REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1115: Spm. om oversendelse af talepapir eller andet materiale fra den tekniske gennemgang af L 218 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

19. maj 2025

2025-06145

3722237

Teknisk gennemgang af forslag til lov om ændring af lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af

Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data-

og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.) (L 218)

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg forestiller mig som det første at sige et par enkelte

ord først om lovforslagets baggrund og derefter om de

forskellige elementer, der indgår i det.

Jeg vil herefter bruge lidt mere tid på den foreslåede

ordning om større sammenhængende datasæt.

[Lovforslagets baggrund]

Lovforslaget er udarbejdet

på

baggrund

Justitsministeriets evaluering af PET-loven fra 2022.

Dele af evalueringen blev gennemført sidste år ved den

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1115: Spm. om oversendelse af talepapir eller andet materiale fra den tekniske gennemgang af L 218 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som et

bredt flertal af Folketingets partier blev enige om.

Dette lovforslag følger op på de resterende dele. Det

vedrører navnlig, at PET og de to uafhængige

efterretningseksperter i evalueringen peger på et behov

for at arbejde med større mængder data.

Lovforslaget blev i februar sendt i offentlig høring i en

sædvanlig 4-ugersperiode. Herefter blev det sendt i en

yderligere

høringsperiode

hos

visse

medierepræsentanter.

[Lovforslaget indhold]

Lovforslaget indeholder overordnet en række forskellige

dele, som jeg kort vil sætte er par ord på her. Som nævnt

tager jeg delen vedrørende større sammenhængende

datasæt til sidst, så der er bedre tid til at vende detaljerne

i den del.

1. For det første foreslås der nogle præciseringer af de

bestemmelser i PET-loven, der vedrører PET’s opgaver

og funktion. Der lægges bl.a. op til at tydeliggøre i loven,

at PET er Danmarks indenrigsefterretningstjeneste og

sikkerhedstjeneste, og at PET har til opgave at

tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for bl.a.

dansk sikkerhedspolitik. Endvidere fastsættes i loven, at

eksempelvis beskyttelse af enkeltpersoner også kan

foregå i udlandet.

Ændringerne vil ikke ændre gældende ret, men vil gøre,

at loven bedre afspejler PET’s rolle i dag. Hvor det også

er en væsentlig del af PET’s opgaver at levere et

efterretningsbillede, der kan bidrage til de strategiske

sikkerhedspolitiske beslutninger.

2. For det andet foreslås det at fastsætte regler i PET-

loven om PET’s anvendelse af menneskelige kilder.

De regler, der er foreslået, vil ikke indebære ændringer i

forhold til, hvad PET kan i dag. De foreslåede regler vil

fastsætte, at PET kan anvende menneskelige kilder til at

indsamle oplysninger til brug for varetagelse af

tjenestens

opgaver

relation

forebyggelse

efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel

12 og 13. Derudover vil det nu fremgå af loven, at PET

fastsætter retningslinjer for anvendelse af menneskelige

kilder. Sådanne retningslinjer findes også i dag. Og

endelig fastsættes det, sådan som det også generelt er i

dag, at UET skal underrettes om retningslinjernes

indhold.

Det er en del af forslaget, at det præciseres i

bemærkningerne, at brugen af menneskelige kilder skal

være egnet og proportional.

3. Lovforslaget indeholder derudover et forslag om en

hjemmel til, at PET kan etablere direkte elektronisk

adgang til andre forvaltningsmyndigheders systemer.

Det skal holdes adskilt fra den foreslåede ordning om

større sammenhængende datasæt. Det er to forskellige

ting, der som sådan ikke har noget med hinanden at gøre.

Så for at gøre det helt klart: PET vil ikke kunne indhente

større sammenhængende datasæt gennem en direkte

elektronisk adgang. Forslaget om direkte elektronisk

adgang drejer sig alene om oplysninger, som PET kan

indhente efter de nugældende regler.

Forslaget om direkte elektroniske adgange medfører, at

PET – hvis betingelserne er opfyldt og i samarbejde med

den offentlige myndighed, det drejer sig om – kan oprette

en direkte elektronisk adgang til at indhente de

oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, som

PET allerede i dag kan pålægge en anden myndighed at

videregive.

