Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3037792_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2024
Strafferetskontoret
2020-730-0375
3263674
STRAFFERETSPLEJEUDVALGETS
KOMMISSORIUM
om modernisering af retsplejelovens regler om tvangsindgreb
1.
Retsplejelovens regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb har til
formål dels at sikre en effektiv kriminalitetsbekæmpelse, dels at beskytte
den enkeltes ret til personlig frihed og integritet.
Retsplejeloven indeholder i kapitel 71 bestemmelser om indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Kapitlet blev indsat ved lov nr. 227 af 6. juni
1985 og bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om
politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter.
Der er senere indsat særlige bestemmelser om bl.a. observation,
dataaflæsning, kommunikationsafbrydelse og blokering af hjemmesider.
Retsplejelovens kapitel 73 indeholder endvidere bestemmelser om
ransagning af boliger og andre husrum, lokaliteter uden for husrum,
gemmer, genstande, dokumenter mv. Kapitlet blev indsat ved lov nr. 411 af
10. juni 1997 og bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.
1159/1989 om ransagning under efterforskning.
Herudover indeholder retsplejelovens kapitel 74 bestemmelser om
beslaglæggelse og edition. Kapitlet blev indsat ved lov nr. 229 af 21. april
1999 og bygger på Strafferetsplejeudvalget betænkning nr. 1223/1991 om
beslaglæggelse og edition under efterforskning. Der er senere indsat særlige
bestemmelser om bl.a. hemmelig beslaglæggelse, midlertidig
beslaglæggelse af beløb med tilknytning til hvidvask eller finansiering af
terrorisme og beslaglæggelse fra foreløbigt forbudte foreninger.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1111: Spm. om at ændre retsplejeloven, så der ikke kræves en 6-årig strafferamme for at indhente historiske teleoplysninger
Retsplejelovens § 1002 giver desuden mulighed for at foretage ransagning,
beslaglæggelse og edition efter dom, bl.a. for at sikre krav på konfiskation.
Retsplejeloven indeholder herudover i kapitel 67 og 68 hhv. almindelige
bestemmelser om efterforskning og om afhøringer og særlige
efterforskningsskridt. Kapitlerne blev indsat ved lov nr. 243 af 8. juni 1978
og er baseret på betænkning nr. 622/1971 om efterforskning i straffesager
mv., og ændret flere gange siden, f.eks. ved lov nr. 319 af 4. juni 1986, der
indsatte reglerne om agentvirksomhed i §§ 754 a-754 e.
2.
Retsplejelovens regler om tvangsindgreb er løbende blevet ændret over
de seneste 30 år som beskrevet ovenfor. Der har imidlertid ikke været
gennemført en samlet revision af reglerne.
Siden indførelsen af retsplejelovens regler om tvangsindgreb er der sket
såvel en teknologisk som en generel samfundsmæssig udvikling. Særligt har
den omfattende digitalisering af samfundet medført, at der i dag stadig oftere
kommunikeres via mangeartede digitale tjenester. Det indebærer, at den
almindelige dansker kommunikerer via flere forskelige enheder (f.eks.
mobiltelefoner, tablets og bærbare computere), via forskellige teknologier
og netværk (f.eks. trådløst netværk (”Wi-Fi”), VoLTE samt 3G, 4G og 5G)
med forskellige applikationer (f.eks. Facebook, Messenger, Outlook, SMS,
Snapchat og WhatsApp), herunder flere forskellige krypterede
applikationer. Endvidere opbevares oplysninger, der tidligere forelå i
fysiske dokumenter, i stigende grad i digitale formater på bl.a. computere,
telefoner og i internetunderstøttede løsninger (”cloud computing”).
Parallelt med den teknologiske udvikling er der sket en udvikling i
kriminalitetsbilledet, herunder på internettet. Det gælder både i forhold til
den organiserede kriminalitet og den ændrede terror- og spionagetrussel.
Derudover er der i dag en række kriminalitetsformer, der typisk eller
primært begås på internettet, men som ikke har en strafferamme, der giver
politiet mulighed for at foretage tvangsindgreb som led i efterforskningen
heraf. Det er eksempelvis tilfældet i visse sager om lovovertrædelser, der
retter sig mod it-systemer, visse mindre sager om økonomisk kriminalitet,
der begås på internettet, samt visse mindre alvorlige lovovertrædelser, hvor
internettet fungerer som platform for kommunikation mv.
