relevante aktører om retningslinjerne for,
hvordan demente behandles i møde med retssystemet.
Dialogen kan finde sted i regi af Samarbejdsforummet
for Foranstaltningssager, der er et tværsektorielt
samarbejde mellem regionernes retspsykiatriske
afdelinger, Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik,
Danske Regioner, Justitsministeriet, de regionale
statsadvokater, politikredsene og Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Jeg vil derudover bede Rigsadvokaten om at indkalde
andre relevante aktører, herunder navnlig kommunerne
og Retslægerådet.
Jeg vil også bede Rigsadvokaten om forud for dialogen
at bede statsadvokaterne foretage en gennemgang af
straffesager vedrørende demente, der har modtaget en
foranstaltning, for at blive klogere på praksis vedrørende
demente.
Side 6/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
Udfaldet af drøftelserne vil kunne danne grundlag for
overvejelser om, hvorvidt der er behov for at præcisere
retningslinjerne for behandlingen af sager om demente i
Rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvigende
kriminelle.
Rigsadvokatmeddelelsen og juraen løser dog ikke alle
problemer. I praksis skal der også være institutioner eller
andre steder, som har de rigtige rammer til at håndtere
demente, der begår personfarlig kriminalitet.
[Betaling af sagsomkostninger]
Her til sidst vil jeg vende mig mod den del af
spørgsmålet,
der
handler
om
betaling
af
sagsomkostninger.
Det grundlæggende princip i Danmark er som bekendt,
at personer, som findes skyldige i en straffesag, selv skal
betale sagens omkostninger.
Sagsomkostninger består hovedsageligt af salæret til den
beskikkede forsvarer.
Jeg mener som udgangspunkt, at der er noget helt
rimeligt i, at det er de dømte, der betaler for deres
straffesager – og ikke samfundet.
Det handler om ret og pligt. Det handler om hensyn til
ofrene. Og det handler om danskernes retsfølelse.
Side 7/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
Når det så er sagt, er der i retsplejeloven mulighed for, at
domstolene efter en konkret vurdering kan begrænse
dømte personers forpligtelse til at erstatte sagens
omkostninger.
Retten kan blandt andet begrænse en dømt persons
ansvar for omkostningerne, hvis det står i åbenbart
misforhold til den dømtes skyld og vilkår. Et eksempel
på dette kan være, hvis den dømte på gerningstidspunktet
var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand,
der må ligestilles hermed.
Der er med andre ord allerede i dag mulighed for, at
domstolene kan tage hensyn til en dømt persons psykiske
tilstand og begrænse eller helt undgå at pålægge ansvar
for sagsomkostningerne ud fra en samlet vurdering af
sagen.
[Afrunding]
Vi har som samfund et vigtigt ansvar for at sikre, at vores
retssystem er indrettet på en sådan måde, at det er muligt
at håndtere alle typer af gerningspersoner.
Jeg vil gerne takke spørgeren for vedvarende at have haft
fokus på dette vigtige emne. Vi bliver nødt til at tage
hensyn til, at mennesker er forskellige og har forskellige
udfordringer og behov.
Side 8/9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1122: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 15. maj 2025 om demensramtes behandling i retssystemet
Tak for ordet.
Side 9/9