Forslaget vil ikke udvide, hvilke oplysninger PET kan

indhente. Det drejer sig udelukkende om metoden.

Det går ud på, at PET i stedet for at rette henvendelse til

den anden myndighed om bestemte oplysninger kan

indhente oplysningerne direkte.

Det vil kunne være en fordel i forhold til, hvor hurtigt

PET kan få oplysningerne. Og det vil også mindske

risikoen for, at det kompromitteres, hvem PET

interesserer sig for.

Der er som nævnt tale om oplysninger, som

myndighederne efter lovgivningen i dag skal videregive

til PET på PET’s anmodning.

De nærmere omstændigheder omkring en elektronisk

adgang, herunder hvem der har adgang til oplysninger og

hvilke oplysninger der er adgang til, vil skulle overvejes

nøje i hvert enkelt tilfælde. Og det er en del af ordningen,

at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler

om de enkelte adgange, f.eks. ved en bekendtgørelse. Her

kan der også fastsættes regler om behandlingssikkerhed.

Dvs. regler, der blandt andet skal forhindre, at

oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab.

Der findes allerede i dag hjemmel til at oprette direkte

elektroniske adgange på udlændingeområdet og på

kriminalforsorgens

udlændingelovens

område.

Det

drejer

stk.

sig

straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2.

Det er forholdsvis ressourcekrævende at tilrettelægge og

oprette en direkte elektronisk adgang, så man skal ikke

forestille sig, at det vil ske i et meget stort omfang.

Brugen af den foreslåede bestemmelse vil være omfattet

af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence,

der

foreslået

forskellige

selvstændige

bestemmelser, der skal sikre, at tilsynet har de

forudsætninger, der skal til for at føre effektiv kontrol:

Det drejer sig dels om den foreslåede § 4, stk. 3, om

underretning af tilsynet om anvendelse af bestemmelsen.

Og så drejer det sig om den foreslåede § 20, stk. 9, om,

at tilsynet også kan indhente oplysninger til brug for sin

kontrol fra den ”anden myndighed”.

4. Så omfatter forslaget også en nærmere regulering af,

hvordan og hvornår PET kan anmode FE om at søge i

rådata, som FE indhenter efter reglerne i FE-loven.

Før 2018 var det sådan, at FE og PET kunne udveksle de

oplysninger, som FE indhenter, efter de almindelige

regler om deling af oplysninger mellem tjenesterne –

altså uden retskendelse.

Efter en lovændring på FE’s område var der en dialog om

den praksis, der havde været hidtil, mellem PET og

tilsynet. Dialogen endte med, at PET i lyset af tilsynets

opfattelse fremover ville indhente retskendelse forud for,

at PET anmoder FE om at søge på personer, der er

hjemmehørende i Danmark eller som opholder sig i

Danmark.

PET indhenter derfor i dag retskendelse efter reglerne i

retsplejeloven, før PET anmoder FE om at søge efter en

person i rådata, hvis anmodningen vedrører ”i Danmark

hjemmehørende personer” eller personer, der opholder

sig i Danmark. Drejer det sig om udlændinge i udlandet,

kræves ikke retskendelse.

Der foreslås en mere målrettet regulering af sådanne

situationer, hvor det vil blive fastsat direkte i loven,

hvilke betingelser der skal være opfyldt, og at en søgning

kræver retskendelse, hvis der er tale om personer, der er

hjemmehørende i Danmark eller som opholder sig i

Danmark.

Der er tale om en relativt lang bestemmelse, da det er

nødvendigt at overføre og henvise til en række af

retsplejelovens bestemmelser, når der nu laves en

særskilt regulering i PET-loven.

Betingelsen for, at en søgning kan foretages, vil

grundlæggende være, at søgningen må antages at have

betydning for PET’s arbejde med at forebygge og

efterforske overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og

13.

Ordningen indeholder en beskyttelse af oplysninger, som

er egnede til at afsløre journalisters kilder. Efter

høringsfasen er beskyttelsen blevet styrket yderligere, så

det bl.a. altid vil være retten, der tager stilling til, om

hensynet til kildebeskyttelse i konkrete tilfælde må vige

for hensynet til PET’s opgavevaretagelse. Det er mere

udførligt beskrevet i den kommenterede høringsoversigt.