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1111: Spm. om at ændre retsplejeloven, så der ikke kræves en 6-årig strafferamme for at indhente historiske teleoplysninger
Digitaliseringen indebærer samtidig, at politiet har fået nye muligheder for
at foretage tekniske indgreb, herunder aflytning af internetbaseret
kommunikation, overtagelse af online konti, adgang til en andens computer
mv., datasikring af internetunderstøttede løsninger (”cloud-tjenester”),
automatiserede processer for informationsindhentning af data på internettet
samt en bredere anvendelse af eksisterende efterforskningsredskaber. Hertil
kommer, at politiet med digitaliseringen har fået nye muligheder for bl.a.
analyse af metadata mv.
Den gældende retsplejelov forholder sig ikke til iværksættelse af
tvangsindgreb som eksempelvis aflytning, dataaflæsning eller hemmelig
ransagning
af
sådanne
nye,
primært
internetbaserede
kommunikationsformer og tjenesteudbydere. F.eks. taler retsplejelovens §
794, stk. 1, om ransagning af ”husrum, andre lokaliteter eller genstande”.
Lovens § 780, stk. 1, taler om at aflytte ”telefonsamtaler eller anden
tilsvarende telekommunikation” (nr. 1) og om at tilbageholde, åbne og gøre
sig bekendt med indholdet af ”breve, telegrammer og andre forsendelser”
(nr. 5), mens nyere kommunikationsformer, f.eks. e-mails og beskeder via
sociale medier, ikke er omtalt. I nogle situationer har praksis kunnet anvende
de gældende regler analogt, jf. eksempelvis Højesterets kendelse af 10. maj
2012 i sag nr. 129/2011, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s. 2614
ff., hvor politiets indgreb i T’s Facebook- og Messenger-profiler blev tilladt
med henvisning til, at indgrebet måtte ligestilles med gentagne hemmelige
ransagninger og derfor kunne foretages med hjemmel i reglerne herom.
Den teknologiske udvikling har endvidere aktualiseret overvejelser om,
hvorvidt en bredere kreds af udbydere bør kunne være genstand for indgreb.
Retsplejeloven pålægger f.eks. alene udbydere af telenet eller teletjenester
en pligt til at assistere politiet, og det er derfor ikke entydigt, hvilke regler
der gælder for udlevering af digitalt materiale fra andre tjenesteudbydere
end teleudbydere. Endelig forholder den gældende retsplejelov sig ikke til,
at udbydere af internetbaserede kommunikationsformer ikke sjældent vil
være etableret i udlandet eller benytte sig af servere i udlandet.
Hertil kommer, at en række centrale regler og begreber findes i lovgivning
uden for retsplejeloven. Lov om elektroniske kommunikationsnet og –
tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere
ændringer, indeholder f.eks. en række regler vedrørende udbydere af
telekommunikationstjenester.
3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1111: Spm. om at ændre retsplejeloven, så der ikke kræves en 6-årig strafferamme for at indhente historiske teleoplysninger
3.
Regeringen ønsker at modernisere og fremtidssikre retsplejelovens regler
om tvangsindgreb bl.a. med henblik på at sikre, at politiet også fremadrettet
har et effektivt retligt grundlag til at foretage f.eks. aflytning og ransagning
af nye kommunikationsformer og få udleveret digitalt materiale.
Lovgivningen bør tilstræbes at være teknologineutral, så der dels tages
højde for politiets muligheder for at kunne foretage indgreb i nye
kommunikationsformer, efterhånden som de opstår, dels sikres, at der for
den, som et indgreb angår, gælder tilsvarende retssikkerhedsgarantier ved
brug af nye kommunikationsformer som ved brug af de eksisterende.
Udformningen af reglerne skal desuden tage højde for forholdet til de
regelsæt, som de relevante aktører på området er underlagt, eksempelvis de
teleretlige og persondataretlige regelsæt, samt praksis fra EU-Domstolen og
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Endvidere skal reglerne udformes på en sådan måde, at der skabes klare
rammer for iværksættelse af tvangsindgreb i relation til oplysninger på
internettet, herunder at der defineres en klar grænse mellem retsplejelovens
regler om tvangsindgreb under politiets efterforskning og indhentning af
oplysninger fra internettet i medfør af andre regelsæt og almindelig
ulovreguleret efterforskning på baggrund af åbne kilder eksempelvis på
internettet.
Ligeledes bør internettets globale opbygning, hvor enkelte
elementer/enheder ikke nødvendigvis kan knyttes til dansk eller fremmed
lands myndighedsområde, og mulighederne for hurtigt og ofte at flytte og
udveksle data ”på tværs af landegrænser” indgå i vurderingen af politiets
muligheder for at gennemføre efterforskning, herunder tvangsindgreb, uden
at det forudsætter involvering af udenlandske myndigheder.