Det foreslås således, at det altid vil kræve retskendelse af

foretage en søgning vedrørende oplysninger, som er

egnede til at afsløre journalisters kilder. Og at det – i

modsætning til i dag – vil gælde, uanset om søgningen

vedrører ”i Danmark hjemmehørende” personer eller

udlændinge i udlandet.

Som eksempel på, hvor beskyttelsen må vige, er der i

forarbejderne nævnt det tilfælde, at der er tale om en

spion, der arbejder under dække af at være journalist.

5. Lovforslaget indeholder derudover et forslag om at

forlænge slettefristen i spionagesager. Den nuværende

slettefrist i PET-loven er på 15 år med mulighed for

forlængelse.

Den slettefrist kan give udfordringer i sager om spionage,

fordi der kan gå mange år mellem at udenlandske

efterretningsagenter opererer i Danmark. Og fordi

efterretningsarbejde

række

lande

livstidsstilling. Netop på dette område kan der derfor

være behov for at opbevare oplysninger i længere tid.

Det foreslås derfor at hæve slettefristen i netop disse

sager til 25 år.

6. Så indeholder lovforslaget en ændring, der vedrører

arkivmateriale.

evalueringen

pegede

Tilsynet

med

Efterretningstjenesterne på, at lovgivningen ikke giver et

tilstrækkeligt klart billede af, at en stor del af PET’s

materiale ikke som sådan ”slettes”, men i stedet

overføres til Rigsarkivet til bevarelse til eftertiden.

Lovforslaget indeholder derfor en tydeliggørelse af, at

PET ikke må slette oplysninger, som skal overføres til

Rigsarkivet.

Sådan er det også det i dag. Der er altså alene tale om en

tydeliggørelse af gældende ret.

7. Der er derudover lagt op til at regulere, hvornår PET

kan behandle oplysninger til brug for udvikling og

vedligeholdelse af it-systemer.

Det indeholder den nuværende PET-lov ikke særskilte

bestemmelser om. Og med afsæt i evalueringen af PET-

loven er der lagt op til en klar regulering heraf.

Med den foreslåede bestemmelse vil PET kunne indhente

oplysninger til at udvikle it-systemer, som er nødvendige

for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det kan f.eks.

være en mængde billeder, der gør det muligt at genkende

våben i større datasæt.

Oplysninger, som behandles med hjemmel i den

foreslåede bestemmelse, vil som klart udgangspunkt

skulle holdes adskilt fra PET’s andre oplysninger. Og

oplysningerne, som behandles efter bestemmelsen, vil

skulle slettes, når de ikke længere bliver anvendt til it-

udvikling.

8. Formålet med lovforslaget er også at klarlægge to ting

vedrørende

Tilsynet

med

Efterretningstjenesternes

behandling af ansøgninger om indirekte indsigt, som er

omtalt i evalueringen.

Der er ikke – som hos andre myndigheder – ret til, at

enkeltpersoner kan få indsigt i, hvilke oplysninger PET

behandler om de enkelte. I stedet er der lavet en ordning,

hvor man som privatperson kan anmode Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om at undersøge, om PET

uberettiget behandler oplysninger om en. Det hedder den

indirekte indsigtsordning.

Det betyder i praksis, at tilsynet søger efter den

pågældende person i PET’s systemer for at finde ud af,

om PET behandler oplysninger om personen, og i så fald

om oplysninger behandles i overensstemmelse med

reglerne.

Og i evalueringen har tilsynet taget det spørgsmål op, at

der er enkelte systemer, som hverken PET eller tilsynet

aktuelt kan foretage effektive søgninger i. Det skyldes, at

karakteren af det materiale, der ligger på de pågældende

systemer, gør, at der ikke kan søges på tværs eller i visse

datatyper.

det

vil

kunne

være

meget

omkostningstungt at udvikle en søgeadgang. Et

eksempel herpå kan være lyd- eller billedfiler.

Her foreslås det at fastsætte, at tilsynet som

udgangspunkt har de samme søgeadgange som PET, og

at PET således ikke er forpligtet til at udvikle

søgeadgange alene af hensyn til behandlingen af

enkeltpersoners

anmodning

indirekte

indsigt.

Samtidig foreslås det at bestemme, at PET i visse tilfælde

kan udvikle yderligere søgeadgange af hensyn til

tilsynet, samt hvilke hensyn der skal indgå ved

vurderingen af dette.

Derudover har PET påpeget, at der i praksis kan opstå

vanskeligheder, hvis den, der ansøger om indirekte

indsigt, har et meget almindeligt navn. Der kan opstå

tilfælde, hvor det ikke ud fra de oplysninger, PET har,

umiddelbart kan konstateres, om den, der søger indsigt,

er identisk med den person, der er omtalt i PET’s

systemer. I den forbindelse er det vigtigt at understrege,

at omtale i PET’s systemer ikke er det samme som, at

man er genstand for en undersøgelse eller lignende. Der

kan f.eks. være tale om bipersoner, personer der har

været til stede i enkelte relevante sammenhænge eller

lignende.

Dette gør, at man i nogle tilfælde bliver nødt til at

indsamle og behandle yderligere oplysninger om en

række forskellige personer med samme navn, hvis man

skal kunne håndtere indsigtsanmodningen. Oplysninger,

der alene indsamles og behandles af hensyn til

indsigtssagen.

Den situation er efter Justitsministeriets opfattelse ikke

hensigtsmæssig.

For at løse den udfordring er der i lovforslaget lagt op til,

at den forpligtelse, PET har til at slette oplysninger som

følge af anmodninger om indirekte indsigt, som

udgangspunkt kun omfatter de oplysninger, som man kan

konstatere, vedrører den person, der har anmodet om

indsigt. Og at tilkendegive i bemærkningerne, at

udgangspunktet er, at PET ikke skal indsamle

oplysninger om personer alene til brug for en indsigtssag.

[Større sammenhængende datasæt]

9. Nu når vi så til den sidste del, nemlig delen vedrørende

større sammenhængende datasæt.

Baggrunden for, at lovforslaget indeholder regler om

PET’s behandling af datasæt er, at det er noget, som både

PET og de to uafhængige efterretningseksperter peger på

i evalueringen.

Kort opsummeret kan man sige, at det drejer sig om at

understøtte

PET’s

fordi

mulighed

det

for

sådan,

arbejde

som

analysebaseret,

man

efterretningstjeneste er nødt til at operere i dag for kunne

følge med den teknologiske udvikling.

Opgaven for ministeriet har naturligvis været at finde en

model, som gør det muligt for PET at bruge de moderne

værktøjer, men som samtidig sikrer, at enkeltpersoners

retssikkerhed er i orden.

Den foreslåede løsning bygger på en model, hvor PET

kan trække nogle ”klumper” af oplysninger – datasæt –

ind på indersiden. Således at den videre søgning og brug

af oplysninger foregår hos PET.

Her skal oplysningerne opbevares i det, der i lovforslaget

hedder ”et særskilt miljø”, det vil sige adskilt fra PET’s

øvrige oplysninger, og hvor der gælder særlige regler for,

hvad man kan og ikke kan med oplysningerne.

Det helt overordnede formål med på den måde at kunne

arbejde med datasæt på indersiden er for det første at give

PET mulighed for at foretage søgninger i materialet,

uden at det sætter sig spor. Dvs. at man kan undgå, at de

forkerte

følger

med.

Det

kan

være

fremmede

efterretningstjenester eller andre.

Derudover kan datasæt bruges til at foretage analyser til

brug for arbejdet med kontinuerligt at kunne beskrive

trusselsbilledet. Og til at foretage analyser af hvilke

miljøer og personer, PET bør interessere sig for, for at

kunne imødegå bl.a. terrorisme og spionage. Til de

formål vil PET også kunne sammenstille forskellige sæt

af oplysninger.

[Personrettede/ikke-personrettede behandlinger]

I lovforslaget skelnes mellem to typer af behandlinger af

datasæt, der opbevares i ”det særskilte miljø”: Rettet mod

bestemte personer eller ikke rettet mod bestemte

personer.