4.
Strafferetsplejeudvalget anmodes på denne baggrund om at gennemgå
reglerne om tvangsindgreb i retsplejelovens kapitel 71, 73 og 74 og komme
med forslag til, hvordan bestemmelserne kan moderniseres og
fremtidssikres bl.a. med henblik på at sikre, at politiets muligheder for at
foretage tvangsindgreb i forbindelse med efterforskningen af straffesager
følger med den teknologiske udvikling, der er sket og løbende sker i
samfundet, og med den udvikling i kriminalitetsbilledet, der er sket parallelt.
Strafferetsplejeudvalget anmodes i den forbindelse om bl.a. at overveje
følgende:
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1111: Spm. om at ændre retsplejeloven, så der ikke kræves en 6-årig strafferamme for at indhente historiske teleoplysninger
-
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje om de enkelte
indgreb er hensigtsmæssigt udformet i forhold til at imødegå den
udvikling i kriminalitetsbilledet, der er sket, og om mulighederne for
at foretage indgreb afspejler alle de muligheder, som den
teknologiske udvikling giver. Udvalget kan i den forbindelse
overveje både ændringer i eller ophævelse af eksisterende
indgrebsmuligheder og indførelse af nye indgrebsmuligheder.
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje om de materielle
og formelle betingelser for at foretage de enkelte indgreb skal
revideres.
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 gennemgå de typer af
indgreb, der i dag foretages med hjemmel i det enkelte kapitel, og
overveje om en indgrebstype mere hensigtsmæssigt kan placeres i et
andet kapitel.
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje, hvilke personer
eller grupper af personer der med et indgreb skal kunne pålægges at
bidrage til politiets efterforskning, eksempelvis mistænkte, ikke-
mistænkte samt eventuelle ”tredjemænd”, så som teleudbydere,
udbydere af internetbaserede tjenester mv., og i hvilket omfang.
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje om og i givet fald
i hvilket omfang indgrebene skal kunne anvendes efter en
domfældelse, eksempelvis med henblik sikring af dommens
efterlevelse, sikring af udbytte ved den strafbare handling etc.
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje i hvilket omfang
der skal orienteres om, at et indgreb foretages, herunder hvem der
skal orienteres om indgrebet og eventuelt have mulighed for at
komme med en udtalelse forud for, at et indgreb foretages. Det
samme kan overvejes for afgørelser, der træffes som opfølgning på
et indgreb, f.eks. afgørelser om konfiskation vedrørende beslaglagte
genstande.
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje tidsrummet i
hvilket et indgreb kan foretages.
-
-
-
-
-
-
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1111: Spm. om at ændre retsplejeloven, så der ikke kræves en 6-årig strafferamme for at indhente historiske teleoplysninger
-
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje om der er behov
for regulering af den faktiske gennemførelse af et indgreb, herunder
om hvad politiet kan foretage sig under indgrebet og om afholdelse
af retsmøder i forbindelse med et indgreb.
For hvert af lovens kapitler 71, 73 og 74 overveje om de enkelte
indgreb er udformet så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til at
kunne danne grundlag for gennemtvingelse i udlandet, herunder
overveje spørgsmålet om territorial afgrænsning af tvangsindgreb
mv.
Overordnet overveje en entydig fastlæggelse af retsplejelovens
begreber, herunder overensstemmelse mellem telelovgivningens og
retsplejelovens begreber.
Overveje reglerne om anvendelse, opbevaring, brug og
tilintetgørelse/sletning af fremskaffet materiale, herunder materiale
modtaget ved en fejl eller omfattet af regler om vidneudelukkelse
eller vidnefritagelse, samt muligheder for at dele oplysninger med
andre myndigheder.
Overveje reglerne om forsvarers aktindsigt i de oplysninger, der har
dannet grundlag for det enkelte indgreb.
Overveje om ovenstående giver anledning til at ændre andre regler,
herunder navnlig reglerne i retsplejelovens kapitel 67 og 68 om
politiets efterforskning og regler i straffeloven.
-
-
-
-
-
Strafferetsplejeudvalget anmodes herudover om i relevant omfang at
udarbejde et lovudkast, der gennemfører udvalgets forslag.
Strafferetsplejeudvalget opfordres til at tilrettelægge sit arbejde således, at
udvalget undervejs kan afgive delbetænkninger, hvis det vurderes
hensigtsmæssigt, herunder særligt under hensyntagen til den indbyrdes
sammenhæng mellem retsplejelovens kapitel 71, 73 og 74 samt behovet for
en sammenhængende modernisering heraf.
6