Hvis behandlingen er

rettet mod bestemte personer,

f.eks. fordi formålet med behandling er at få viden om

eller

undersøge

nogle

bestemte

personer,

kan

behandlingen ikke ske inden for det særskilte miljø.

Sådan en behandling skal i stedet ske efter de almindelige

regler.

Der vil således kunne søges efter bestemte personer i de

oplysninger, som er opbevaret i det særskilte miljø, men

i så fald vil selve søgningen og den videre behandling af

eventuelle oplysninger, som fremfindes, skulle ske efter

de almindelige regler og uden for det særskilte miljø.

Hvis behandlingen derimod

ikke er rettet mod bestemte

personer,

kan den foregå i det særskilte miljø.

Ikke-personrettede analyser, der kan ske inden for det

særskilte miljø, kan f.eks. være at se på overordnede

tendenser, som PET kan bruge til at udarbejde

trusselvurderinger. Eller det kan være analyser, som kan

hjælpe PET med at udpege de steder på internettet, hvor

der er risiko for, at personer er ved at blive radikaliserede.

En ikke-personrettet behandling kan også være, at et

datasæt bliver oversat til dansk.

Hvis en analyse fører til, at der udfindes bestemte

personer, som PET ønsker at undersøge nærmere, vil

PET skulle følge de almindelige regler i PET-loven. PET

vil alene kunne indlede en undersøgelse i relation til

sådanne personer, når betingelserne herfor er opfyldt.

Lovforslaget ændrer ikke på disse betingelser.

[Det særskilte miljø]

Det særskilte miljø er altså kendetegnet ved, at

oplysningerne enten bare bliver liggende ”urørt” eller

indgår i en behandling, der ikke er rettet mod

enkeltpersoner. Hvis nogen ansat i PET interesserer sig

for en enkelt person, eller der indsamles oplysninger

målrettet om en enkel person, skal de oplysninger

behandles efter de almindelige regler i loven.

For langt størstedelen af oplysningerne vil der i praksis

ikke ske andet, end at de opbevares i det særskilte miljø

og senere slettes, uden at nogen ansatte i PET på noget

tidspunkt har anvendt eller gjort brug af oplysningerne.

Af samme grund er det særskilte miljø heller ikke

omfattet af den indirekte indsigtsordning. Man vil altså

ikke efter forslaget kunne anmode Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om at undersøge, om ens

oplysninger fremgår af et datasæt i det særskilte miljø.

For hvis tilsynet foretog sådan en undersøgelse ville

konsekvensen netop være den, at ansatte i tilsynet og

PET ville skulle gøre sig bekendt med bekendt med

enkeltoplysninger i datasæt i det særskilte miljø alene

som konsekvens af anmodningen. Og det er ikke

hensigten med ordningen.

Pointen er netop, at det forhold, at PET i det særskilte

miljø opbevarer datasæt, der indeholder oplysninger om

forskellige personer, ikke betyder, at PET interesserer sig

for de personer, som indgår i det pågældende datasæt.

Det har ikke samme betydning, at ens oplysninger ligger

i et datasæt, som opbevares i det særskilte miljø, som

hvis PET har oplysninger liggende, der er indsamlet som

del af en undersøgelse mod den pågældende person.

Lovforslaget bygger således på, at betydningen for

enkeltpersoner af at indgå i et datasæt i højere grad

minder om den betydning, det har, at enkeltpersoners

oplysninger tilsvarende fremgår på sociale medier eller i

andre myndigheders registre, hvor PET også i dag har

adgang til oplysningerne.

Så snart en behandling bliver rettet mod enkeltpersoner,

f.eks. hvis PET søger efter en bestemt person, gælder de

almindelige regler i loven. Altså de helt samme regler,

som gælder, hvis PET i dag søger efter en enkeltperson

på internettet eller indhenter oplysninger om en

enkeltperson fra andre forvaltningsmyndigheder.

Og det samme er tilfældet, hvis en analyse af data i

datasættene

fører

frem

til

fokusering

på

enkeltpersoner. Her vil de fremfundne oplysninger skulle

lægges ind på en sag efter de regler, der gælder i dag. Og

yderligere

undersøgelser

eller

indhentning

oplysninger vil skulle foregå uden for det særskilte miljø

efter de almindelige regler.

[Typer af oplysninger, som kan indhentes som datasæt]

I forhold til, hvad det så er for typer af oplysninger, der

indgår i datasæt, er det klart, at det er et centralt

spørgsmål.

Ordningen omfatter tre typer af oplysninger: Offentligt

tilgængelige

oplysninger,

oplysninger

fra

andre

myndigheder og datasæt, der primært vedrører personer,

der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Tankegangen bag det er, at der er tale om oplysninger,

som PET også i dag har en umiddelbar adgang til. PET

kan således også i dag tilgå offentligt tilgængelige

oplysninger og oplysninger fra andre offentlige

myndigheder, herunder registre. Og PET kan modtage

oplysninger fra eksempelvis FE og udenlandske tjenester

om udenlandske statsborgere.

Oplysningstyper, som PET ikke har umiddelbar adgang

til i dag, f.eks. oplysninger, det kræver retskendelse at

tilgå, er ikke omfattet at ordningen. Der gives ikke PET

hjemmel til at indhente eksempelvis private beskeder

uden retskendelse. Der ændres ikke på reglerne for,

hvornår PET’s indhentning af oplysninger kræver

retskendelse

[Andre begrænsninger i ordningen]

Endvidere er der lagt en række begrænsninger ind i

forhold til oplysningstyperne.

Datasæt kan således ikke modtages fra FE, medmindre

der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger eller

oplysninger om overvejende udlændinge. Og PET kan

ikke fra FE eller andre landes tjenester modtage

oplysninger i helt ubehandlet form. Såkaldt rådata.

Endvidere er der i forhold til oplysninger fra andre

offentlige myndigheder lagt en række begrænsninger

ind, der netop skal sikre, at PET ikke kan ”indhente alle

oplysninger om alle danskere”, som det har været udlagt

nogle steder i den offentlige debat.

For det første er det en betingelse for indhentningen, at

det ”må antages at have betydning for varetagelsen af

tjenestens opgaver”. Formuleringen ”må antages at have

betydning” bruges også i dag som et led i de betingelser,

der gælder i dag for PET’s indhentning af oplysninger fra

andre forvaltningsmyndigheder.

Betingelsen er opfyldt, hvis der er en mere konkret

formodning for, at det datasæt, som PET ønsker at

indhente, vil have betydning for varetagelsen af

tjenestens opgaver.

Det vil efter bemærkningerne til lovforslaget navnlig

være, når oplysningerne ikke kan indhentes på andre

måder – eller analysen ikke kan laves ved brug af andre

oplysninger – og oplysningernes karakter og omfang står

mål med det, der opnås ved at indhente det pågældende

datasæt. Og det er i bemærkningerne anført, at der kun

undtagelsesvis vil kunne være tale om at indhente hele

registre.

Endvidere vil det efter bemærkningerne skulle tillægges

vægt, om der er tale om følsomme oplysninger,

eksempelvis helbredsoplysninger. Hvis der er tale om

sådan nogle oplysninger, vil der skulle være tale om

varetagelse af særligt vægtige hensyn til PET’s

opgavevaretagelse.

Så billedet af, at PET med forslaget med forslaget vil

kunne indhente alle sundhedsoplysninger om alle

danskere, er ikke retvisende. Det er forkert.

PET’s indhentning efter de foreslåede regler af

eksempelvis

dele

andre

danske

forvaltningsmyndigheders registre vil være underlagt

Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol. Tilsynet

vil således føre kontrol med, at PET’s indhentning af

oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder opfylder

betingelser,

som

følger

lovteksten

bemærkningerne hertil.

[Præciseringer]

Til sidst vil jeg komme ind på nogle spørgsmål, som har

været oppe i den offentlige debat, og hvor der kan være

anledning til præciseringer.

•

PET vil ikke med de foreslåede bestemmelser

kunne indhente oplysninger, som i dag kræver

retskendelse, f.eks. personers private beskeder.

De foreslåede regler om datasæt vedrører alene

oplysningstyper, som også efter reglerne i dag er

umiddelbart tilgængelige for PET.

•

Lovforslaget regulerer endvidere ikke, hvilke

systemværktøjer PET mere præcist anvender i

deres arbejde. Det gør den gældende PET-lov heller

ikke.

Lovforslaget

regulerer

således

ikke,

hvilke

analyseværktøjer eller platforme, PET anvender.

Eller hvilken hardware eller hvilke it-systemer,

PET bruger som led i sit arbejde.

De redskaber, PET benytter, vil naturligvis skulle

opfylde

alle

krav

lovgivningen,

bekendtgørelserne og interne retningslinjer om

sikkerhed – både internt og eksternt. Det fører

tilsynet kontrol med.

En nærmere orientering af Folketinget herom hører

til

særlige

Folketingets

rammer

Udvalg

vedrørende

fortrolighed

Efterretningstjenesterne, der som bekendt har

vedrørende

indseende med PET’s arbejde, og som blev styrket

og udvidet sidste år.

•

Endvidere kan det nævnes, at der har været sagt og

skrevet en del om, hvad der i dag er betingelserne

for, at PET kan indhente oplysninger.

Det har været nævnt i den offentlige debat, at

lovforslaget gør op med en betingelse om

”begrundet mistanke” for, at PET kan indhente

oplysninger.

Reglerne er i dag sådan, at PET kan indhente

oplysninger, når det ”kan have betydning for tjene-

stens virksomhed”. PET kan således i dag i vidt

omfang indhente oplysninger efter nogle mere

lempelige betingelser end andre myndigheder.

Det hænger sammen med, at PET’s arbejde i stort

omfang er forebyggende. PET skal kunne imødegå

forbrydelsen, før et eventuelt terrorangreb er

begået, eller at dybt kritiske oplysninger er faldet i

fremmede staters hænder.

Man plejer at sige, at efterretningsarbejde minder

om »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger

ikke nødvendigvis siger noget i sig selv, men hvor

oplysningen, når den sammenkædes med andre

oplysninger, kan have afgørende betydning for det

terrorforebyggende arbejde. PET’s videre adgang

til oplysninger modsvares af, at PET er underlagt et

tæt

tilsyn

gennem

Tilsynet

med

Efterretningstjenesternes kontrol.

Hvis PET skal indlede en undersøgelse eller

efterforskning mod en bestemt person, så er der

nogle andre betingelser. PET kan alene indlede

undersøgelser mod fysiske og juridiske personer,

hvis

undersøgelserne

må

antages

have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13,

eller er nødvendige til varetagelsen af tjenestens

øvrige opgaver. Det bliver der ikke ændret på med

lovforslaget.

Begrebet ”begrundet mistanke” findes således ikke

i PET-loven, men findes i retsplejeloven. Hvor der

er et mistankekrav i forhold til forskellige regler.

F.eks. hvis der skal iværksættes et tvangsindgreb i

form af aflytning eller lignende. De regler ændrer

lovforslaget ikke på.

•

I forhold til sikkerheden om de oplysninger, som

PET behandler i dag og kommer til at behandle i

fremtiden, hvis det her lovforslag bliver vedtaget,

er det selvfølgelig et vigtigt spørgsmål, som er helt

essentielt for enhver efterretningstjeneste.

PET skal i dag leve op til en række regler om

såkaldt ”behandlingssikkerhed”, der bl.a. drejer sig

undgå,

oplysninger

kommer

til

uvedkommendes kendskab.

Det er en del af lovforslaget, at der vil skulle

fastsættes regler om behandlingssikkerhed i

forhold til ordningen om større sammenhængende

datasæt.

Og hvad kan PET så bruge analyser af datasæt til?

Det helt simple svar er, at PET kun kan bruge

oplysningerne til de opgaver, som PET har fået

tildelt af Folketinget og regeringen i forening via

PET-loven. Det vil navnlig sige til at forebygge og

modvirke terrorisme, spionage og sabotage.

hvis

som

nævnt

kan

PET

må

alene

indlede

have

undersøgelser mod fysiske og juridiske personer,

undersøgelserne

antages

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 eller

er nødvendige til varetagelsen af tjenestens øvrige

opgaver.

Det bliver der ikke ændret på med

lovforslaget.